Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veksel (Dokument)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade. Den, som over for en Udsteder eller
Endossent vil gøre Vekselfordring gældende,
maa ved Protest (s. d.) godtgøre, at han
forgæves har søgt Fyldestgørelse (Accept eller
Betaling) hos den Paatrukne. Endvidere maa over
for det strenge Ansvar, som man paatager sig
ved at indgaa en Vekselforpligtelse, mærkes, at
Ansvaret er betinget af, at det Dokument, som
man skriver sit Navn paa, virkelig er en
Veksel, ɔ: at det fyldestgør de Fordringer, som
Vekselloven i denne Henseende stiller. For at
et Dokument kan falde ind under Vekselretten,
kræves efter de nordiske Veksellove, at det
indeholder 1) udtrykkelig Benævnelse af V.
eller et tilsvarende Udtryk i fremmed Sprog,
indført i selve Teksten (denne Bestemmelse findes
hverken i engelsk-amerikansk Ret eller i de
fleste til den franske Gruppe henhørende Love),
2) den Pengesum, der skal betales, 3) dens
Navn, til hvem Betaling skal ske, 4) dens Navn,
der skal betale, 5) Tid og Sted for V.’s
Udstedelse, 6) det Sted, hvor Betaling skal ske,
og 7) dens Underskrift, der udsteder V.
Ligeledes indeholder Lovene Bestemmelser om,
hvorledes Tidspunktet for Betalingen kan
fastsættes. En tidligere — navnlig i Hensyn til
Stempelafgiften begrundet — Bestemmelse om,
at V. ikke maatte have mere end en vis
Løbetid, er ophævet. Saafremt ingen Betalingstid er
fastsat, er V. betalbar ved Forevisning.
Betalingsstedet kan enten være det Sted, hvor den
Paatrukne bor, eller et andet, i hvilket sidste
Tilfælde enkelte særlige Retsregler indtræder
(se Domicilveksel). Saafremt et
Dokument ikke er affattet overensstemmende med
Lovens Forskrifter, medfører det ikke
Vekselret, ligesom de paa et saadant Dokument
skrevne Erklæringer (Accept, Endossement o. s. v.)
heller ikke har nogen vekselretlig Virkning.
Dette gælder ifølge nordisk Ret dog kun, for
saa vidt V. er udstedt inden for de nordiske
Riger. Hvis en V. er udstedt i Udlandet,
bedømmes dens Gyldighed som V. efter
Udstedelseslandets Ret. At et Dokument ikke har
Gyldighed som V., betyder selvfølgelig ikke, at det
er berøvet enhver Retsvirkning. Det er kun den
strenge Vekselret, som ikke kan gøres
gældende over for det, medens det i Almindelighed
vil have Retsgyldighed efter Omstændighederne
som Gældsbrev eller Anvisning.
Medens ved en egen V. Udsteder og
Vekselbetaler er samme Person, er de ved en trasseret
V. forskellige, og medens Udstederen af begge
Slags V. er vekselretlig forpligtet ifølge sin
Egenskab af Udsteder, indtræder den, paa hvem
en V. er trasseret (Trassaten), først i
Vekselretsforholdet, naar han accepterer den (se
Accept), hvorefter han kaldes Acceptant. Den,
til hvis Ordre V. udstedes (Vekselmodtager,
Remittent), bliver vekselretlig forpligtet, naar
han som Endossent transporterer den videre
(medmindre han udtrykkelig fraskriver sig
Ansvar), og det samme gælder alle senere
Endossenter. Om Endossementets Indhold og
Virkning, se i øvrigt endossere.
Da Vekselfordringen saa ubetinget er knyttet
til Papiret, kan den gaa tabt ved dettes
Forsvinden (f. Eks. under Forsendelsen); men
herpaa er raadet Bod ved de forskellige
Vekselloves Regler om Udstedelse af Duplikater og
Kopier.
(E. M.). A. D. B.
V.’s økonomiske Betydning ligger i dens lette
Omsættelighed og den Sikkerhed for Køberen,
som foraarsages af den strenge Vekselret. Med
Hensyn til dens Benyttelse maa skelnes mellem
dens Betydning som Betalingsmiddel mellem
forskellige Steder, hvilken Funktion V. dog maa
dele med Checks o. l., og som særlig Form for
Kredit, navnlig Handelskredit.
Saafremt der mellem to Lande bestaar et
nogenlunde udviklet Handelssamkvem, vil de
deraf opstaaede gensidige Fordringer kunne
udlignes ved Hjælp af V., Checks eller
lignende, uden at Forsendelse af rede Penge
behøves, undtagen hvor der er Tale om
Dækning af overskydende Fordringer fra det ene
Land paa det andet. Maaden, hvorpaa
Udligning ved V. foregaar, kan skematisk fremstilles
saaledes: Hvis A i Kjøbenhavn har købt for
1000 £ St. Kul af B i London, medens C i
Danmark har solgt for 1000 £ St. Smør til D
i London, kan B trække en V. paa 1000 £ St.
paa A og sælge den til D, som sender den til
B. Denne præsenterer den til Betaling hos A,
og hermed er alle de af de to Forretninger
fremkomne Skyldforhold afviklede. I
Virkeligheden vil Sagen oftest ordnes ved Bankers og
Bankierers Mellemkomst, idet disse køber V.
af dem, der har Penge til gode i det andet
Land, og atter sælger dem, der har Gældsposter
at betale dertil. Endvidere behøver det, der
danner Grundlaget for en udenlandsk
Vekseltrassering, ikke altid at være en Vareforretning.
Ogsaa Kapitaltransaktioner, Befragtning m. m.
kan give Anledning til Trassering. Forholdene
kan stille sig saaledes med Hensyn til to Landes
øjeblikkelige gensidige Fordringer, at det ene
Land skylder mere til det andet, end det har
til gode hos det. Selv i dette Tilfælde vil dog
en fuldstændig Udligning ved Hjælp af V. ofte
kunne finde Sted. Saaledes er f. Eks.
Handelsforholdet mellem Danmark og England af den
Natur, at Danmark aarlig til England udfører
Varer for et betydelig større Beløb, end det
indfører derfra. Alligevel sendes der ikke i
synderligt Omfang Penge (eller Værdipapirer
fra England til Danmark, men Danmark
benytter sine overskydende V. paa England til at
betale sine Kreditorer i andre Lande, f. Eks.
Tyskland, hvorfra det indfører større
Vareværdier, end det udfører dertil. Bestemmelsen af,
hvorvidt en V. paa eet Land med Fordel kan
benyttes som Betalingsmiddel til et andet Land,
afhænger af Vekselkurserne (s. d.) og
er Genstand for en særlig Forretningsgren,
Vekselarbitragen (se Arbitrage).
Naar V. benyttes som Betalingsmiddel mellem
to Steder, behøver der ikke at være noget
væsentligt Kreditmoment forbundet med den, idet
den kan lyde paa Betaling ved Forevisning.
Kreditmomentet faar — saavel ved inden- som
ved udenlandske V. — særlig Betydning, naar
V. har en kortere eller længere Løbetid. Som
Kreditmiddel har V. sin Betydning dels paa
Grund af den Betryggelse, som ligger i
Vekselretten, dels paa Grund af den Lejlighed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
