Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Welferpartiet - Velfjord - Velfærdsudvalget - Velhagen & Klasing - Welhaven, Elisabeth Cathrine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Særstilling og det welfiske Kongehus’ legitime
Ret. Dets Fører var indtil sin Død (1891)
Windthorst, og det havde sædvanlig i den
tyske Rigsdag omtrent Halvdelen af Provinsens
Repræsentanter (mellem 7 og 11 af 19).
Valgene 1907 viste stor Tilbagegang for W., og
Welferfamiliens Udsoning med Kejser Wilhelm
1913 maatte tage Grunden bort under W. som
dynastisk Bevægelse, om end en hannoveransk
Selvstændighedsbevægelse fortsat kunde gøre
sig gældende.
(E. E.). H. J-n.
Velfjord, Herred, Brønnøy Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, 600
km2 med (1920) 1545 Indbyggere, altsaa c. 2,5
Indbygger pr. km2; udgøres af V. Præstegæld
og Sogn; det omgives af Herrederne Brønnøy,
Vik, Bindal, Vefsn og Tjotta. — Herredet er
et Kystdistrikt og bestaar væsentlig af Fastland,
idet dets 32 smaa Øer kun har et samlet Areal
af c. 0,8 km2; det har en Kystlinie af c. 160
km mod Velfjorden, der i sydøstlig Retning
skærer ind i Herredet og danner en Række
mindre Bugter, som Okfjorden, Storfjorden,
Lillebørja og Storbørja paa Østsiden og
Langfjorden, Heggefjorden og Sørfjorden ved
Velfjordens Bund. Herredet er opfyldt af
betydelige Fjeldpartier, der gennemskæres af de
nævnte Fjorde og af en Række Dalfører og
Vasdrag, som Klausmarkelvens, Storfjordelvens,
Granaaselvens, Lomselvens, Tettingelvens
Dalfører m. fl. Af Herredets mange Fjelde kan
blandt de højeste nævnes Visttinderne (1236 m),
Lauvastind (1109 m) og Breivastind (1220 m);
evig Is og Sne dækker et Areal af c. 0,6 km2.
Af Arealet er 7,7 km2 Ager og Eng, 5,4 km2
Udslaatter, 74,2 km2 Skov, 28,2 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Fjeld og Sne. — Foruden
de ovennævnte Vasdrag kan nævnes
Vesterdalselven og Østerdalselven, Tilløb til Granaaselven;
blandt Herredets c. 250 Indsøer er de største
Sausvandet (5,1 km2) og øvre og nedre
Breivandene (3,3 og 2,0 km2). — Den mest
opdyrkede og tættest bebyggede Del af Herredet
ligger omkring Velfjordens Bund, ved Sørfjorden
og Langfjorden. Jordbrug og særlig Fædrift er
de vigtigste Næringsveje; tillige er Fiskeriet af
Betydning. Af Skov har Herredet nok til eget
Behov og kan tillige afsætte en Del; der findes
flere Savbrug. Marmorbrud har tidligere været
drevet ved Hegge. — Velfjorden Kirke (opført
1661) ligger ved Sørfjorden; den ældste Kirke
Tar Stavekirke, opført før 1589. Offentlige
Køreveje forbinder Herredet med Brønnøy i Vest
og Bindalen i Syd. Med Brønnøy og Vega har
Herredet lokal Dampskibsforbindelse med
Anløbsstederne Sæterlandet, Nævernes og
Hommelstø (Hegge). Antagen Formue 1925 var 1,0
Mill. Kr. og Indtægt 427000 Kr.
(N. S.). M. H.
Velfærdsudvalget (le comité du salut
public), et af Konventet valgt Udvalg paa 9
Medlemmer, der dannedes 7. Apr. 1793 og ophørte
ved Direktorialregeringens Indførelse 1795.
Hensigten med dets Oprettelse var at frelse
Frankrig fra de Farer, som truede det fra den
1. Koalition og Krigen i Vendée, og den blev
naaet, idet V. gav et af sine Medlemmer,
Carnot, Muligheden for at blive »Hærens og
Sejrens Organisator«, Den hidtil raadende
Regering (le comité exécutif) vedblev vel at
bestaa, men kom under V.’s Kontrol, og det
tiltog sig efterhaanden al Myndighed; dets
Medlemmer delte Styrelsens forskellige Anliggender
mellem sig, og ved Udsendelsen af
Kommissærer stræbte Udvalget at tiltage sig en saadan
Magt over Hæren og den stedlige Styrelse i
Departementerne, at der styredes henimod en
Magtsamling som i Enevældens Tid, noget, der
ikke naaedes paa Grund af Udsendingenes
Selvraadighed. I V.’s første Periode var Danton
Lederen fra April 1793 til 10. Juli samme Aar,
og til dets første Medlemmer hørte mindre
yderliggaaende Mænd som Treilhard og
Centrumsmændene Cambon og Barère, men ved en
Alliance med Centrum havde Bjerget faaet valgt
Danton, Lacroix og Rob. Lindet. Det blev
efterhaanden Bjerget, der fik Magten i V. Ved
Valgene Juli 1793 blev Danton sat uden for;
derimod genvalgtes St. Just og Couthon; 27.
Juli kom Robespierre ind og i August Carnot.
I denne V.’s anden Periode var Robespierre
den Ledende fra Juli 1793 til 27. Juni 1794.
Nøje knyttede til ham stod St. Just og Couthon
(det saakaldte Triumvirat), desuden talte
Udvalget Medlemmer som Collot d’Herbois,
Billaud-Varenne, Barère, Rob. Lindet og Carnot.
Gennem V. udøvede Robespierre sit Diktatur i
Rædselstiden, Medlemmernes maanedlige
Afgang overholdtes ikke, og Udvalget var nu i
Stedet for at være under Konventets Kontrol
i eet og alt dets Herre. Ogsaa Sektionernes
Valgret krænkede Robespierre ved at besætte
Pladserne i Kommunalraadet. Efter
Robespierre’s Fald var det forbi med V.’s Almagt.
Robespierre, St. Just og Couthon blev
henrettede, Barère, Billaud-Varenne og Collot
d’Herbois trak sig ud, og atter kom det under
Konventets Kontrol. Vel havde V. endnu
Krigsvæsen og Underhandlinger under sig, men hver
Maaned afgik en Fjerdedel af dets nu til 12
forøgede Medlemmer, og ny med Konventet
stemmende Mænd indsattes. (Litt: Aulard,
Recueil des actes du comité du salut public
[1889-97]).
(J. L.). H. J-n.
Velhagen & Klasing [’fælha.gən–’kla.zeŋ],
Forlagsfirma i Bielefeld og Leipzig, grundlagt
1835 i Bielefeld af August Velhagen
(1809-91) og August Klasing (1809-97)
med eget Trykkeri og fra 1873 den geografiske
Anstalt i Leipzig. Forlaget begyndte sin
Virksomhed med Musée français under Redaktion af
Professor O. L. B. Wolff i Jena, derefter fulgte
»Polyglottenbibel« (1844—54) og Lange’s endnu
mere omfattende »Bibelwerk« (1857—78). Af
Forlagets senere Værker maa nævnes: Koenig’s
»Literaturgeschichte« (1877—78), Jäger’s
»Weltgeschichte« o. a. med historisk-autentiske
Illustrationer, en Metode, som Forlaget ogsaa
anvendte i sine Skolebøger, det populære
Tidsskrift »Daheim« (fra 1864), Andrée’s
»Handatlas« og de rigt illustrerede »Monographien«
(Kunst, Historie og Geografi). Fra 1874 var
Johannes Klasing (1846—1927) og fra 1900 Fritz
Otto Klasing (f. 1872) Deltagere i Firmaet.
Alex. S.
Welhaven, Elisabeth Cathrine,
norsk Forfatterinde. Søster til J. S. W., f. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
