Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ved - Veda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedparenkymet og Marvstraalerne. I træagtige
Stammer kaldes det i Løbet af een
Vækstperiode dannede V. en Aarring (s. d.); hver
saadan bestaar af en indre, mere porøs,
hovedsagelig af Kar og Trakeïder dannet Vaardel og en
derfra ikke skarpt adskilt, mindre porøs, mere
libriformholdig Høst- eller Sommerdel med
langt mere tykvæggede og mindre radialstrakte
Elementer. En Hovedejendommelighed ved V.’s
Elementer er den forveddede
Beskaffenhed af deres Cellevægge samt disses indbyrdes
Sammenslutning uden eller i alt Fald med
meget smaa Cellemellemrum. Væggenes
Midtlameller opløses ved Indvirkning af visse stærkt
virkende kemiske Midler, hvorved Træet
»m-cereres« ɔ: falder fra hinanden i sine cellulære
Bestanddele. Herpaa beror Fremstillingen af
den i Papirindustrien saakaldte kemiske
Cellulose; i ældre, »frønnet« Træ har Naturen selv
fuldbyrdet en lignende Maceration. Under
denne Omdannelse af V. gaar Træstoffet tillige
mere eller mindre til Grunde, som oftest under
Medvirkning af Svampe.
(V. A. P.). C. V. P.
Veda (Sanskrit: Viden, Videnskab) er Navn
paa de ældste Dele af den gamle indiske
Litteratur, udelukkende af religiøs, til Dels
ritualistisk og filosofisk Indhold, for største Delen
stammende fra Tiden før 500 f. Kr. I videre
Forstand betegner V. ikke alene de hellige
V.-Tekster (Samhita, s. d.), men tillige de
dertil hørende Forklaringer, de saakaldte
Brahmana’er (s. d.), der ogsaa indbefatter
adskillige Tillæg af mindre, religiøse og filosofiske
Traktater: Aranyaka’er og
Upanishad’er (s. d.); hertil kommer endvidere den store
Mængde Sutra’er (s. d.), som er korte
Lærebøger i de forskellige Discipliner, der staar i
Forbindelse med V.-Studiet (se Vedanga
ndf.). I snævrere Forstand forstaar man ved
V. almindelig kun de fire V. eller Samhita’er,
ɔ: Samlinger af Mantra’er (Hymner og
Formularer, anvendte til Lovprisning, Bøn eller
Besværgelse), hvilke ansaas for aabenbarede
gennem Rishi’er (s. d.). I ældre Tid tales
der i Litteraturen i Reglen om de 3 V. (trayi
vidya, tri-veda), hvilket tyder paa, at kun
de 3 ældste V.-Samlinger fra først af har været
anerkendte som Aabenbaring. Den ældste af
disse Samlinger er Rig-V. (s. d.), en stor
Samling Vers, som reciteredes ved Ofringerne. —
Den anden V., Sama-V., er ligeledes en
Samling af Vers, hvoraf endda den største Part er
et Udpluk af Rig-V., men disse var forsynede
med Melodier og bestemte til at synges ved en
særlig Art af Offerhandlinger (Soma-Ofrene).
Sama-V. er udgivet, oversat paa Tysk og
forsynet med Glossar af Th. Beifey (Leipzig
1848). — Den tredie V. er Yajur-V., ɔ:
Samling af yajus, som er en Slags Bønner eller
Formularer, dels paa Prosa (undertiden
bestaaende af ganske uforstaaelige
Ordsammenstillinger), dels paa Vers (som mest er laante
fra Rig-V.); disse Formularer var af stor
Vigtighed ved Offerhandlingerne, under hvilke de
blev sagte fremmumlede; der eksisterer af
disse Ritualer flere forskellige Redaktioner, som
imidlertid falder i to Hovedafdelinger: den
»sorte« og den »hvide« Yajur-V. Den »sorte«
Yajur-V. (i hvilken Ritualet er ledsaget af den
dertil hørende Forklaring eller Brahmana)
falder i flere forskellige Skoler, hver med sine
Tekstredaktioner:
Maitrayaniya-Samhita (udgivet af L. v. Schroeder [Leipzig
1881—86]), Kathaka-Samhita (udgivet af
samme [1.—3. Bd, Leipzig 1900—10]) og
Taittiriya-Samhita (udgivet af A. Weber,
»Indische Studien« [Bind XI—XII, Berlin
1871—72]). Den »hvide« Yajur-V. (uden Brahmana),
den saakaldte Vajasaneyi-Samhita, er
overleveret i to Redaktioner, der begge findes
i Udgaver af A. Weber (Berlin 1849—52); en
engelsk Oversættelse af denne er leveret af
R. T. H. Griffith (Benares 1899). Yajur-V.
skriver sig utvivlsomt fra en senere Periode
end Rig-V., hvis Kulturomraade var
Indus-Landet; i Yajur-V. er Arierne rykkede frem
mod Øst til Nordindiens Midtland mellem
Floderne Sutlej, Yamuna og Ganges. Den fjerde
V. er Atharva-V. (den magiske eller
Trylle-V.), som bestaar mest af Vers, 731 Hymner
(omtrent 60€O Vers), inddelte i 20 Bøger, af
hvilke de to sidste synes at være senere
Tilsætning. I Lighed med Rig-V. er dette
oprindelig en original Samling af Vers, men disse
staar ikke i nogen direkte Forbindelse med
Offervæsenet, skønt nogle af dem (omtrent 1/7)
er laante af Rig-V., særlig Hymnerne i sidste
Bog. Navnet Atharva-V. kommer af
atharvan, en Ildofferpræst, som senere fik
Betydningen »Mager eller Troldmand«; Indholdet er
næsten udelukkende magiske Formularer, ved
hvis Fremsigelse man mente at kunne skaffe
Lykke, langt Liv, Sundhed o. s. v.; det er
altsaa snart lykkebringende Magi (Bønner til
venlige Magter, Formildelse af onde Magter), snart
fjendtlig Magi (Besværgelser eller
Forbandelser). Sprogformen i Atharva-V. er væsentlig
den samme som i de øvrige tre V. (bortset fra
forskellige ældre Ejendommeligheder i Rig-V.),
men hvorledes Forholdet er med Hensyn til
Affattelsestid, er vanskeligt at afgøre. Som
Samling betragtet maa Atharva-V. absolut være
yngre end Rig-V., thi de geografiske og
kulturelle Forhold, som afspejler sig i Atharva-V.,
tyder paa, at det ariske Folk er trængt langt
frem mod Øst, helt over i Ganges-Landet, og
Inddelingen i de fire Kaster er fuldbyrdet.
Forskellen i Indholdet og Gudeopfattelsen kan
derimod næppe afgive noget bestemt Kriterium
for denne Samlings Ælde, thi det kan bero paa,
at Atharva-V. er en mere folkelig Digtning og
Repræsentant for en lavere Side af Religionen,
medens Rig-V. skyldes Præsteskabet. Teksten
(den saakaldte Çaunaka-Redaktion) er udgivet
af R. Roth og W. D. Whitney (Berlin
1856); Oversættelser haves af R. T. H.
Griffith (Benares 1895—96) og en langt
betydeligere af W. D. Whitney (med
kritisk-eksegetisk Kommentar, udgivet efter Forfatterens
Død af Chr. R. Lanman [Bd 1—2, Cambridge,
Massachusetts 1905], Harvard Oriental Series);
en fuldstændig Ordfortegnelse leveredes af W.
D. Whitney (Index verborum to the
published text of the Atharva-V. [New Haven
1881], Journal of the Amer. Orient. Soc.); en
anden Tekst-Redaktion er fundet i et eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
