Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejr - vejre - Vejrfasthed - Vejrfasthedsprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sidste Sted Bygeregn. Cyklonen som Helhed
er et meget foranderligt Fænomen; den kan i
Løbet af kort Tid (et Døgn) »uddybes« eller
»fyldes op« ɔ: Trykforskellen mellem dens ydre
og indre Partier forøges eller formindskes, idet
Vindene samtidig bliver stærkere eller
svagere; tillige bevæger den sig da gerne hen over
Havet eller Landet, med en Fart af c. 7—8
km i Timen og bringer saaledes stadig nye
Steder ind under sit Virkningsomraade; dette
kan i øvrigt være af en meget forskellig
Udstrækning, fra nogle Hundrede til nogle
Tusinde km.
Idet nu de beskrevne forskellige Vejrforhold
inden for Cyklonen er knyttede til
Beliggenheden i Forhold til Cyklonens Centrum, maa
jo et Steds V. forandres meget hurtigt og
betydeligt under en Cyklons Passage, men
forskelligt efter som det berøres af forskellige
Dele af Cyklonen, og efter dennes Retning
under Bevægelsen. Som oftest er Retningen
omkring Vest—Øst — hvoraf Betegnelsen For- og
Bagside for den østlige og vestlige Side —,
men andre Retninger kan ogsaa forekomme,
endogsaa den modsatte. Enhver kan efter det
Ovenstaaende let udmale sig de indtræffende
Vejrvekslinger og genkende dem i vort eget V.
Disse Cykloner er, som allerede berørt,
karakteristiske for V. over Jordbæltet mellem
Vendekredsen og Polarkalotten; det er
Blandingen af de forskelligartede Luftmasser, den
ækvatoriale Luft og Polarluften, der foregaar
i dem. Dette kan komme overordentlig tydelig
for Dagen i Cyklonerne over det
nordamerikanske Fastland, hvor den varme Luft paa
Forsiden stammer fra den mexikanske Golf,
medens Bagsidens kolde Luftmasser kommer fra
det nordlige Fastland i Kanada; der kan være
en Temperaturforskel paa 30° eller mere
mellem de varme og kolde Luftmasser, og med
dette Beløb kan Temperaturen følgelig falde
under Cyklonens Passage.
Ogsaa paa den sydlige Halvkugle forekommer
Cyklonerne; over Australien f. Eks. er V. ofte
bestemt ved en Række lave Lufttryk, der
trækker hen over Landet fra Vest mod Øst, adskilte
af Omraader med højt Lufttryk; men
ejendommeligt nok synes Virksomheden her mere at være
knyttet til Højtryksomraaderne,
Anticyklonerne, om hvilke Vindene kredser ligesom
om Cyklonerne paa den nordlige Halvkugle,
medens de adskillende Lavtryk har
Karakteren af »Mellemrum« mellem to Anticykloner,
svarende til den »Kile« af Højtryk, der
adskiller to Cykloner paa den nordlige Halvkugle
(se Vejrkort).
Modsætningen til den her beskrevne stærke
Foranderlighed hos V. findes i Troperne og i
de udprægede Monsunomraader, hvor V. i de
enkelte Perioder holder sig ensartet i meget
lang Tid, for nogle Gange i Aarets Løb at skifte
om fra Regntid til Tørtid og omvendt.
At forudsige V. betyder i Almindelighed
at angive, hvordan den forhaandenværende
Vejrsituation vil udvikle sig i den nærmeste
Fremtid, f. Eks. i Løbet af et halvt eller 1
Døgn. Dette kan ske ved rent statistiske
Betragtninger, hvad enten disse hviler paa
talmæssige Opgørelser eller paa en mere
skønsmæssig Vurdering, men i stadig stigende Grad
benyttes tillige fysiske Betragtninger over de
Processer, der foregaar i de forskellige
Vejrfænomener, særlig efter at den nyere Tids
aërologiske Forskninger har forøget Kendskabet
dertil meget betydeligt. I øvrigt er
Hovedhjælpemidlet hertil Vejrkortet (s. d.). — Man
har nu og da ogsaa forsøgt at forudsige V.’s
Tilstand for en længere Periode, nogle Uger
eller saa, uden at der dog endnu kan siges at
være fastlagt Hovedlinier for en saadan
Udvidelse af Vejrforudsigelsen (s. d.).
(Der ses her bort fra alle Maane-Forudsigelser,
se foroven). (Jfr. Vejrtjeneste).
H.-P.
vejre, herved forstaas i Jagtsproget Vildtets
Evne til gennem Lugten at mærke Jægeren,
Byttet eller truende Fare.
S. F.
Vejrfasthed, et Stofs (navnlig Stens,
Betons, Mørtels) Evne til at taale
Vejrpaavirkning. De nævnte Stoffer kan dels ødelægges ad
mekanisk Vej ved Sprængning fremkaldt af
frysende Vand (se Frostsprængning),
stærke Temperatursvingninger og
Tykkelsesvækst af Alger og Mos i Porerne, dels ad
kemisk Vej, idet Regn og Luft indeholder
angribende Stoffer. I Industribyer indeholder
Luften megen Kulsyre og Svovlsyre fra
Skorstensrøgen, og disse Stoffer optages af Nedbøren,
som derved bliver i Stand til at opløse mange
Sten, især de kalkholdige. Virkningen viser sig
navnlig ved, at poleret Marmor bliver mat, men
i øvrigt er den Skade, Stenene kan tage ved en
direkte Opløsning, som ikke er forbunden med
Sprængninger, ret ubetydelig. Luftens Ilt
indvirker paa Stenens Jernforbindelser; f. Eks.
ilter Svovlkis (FeS2) sig meget let, naar der er
Vand til Stede, til Jernsulfat og Svovlsyre, der
begge er opløselige i Vand, og da Processen
er forbundet med en Volumenforøgelse, kan den
sprænge Stenene. Medens den kemiske
Forvitring som Regel bleger Stenene, bliver de
jernholdige Sten ofte rustfarvede, f. Eks. mange
Eruptivbjergarter, der indeholder Magnetjernsten.
Eruptivbjergarternes Forvitringstilbøjelighed
er dog i Almindelighed saa ringe, at den i
Byggeteknikken er uden Betydning, forudsat at
Stenene er friske ved Indmuringen. I Løbet af
geologiske Perioder kan de derimod forvitre
synligt, og slige angrebne Sten vil forvitre
videre temmelig hurtig, saaledes at det tydelig
kan spores i Løbet af nogle Aartier. Det er
navnlig Feldspaten, som forholder sig paa
denne Maade. Man bør derfor ikke til Bygningssten
bruge Sten med forvitret Overflade.
E. Su.
Vejrfasthedsprøver. Om en Sten er
vejrfast, afgøres bedst ved at undersøge, hvorledes
den har staaet sig i ældre Bygværker, eller ved
at lade den ligge et Aar i det fri, udsat for
Nedbør, Sol og Frost, og derefter undersøge,
om Farven er bleget, og om der er sket
Afbladninger eller opstaaet Ridser. Paa et
Laboratorium lader de naturlige Forhold sig
vanskeligt efterligne samtidig, men man deler
Undersøgelsen i tre Dele og bestemmer dels den
kemiske Modstandsdygtighed (1), dels
Styrketabet ved Vandmætning (2) og dels
Frostfastheden (3). (1) Kemiske Prøver bruges navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
