Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weber, Carl Maria von - Weber, Eduard Friedrich Wilhelm - Weber, Ernst Heinrich - Weber, Friedrich Wilhelm - Weber, Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette Arbejde har W. rigtignok sikret sit Geni
en blivende Plads i Musikkens Historie. Han
grundlagde her den »romantiske« Opera; gav
paa en Gang det romantiske Sagn, den sære
Naturpoesi, det ejendommelige tyske
Sværmeri og det djærvt folkelige tonende Liv. W. blev
en Foregangsmand, hvem saa forskelligartede
Komponister som Rich. Wagner, Marschner og
Lortzing foruden mange andre fulgte. Sine
fremskredne Ideer om Operaen, der i mangt
og meget bebuder de Wagner’ske, vilde han
yderligere give Udtryk i »Euryanthe«, hvori
W. næsten helt forlader den traditionelle
Operaform, og som i Stilen og visse
Karakterskildringer er et Forbillede for »Lohengrin«.
Denne Opera rummer nok af skøn, »ridderlig«,
virknings- og følelsesfuld Musik, men led
Skibbrud, dels (og mest) paa den slette,
usammenhængende Tekst, dels paa Grund af nogen
Uensartethed i Musikken og det alt for
kendelig bevidste i Komponistens
Reformbestræbelser. — I »Oberon« møder vi atter W. som
Nyskaber: i den geniale Skildring af
Alfeverdenen og Naturmystik; her har først og
fremmest Mendelssohn optaget og videre udviklet
hans Ideer. — Endelig giver W.’s helt
originale, pragtfulde, poesifyldte og
romantisk-beaandede Orkestrering med dens dybe
Forstaaelse af de enkelte Instrumenters Karakter
og Fremdragelse af forhen lidet paaagtede
Instrumenter ham Plads blandt den »moderne«
Musiks Forløbere, og i samme Retning peger
hans musiklitterære Trang og Evne: gennem
Smaaskrifter og Bladartikler (undertiden af
novellistisk Karakter) stræbte han at klargøre
sine egne Kunstnerideer og at vinde Publikum
for de Værker af andre Mestre, som han
fremførte i sin Egenskab af Operaleder. (Litt.:
Jähns, »C. M. v. W. in seinen Werken«,
med kronologisk Fortegnelse [1871]; samme,
»C. M. v. W.« [en biografisk Skitse]; Max
Maria v. W., »C. M. v. W.« [3 Bind,
forfattet af W.’s Søn]; H. Gehrmann i
Samlingen »Berühmte Musiker« [1898]; von der
Pfordten, »C. M. v. W.« [1919]; Kapp, »C.
M. v. W.« [1923]; W.’s samlede Skrifter, udgav
G. Kaiser 1908, Breve til hans Hustru
Caroline udkom 1886; »Illustr. Musikhistorie« Bd
2, Kap. 9).
W. B.
Weber, Eduard Friedrich Wilhelm,
tysk Anatom og Fysiolog, f. 6. Marts 1806 i
Wittenberg, d. 18. Maj 1871 i Leipzig. W. tog
Doktorgraden i Halle, praktiserede derefter,
men ansattes 1836 i Leipzig som Prosektor i
Anatomi. I Samarbejde med Brødrene E. H.
W. og Wilhelm W. (der var Fysiker),
præsterede han fremragende Undersøgelser, især,
med W. W., over Musklernes almindelige
Mekanik og de mekaniske Forhold ved Gangen.
Han paaviste Muskulaturens Elasticitet, og hans
væsentligste Arbejder er: »Mechanik d.
menschlichen Gehwerkzeuge« (1836) og Afsnittet
»Muskelbewegung« i Wagner’s »Handwörterbuch
der Physiologie«, III, 2 (1846).
J. S. J.
Weber, Ernst Heinrich, tysk Fysiolog,
foregaaendes Broder. W. er f. 24. Juni 1795 i
Wittenberg, d. 26. Jan. 1878 i Leipzig, hvor
han havde taget Doktorgraden, og hvor han
1818 var blevet Professor i komparativ
Anatomi og fra 1821 i normal Anatomi. Lærestolen
i Fysiologi overtog han 1840. W. opdagede 1845
at n. vagus kunde være Hemmer af Hjertets
Bevægelser, hvad der paa flere Omraader blev
af uhyre Betydning. Sammen med Ed. F. W.
udarbejdede han »Wellenlehre« (1825), i
hvilken Pulsbølgens Hastighed fæstnedes for
første Gang. Mest berømte er dog hans
Undersøgelser over Berørings- og Temperatursans
(»Der Tastsinn und das Gemeingefühl«, 1846),
i hvilke der indførtes kvantitative Maalinger,
der gav Anledning til Fremsættelsen af W.’s
Lov, der siger, at Intensiteten af en
Fornemmelse ikke er direkte proportional med
Irritamentets Kraft, men ogsaa afhænger af
Applikationsmaaden. Fechner udvidede senere disse
Undersøgelser. Som Anatom gav W. Bidrag til
Læren om Kirtlernes og Nervesystemets
Bygning. Hans mange Afhandlinger samledes 1851
i Annotationes anatomicæ et physiologicæ.
J. S. J.
Weber, Friedrich Wilhelm, tysk
Digter, f. i Alhausen, Westfalen, 26. Decbr 1813,
d. 5. Apr. 1894 i Nieheim, Han studerede først
Filosofi, derpaa Medicin i Breslau og
Greifswald, foretog længere Rejser i Europa,
nedsatte sig som praktiserende Læge, blev 1861
Medlem af den preussiske Landdag, hvor han
sluttede sig til Centrum. I Aarene 1867—87
boede han paa sin Beskytter, Friherre von
Haxthausen’s Slot Thienhausen, udnævntes til
Geheime-Sanitetsraad. Som Digter fremtraadte
W. 1837 med satiriske Heine-Parodier og skrev
Digte i Bäuerle’s »Allgemeine Theaterzeitung«,
men det var først det episke Digt
»Dreizehnlinden« (1878, 140. Opl. 1910), som gjorde hans
Navn bekendt i vide Kredse. Det behandler
Kampen mellem Hedenskab og Kristendom hos
Sachserne i katolsk Aand, er i Formen ikke
uden Paavirkning af Scheffel. Endvidere har
han udgivet Digtene »Marienblumen«,
»Gedichte«, Digtningen »Goliath« (1892, 14. Opl.
1896), »Aus der Nachlass, Herbstblätter« udkom
Aaret efter hans Død. I vore Dage er W.’s
Navn udelukkende knyttet til »Dreizehnlinden«,
der stadig kan udgives paa ny. (Litt.: H.
Keiter, »F. W. W.« [1884]; K. Hoeber,
»F. W. W., sein Leben und seine Dichtungen«
[1894]; J. Schwering, »F. W. W., sein
Leben und seine Werke« [1900]; Maria
Speyer, »F. W. W. und die Romantik« [1910]; om
»Dreizehnlinden« Arbejder af Tilesar [1888],
Stoeckle [1890] og Rabenlechner
[1891]).
C. B-s.
Weber, Georg, tysk Historiker
(1808-88). W. var sit Liv igennem knyttet til Skolen,
og dette har ogsaa sat sit Præg paa hans store
historiske Forfattervirksomhed; i Tilknytning
til Schlosser lægger han mindre Vægt paa den
kritiske Forskning end paa den samlende,
folkelige Fremstilling. Hans Hovedværk er
»Allgemeine Weltgeschichte« (15 Bd, 1857—80),
men han har ogsaa skrevet en kortere,
»Weltgeschichte in übersichtlicher Darstellung«
(1846), der er udkommet i talrige Oplag og paa
Dansk bearbejdet af Weitemeyer (2 Bd,
1890—92). Mere indtrængende Studier gjorde W. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
