Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Horsens Fjord, mod Ø. til Kattegat og Lille
Bælt, hvilket sidste afsætter Vejle Fjord og
Kolding Fjord, mod S. til Haderslev Amt, paa
hvis Grænse den lille Bugt Hejlsminde trænger
ind fra Lille Bælt, og mod Vest til Ribe og
Ringkjøbing Amter. Øen Hjarnø i Horsens Fjords
Munding hører til Amtet. Kystlinien er c. 211
km, og hele Arealet er 2350,2 km2, hvoraf
Købstædernes 42,6 km2, og Vandarealet 10,7 km2.
5. Novbr 1925 var der i hele Amtet 163671
Indbyggere (1916: 147128, 1901: 125523, 1860: 91791,
1801: 44506), heraf i Landdistrikterne 106093
(1916: 97288, 1901: 85701, 1860: 76632, 1801:
38050). Indbyggertallet pr km2 er saaledes for
hele Amtet c. 70 og i Landdistrikterne c. 46,
saa at det m. H. t. Befolkningstætheden i
Nørrejylland kun staar tilbage for Aarhus Amt.
Overfladen er i det hele højtliggende og
bakket, navnlig den midterste Del, gennem
hvilken Halvøens Hovedvandskel bugter sig; i
Vandskellet hæver sig mod N. Tranebjerg til
138 m og Vonge Bavnehøj til 128 m; lidt
sydligere nær ved Vandskellet ligger Møllebjerg,
137 m. Ogsaa Amtets østlige Del mellem
Fjordene er for det meste bakket og ret høj; S. f.
Horsens Fjord hæver saaledes Bjærgelide sig
til 121 m, og mod SØ. nær ved Grænsen ligger
den 113 m høje Skamlingsbanke (s. d.). Mod
V. gaar Landet over i de store Flader.
Jorderne er m. H. t. Frugtbarhed yderst
forskellige. Ø. f. en Linie over Bunden af
Fjordene er de gennemgaaende lermuldede og
meget frugtbare, ganske særlig længst mod Syd.
Vest herfor findes et Bælte af blandet
Beskaffenhed, og hele den nordvestlige Del er enten let
og sandmuldet eller endog helt skarpsandet. De
frugtbare Jorder er dog saa overvejende, at
Forholdet kan siges at være omtrent som 3 til
2, og det staar blandt de nørrejyske Amter kun
tilbage for gamle Aarhus og Randers Amter;
i Gennemsnit gaar der c. 10,5 ha paa 1 Tønde
Hartkorn. Foruden de ved Grænsen nævnte
Vandløb med deres Biaaer kan nævnes Vejle
Aa (s. d.).
Arealets Benyttelse og Fordeling
m. m. Ved Vurdering til Ejendomsskyld 1924
var hele Summen 572,5 Mill. Kr., hvoraf
Grundværdi 228,6 Mill. Kr.; heraf faldt paa
Købstæderne: 210,6 Mill. Kr., hvoraf Grundværdi 60,4
Mill. Kr. Af hele Amtets Areal var 1919: 189403
ha Ager, Eng, Have o. l., 2960 ha Tørvemose,
21866 ha Skov og Plantage, 12420 ha Hede,
7143 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l.,
172 ha udyrkeligt og 1068 ha Vandareal. Det
ses, at Skovarealet er meget betydeligt, og
henimod Halvdelen heraf er gammel Løvskov
i den østlige Del. De tidligere store
Hedestrækninger mod V. er nu for en stor Del
opdyrkede eller tilplantede. Af den dyrkede
Landbrugsjord (164651 ha) anvendtes 1924
til Kornsorter til Modenhed 74114 ha,
Rodfrugter 28697 ha, Græsfrø m. m. 1448 ha, Brak 6984
ha, Grønfoder og Græsning 53408 ha. Desuden
anvendtes 6714 ha uden for Agermarken til
Høslæt. Af Vintersæden udgjorde Hveden 19 %
og Rugen 81 %; af Rodfrugterne var
Hovedparten Foderroer (mest Kaalrabi); derefter
Kartofler; lidt Sukkerroer dyrkedes ogsaa. I
Landdistrikterne var Fordelingen af
Landbrugsjorden efter Ejendomsstørrelse saaledes:
Der fandtes 175 større Gaarde (12 Tdr
Hartkorn og derover) med i alt 3696 Tdr Hartkorn,
239 km2 Areal og Vurderingssum 40,1 Mill. Kr.;
4543 Bøndergaarde (1—12 Tdr Hartkorn) med
i alt 14392 Tdr Hartkorn, 1188 km2 Areal og
Vurderingssum 164,4 Mill. Kr. og 6606 mindre
Landbrug (under 1 Td. Hartkorn) med i alt
2704 Tdr Hartkorn, 643 km2 Areal og
Vurderingssum 64,1 Mill. Kr.
Af Husdyr fandtes der 15. Juli 1925 i
Amtet: 26368 Heste. 154177 Stkr Hornkvæg (deraf
80084 Malkekøer), 120235 Svin, 7145 Faar og
1684 Geder.
Administrativ Inddeling. V. A.
omfatter Købstæderne Vejle, Fredericia og
Kolding samt de 9 Herreder: Bjærge, Hatting,
Nørvang, Tørrild, Jerlev, Elbo, Holmans, Brusk
og Nørre-Tyrstrup. Det indeholder 86
Landsogne med 71 Sognekommuner. I kirkelig
Henseende deles det i 5 Provstier: Bjærge
og Hatting Herreders, Brusk og Nørre-Tyrstrup
Herreders, Elbo, Holmans og Jerlev Herreders,
Nørvang og Tørrild Herreders østre samt
Nørvang og Tørrild Herreders vestre (udskilt fra
foregaaende 1909). Sidstnævnte Provsti hører
under Ribe Stift, alle de øvrige under
Haderslev Stift. I verdslig Henseende hører
Amtet under 4 forskellige Retskredse: 44.
(Fredericia Købstad med Elbo, Brusk og Holmans
Herreder), 45. (Kolding Købstad med Kolding
Herred samt Jerlev, Anst og Slavs Herreder),
46. (Vejle Købstad med Nørvang og Tørrild
Herreder, Bitingsted i Give) og 47. (Bjærge
Herred med Hatting Herred, Vore og Nim
Herreder samt Stensballegaards Birk), Tingsted
i Horsens. Retskredsenes Grænser følger altsaa
ikke Amtsgrænsen, idet 45. Retskreds i Kolding
ogsaa omfatter 2 af Ribe Amts Herreder, og
omvendt hører 2 af V. A.’s Herreder til 47.
Retskreds i Horsens (Aarhus Amt). 44., 45. og
46. Retskreds udgør tillige hver en Politikreds,
henholdsvis 33., 34. og 35., medens 47.
Retskreds sammen med 48. (Horsens Købstad)
danner 36. Politikreds. Hele Amtet hører til
sydjyske Nævningekreds, 4. Udskrivningskreds og
5. Landstingskreds; det har 6
Folketings-Opstillingskredse med følgende Valgsteder: 1.
Fredericia, 2. Kolding, 3. Vejle, 4. Give, 5. Bjærge
og 6. Vonsild; endvidere 4 Lægekredse (Vejle,
Fredericia, Kolding og Bjærge-Hatting
[Hornsyld]), 4 Skattekredse (Bjærge med flere
Herreder, Vejle, Fredericia og Kolding) og 4
Skyldkredse (Vejle, Fredericia, Kolding og Vejle
Amtsraadskreds, den sidste delt i 6
Vurderingskredse). — Amtet udgjorde i Middelalderen Dele
af Løversyssel (Bjærge og Hatting Herreder),
Almindsyssel (Jerlev med Holmans og Brusk
med Elbo Herreder) og Jellingsyssel (Nørvang
og Tørrild Herreder). Fra 1660 hørte det til
Koldinghus og Stjernholm Amter. I 1793 og
1796 dannedes V. A. af Koldinghus Amt med
de 3 Købstæder, og i 1799 lagdes Bjærge og
Hatting Herreder af det tidligere Stjernholm
Amt til det. Om Kolding Herred se dette og
Artiklen Nørre-Tyrstrup Herred. (Litt.: C. F.
I. Dalgas, »V. A.«, beskrevet efter Opfordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>