Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vellejus Paterculus - velem me nescire litteras - Wellenkalk - Weller, Theodor Leopold - Vellerup Vig - Wellesley - Wellesley-Øer - Wellesz, Egon - Velletri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vellejus Paterculus, Gajus eller Marcus,
romersk Historieskriver, levede i 1.
Aarhundrede e. Kr. Han var Officer Og deltog i flere
Krige; sit historiske Værk, Historia Romana i
2 Bøger, udgav han Aar 30 e. Kr. V. P.
behandler heri Roms og delvis ogsaa Grækenlands
Historie fra de ældste Tider til sin egen Tid.
Behandlingen er kortfattet uden synderlig
Sammenhæng; paa Karakterskildringer lægger han
derimod stor Vægt. Over for Kejserne, især
Tiberius, udtrykker han sig meget servilt.
Sproget er temmelig søgt. Skriftet, hvoraf den
største Del af 1. Bog er tabt, er bl. a. udgivet af
Halm (Leipzig 1876) og Ellis (Oxford 1898).
Dansk Oversættelse ved Brorson (Kbhvn 1804).
H. H. R.
velem me nescire litteras (lat.), »jeg vilde
ønske, at jeg ikke kunde skrive«, et Udsagn,
som tillægges den unge Kejser Nero, der skal
have sagt saaledes engang, da han skulde
underskrive en Dødsdom.
H. H. R.
Wellenkalk, se Trias.
Weller [’vælər], Theodor Leopold,
tysk Maler, f. 1802 i Mannheim, d. 1880 smst.,
uddannedes i sin Fødeby, paa Münchens Akademi
(under Langer), 1825—33 i Rom og blev
Direktør for Mannheims Galleri. Thorvaldsen’s
Museum i Kbhvn ejer hans »Gøglere uden for
Marcellus-Teatret« (1829); til Berlins
Nationalgalleri kom »Bondekone ved sit Barns
Sygeleje« (1835) og »Italienerinde ved sin Mands
Fængsel« (1835), til Karlsruhes Kunsthalle
»Sandsigerske« m. m., til Münchens ny
Pinakotek »Italiener« (1831).
A. Hk.
Vellerup Vig, lille Vig paa Østsiden af
Inderbredningen i Isefjord. Paa Sydsiden af
Vigen er en Lossebro, Egholm Bro, med 3 m ved
Yderenden. Man kan ankre i det indre af
Vigen ud for Egholm Bro i 5 1/2 m Vand.
G. F. H.
Wellesley [’we£z£], engelsk Slægt, der
oprindelig hed Colley eller Cowley, og som under
Henrik VIII udvandrede til Irland. Richard
Colley arvede Slægten W.’s Gods 1728, optog
Navnet og blev 1746 irsk Baron Mornington.
Hans Søn Garrett Colley-W. (1735—84)
forfremmedes 1760 til Jarl Mornington, og af
hans 5 Sønner tog 4 fremragende Del i det
offentlige Liv, hver paa sin Vis, og opnaaede
alle den Hæder selvstændig at vinde
Peersværdighed.
1) Den ældste, Richard W., f. 20. Juni 1760
i Dublin, d. 26. Septbr 1842, arvede 1784
Faderens Gods og Titel og valgtes samme Aar
til Underhuset. Han var en ivrig Tilhænger af
W. Pitt og stemte baade for hans
Frihandelsplaner og for Wilberforce’s Forslag om Forbud
mod Slavehandel, men kølnedes i sin
Frihedsiver ved den franske Revolutions Udskejelser
1793 og billigede Pitt’s Krigspolitik. Han blev
Medlem af Tilsynsraadet for Indien, 1797
ophøjet til engelsk Peer som Baron W. (1799
forfremmet til Markis) og drog næste Aar til
Indien som Generalguvernør, fulgt af sine to
yngste Brødre, Arthur, den senere Hertug af
Wellington, som Hjælper i Krigen, og Henry, den
senere Jarl Cowley, som Privatsekretær. Det
var et meget kritisk Øjeblik for det engelske
Herredømme; men han viste sig Stillingen fuldt
voksen, overvandt Tippo Sahib 1799, hvorved en
stor Del af Mysore vandtes, og indtog
Mahratternes Lande 1802—04. W. reformerede
desuden Styrelsen i Indien. 1805 vendte han
tilbage til England. I Begyndelsen af 1809 sendtes
han til Spanien, hvor han straks raadede til
Indsættelse af et Regentskab og
Sammenkaldelse af Cortes; blev i Decbr samme Aar
Udenrigsminister indtil Juni 1812 og viste i denne
Stilling — ligesom han havde gjort i Indien
— megen Selvstændighed. Han blev udset til
at danne et Ministerium efter Perceval’s Mord
Maj 1812, men trængtes til Side for Torypartiets
yderlig konservative Fløj. W. holdt nemlig fast
ved Katolikkernes Ligestilling, misbilligede 1815
den ny Krig mod Napoleon I og kæmpede baade
imod Regeringens Kornlove og dens
Indskrænkninger i den borgerlige Frihed. Decbr 1821 blev
han Vicekonge i Irland, arbejdede for
Ordenens Hævdelse og for Forsoning mellem de
stridende Partier og vandt stor Paaskønnelse,
men afgik i Januar 1828, da hans Broder
Wellington blev Førsteminister; havde samme Aar
en Konflikt med denne i Forhandlingerne om
Katolikkernes Frigørelse. Han fik Sæde i det
liberale Ministerium Grey Novbr 1830 som Lord
Steward og var 1832—33 paa ny Vicekonge i
Irland. Da han 1837 var i stor
Pengeforlegenhed, gav det indiske Kompagni ham 20000 £
St. til Tak for hans tidligere Virksomhed. W.’s
Depecher om Indiens Styrelse udgaves 1836—40
i 5 Bind; hans Memoirs and Correspondance
1846 i 3 Bind. (Litt.: Torrens, Marquess
W. [London 1879]; Hutton, Marques W.
[London 1893]).
2) William W.-Pole, foregaaendes yngre
Broder (1763—1845), var 1790—94 og paa ny
1801-21 Medlem af Underhuset, blev 1807
Admiralitetssekretær og Oktbr 1809—Aug. 1812
Oversekretær for Irland, hvor han ved sin
Strenghed ophidsede Indbyggerne.
Septbr 1814—Aug. 1823 havde han som Møntmester Sæde i
Kabinettet og var lige saa udpræget Tory, som
Broderen Richard var frisindet. 1821 blev han
Peer som Jarl Maryborough og var 1834—35
Generalpostmester i R. Peel’s kortvarige
Ministerium; arvede 1842 Titlen Jarl Mornington. 3)
se Wellington.
(E. E.). H. J-n.
Wellesley-Øer [’we£z£i-], Øgruppe i
Carpentaria-Bugten, hørende til Queensland,
bestaar foruden af flere mindre af Øerne
Mornington, Bentinck og Sweers med Havnen
Carnarvon.
M. V.
Wellesz [’vælæs], Egon, østerrigsk
Komponist og Musikforfatter, f. 21. Oktbr 1885, Elev
af Guido Adler og A. Schönberg, har siden
1915 været Docent i Musikhistorie ved Wiens
Universitet; foruden talrige Tidsskriftartikler
(hvori W. jævnlig har behandlet den
byzantinske Musik) har han skrevet »A. Schönberg«,
»Der Beginn der musikalischen Barok etc.« m.
fl. Som Komponist af moderne, ekspressionistisk
Retning har W. ladet opføre nogle Operaer,
Balletter, Orkestersuite og Violinkoncert samt
Kammermusik, Klaverstykker og Sange.
W. B.
Velletri, lat. Velitræ, By i det mellemste
Italien, Provins Rom, ligger 30 km SØ. f. Rom
ved Albanerbjergene 290 m over Havet paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
