Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegusdal - Vehikel - Wehl, Feodor - Wehlau - Vehmgerichte - Wehnelt, Arthur Rudolph Berthold - Wehrli, Johann Jakob - Wehrlit - Vehse, Eduard - Vei - Weibull, Curt - Weibull, Laurits Ulrik Absalon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bebygget, og hvis Gaarde ligger spredt i Dalene og
paa Heiene. Ved Gaardene Engesland, omtrent
i Herredets Midte, ligger den i 1868 opførte
Kirke; egen Præst omtales Aar 1348 ved den
ældste Kirke (Veikolfsdals Kirkja), der var
Stavekirke og laa i Hovlandsdalen ved Gaarden
Vegusdal. Af Herredets Kommunikationer er
de vigtigste Hovedvejen gennem Hovlandsdalen
fra Øst til Vest og den herfra i sydvestlig
Retning gennem Herredet løbende Hovedvej, der
fortsættes gennem Iveland og Birkenes til
Grovene Station ved Sætersdalsbanen. Antagen
Formue 1925 var 4,0 Mill. Kr. og Indtægt 483000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Nedenes Amt« [Oslo 1904]).
(N. S.). M. H.
Vehikel (lat.), Middel (hvorved noget
befordres fra et Sted til et andet),
Befordringsmiddel; overført: Middel til at sætte noget i
Gang.
H. H. R.
Wehl [ve.l], Feodor (egentlig F. von
Wehlen), tysk Forfatter, f. paa Godset
Kunzendorf i Schlesien 19. Febr 1821, d. i Hamburg
22. Jan. 1890. Han studerede Filosofi og
Litteratur i Berlin og Jena, blev Redaktør af
»Berlinische Wespen«, virkede som Dramaturg i
Magdeburg, som Journalist i Hamburg og
Dresden og blev 1869 Intendant ved Hofteatret i
Stuttgart, som han ledede til 1884. De 15 Aar,
han indtog denne Stilling, blev betydningsfulde
Aar for den stuttgartske Scene, thi han var
som Teatermand virksom og vel instrueret.
Han har i sin Bog »15 Jahre Hoftheaterleitung«
(1886) selv skildret sin Virksomhed. Efter at
være gaaet af bosatte W. sig i Hamburg. Han
har skrevet en Række Lystspil og Noveller, der
dog ikke hæver sig over Gennemsnittet.
Værdifulde er derimod hans litteraturhistoriske
Arbejder som »Das junge Deutschland« og
»Hamburgs Literaturleben im 18. Jahrhundert«, og
hans Erindringer »Zeit und Menschen« (2 Bd,
1889) giver interessante Bidrag til Tysklands
Teaterhistorie i forrige Aarhundrede. Efter hans
Død udgav Eug. Kilian »Dramaturgische
Bausteine« (1891), »Lustspiele und Dramen« (5 Bd,
Reclam 1864—69), »Gesammelte dramatische
Werke« (6 Bd, Reclam 1882—85).
C. B-s.
Wehlau [’ve.la^u], By i Provinsen
Østpreussen, Regeringsdistrikt Königsberg, Kredsstad,
ligger ved Alles Udmunding i Pregel og
Jernbanelinien Berlin—Königsberg—Eydtkuhnen, har
(1925) 5469 Indbyggere, Amtsret, Filial af
Rigsbanken, Jernstøberi, Garveri, Teglbrænderi,
Savværker, Kornhandel; i umiddelbar Nærhed
den store Papir- og Kornmølle Pinnau. Ved
Freden i W. 1657 anerkendte Polen
Hertugdømmet Preussens Uafhængighed, imod at
Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg gav
Afkald paa sine i Vestpreussen og Ermland
gjorte Erobringer.
(Joh. F.). O. K.
Vehmgerichte [’fe.mgə’rektə], d. s. s.
Femgerichte.
Wehnelt [’ve.nælt], Arthur Rudolph
Berthold, tysk Fysiker, f. 4. April 1871 i Rio
de Janeiro. Blev 1898 Dr. phil. og 1901
Privatdoeent i Erlangen, 1908 Professor i Berlin og
1925 Direktør for en Afdeling af det
derværende fysiske Institut. Opfandt 1899 W.-Afbryderen
(se Induktor, S. 354) og 1904 W.-Katoden
(se Katodestraaler, S. 701). Har bl. a.
udgivet »Das Handfertigkeitspraktikum«
(Braunschweig 1920).
H. M. H.
Wehrli [’ve.rli], Johann Jakob, schweizisk
Skolemand (1790—1855), blev 1810 knyttet til
Fellenberg’s Anstalt paa Hofwyl og var her i 24
Aar ikke blot Lærer og Tilsynsmand for de
forældreløse Børn, men ogsaa deres Opdrager og
Fader, og han udførte sin Gerning med en
Energi, en Udholdenhed og et saa betydeligt
Underviser- og Opdragertalent, at den mest
ubetingede Anerkendelse blev ham til Del. 1833
blev W. Seminarieforstander i Kreuzlingen ved
Boden-Sø. Efter Hofwyls Mønster opstod i
Schweiz en lang Række Opdragelsesanstalter,
de saakaldte Wehrli-Skoler, i hvilke
Undervisning og Landbrugsarbejde gaar Haand i
Haand. 1896 talte man 128 af disse Anstalter,
der havde virkeliggjort de Ideer, der
foresvævede Pestalozzi paa Neuhof. I det væsentligste
følger de fleste Redningsanstalter det af W.
givne Mønster. Paa Foranledning af Fellenberg
udgav W. to Hefter »Naturkundliche
Unterhaltungen« (Berlin 1832 og 1833); men
Forfatteren W. viser sig her at staa tilbage for
Skolemanden W. (Litt.: Zellweger,
»Die schw. Armenschulen« [1845];
Pupikofer, »Leben und Wirken von J. J. W.« [1857];
samt Artikelen »W.« i Rein’s og Schmid’s
»Pädag. Encyklop.«).
(Fr. Th.).
Wehrlit [ve.r-], se Peridotit.
Vehse [fe.zə], Eduard, tysk historisk
Forfatter (1802—70), skrev »Das Leben und die
Zeiten Kaiser Ottos des Grossen« (1829, 3.
Udgave 1867), men blev mest kendt ved sin
omfattende »Geschichte der deutschen Höfe seit
der Reformation« (48 Bind, 1851—59), et
flittigt, men ukritisk Samler arbejde med stærk
Hang til Skandalen. Han fik derfor 1856 i
Preussen et halvt Aars Fængselsstraf og
udvistes af Landet.
(E. E). H. J-n.
Vei, afrikansk Negerstamme, i Øvre-Guinea
paa Grænsen mellem Liberia og Sierra Leone,
hører til Mande-Folkene (se Mandingo) og
udmærker sig ved at være det eneste
Negerfolk, der har et selvstændigt Skriftalfabet. Det
er skabt af en Indfødt, Dualo Bukere, 1834 og
er benyttet i flere Bøger.
C. A.
Weibull [’væ^i-], Curt, svensk Historiker,
f. i Lund 19. Juni 1886, Broder til nedennævnte
Lauritz W., 1915 Docent ved Lunds Universitet,,
i 1927 Professor i Göteborg. Han har sluttet sig
til Broderens kritiske Retning og skrevet en
betydningsfuld Undersøgelse af Saxo’s
Fremstilling af Tiden efter Svend Estridsen’s Død (1915).
Et stort statistisk Materiale i Lübeck har han
udnyttet i »Lübeck och Skånemarknaden« (1922),
og han har forsøgt at give en samlet Udsigt
over »Sveriges och Danmarks äldsta historia«
(1922).
Kr. E.
Weibull [’væ^ibul], Laurits Ulrik Absalon,
svensk Historiker, f. 2. April 1873 i Lund, Søn
af nedennævnte Martin W. Han blev 1903
Arkivar ved det da oprettede Landsarkiv, 1919
Professor ved Lunds Universitet. Han har
fortsat Faderens Gerning med at oplyse de
Skaanske Landskabers Historie ved talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
