Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 732 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezuela

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Savanner. Den egentlige Tropevegetation
naar til en Højde af c. 1000 m over Havet.
Højere oppe vokser subtropisk Regnskov, som
udmærker sig ved sine mange træagtige
Bregner. Disse forekommer særlig yppigt i et Bælte
mellem 1300 og 1800 m, men gaar helt op til
2000 m. I de øverste Skove vokser flere Arter
af Cinchona, af hvilke nogle indeholder Kinin.
Til sidst bliver Træerne lave og forkrøblede,
og Skovgrænsen er naaet. Dennes Højde
bestemmes væsentlig af Vindstyrken, og kun faa
Steder naar Skoven saa højt op, at
Temperaturen sætter Grænsen. Paa de ydre Kæder gaar
virkelige Træer ikke højere end 2400 m, men
paa de indre, mere vindbeskyttede Kæder kan
de findes endnu ved 2900—3000 m. Oven for
Skovgrænsen breder sig Paramo, Højsavanne
med Buske og Dværgtræer. I de lavere Paramoer
findes gode Græsgange, og blandt Buskene er
Andesroserne (Befaria) fremtrædende ved
deres smukke Blomster. I de højere Paramoer
er Arter af Espeletia (c. 2 m høje
kurveblomstrede Dværgtræer) hyppige og forskønner
Landskabet ved deres gule og brune Blomster.
Paa Orinoco Sletterne findes Savanner med
Græs, hvoraf spredte Buske og Træer rager op,
snart enkeltvis, snart samlede i Trægrupper og
Smaalunde. De fleste Træer staar bladløse i
Tørtiden. Blandt Buskene er Kaktuser og
andre Tornebuske almindelige. Hvor
Vandmængden ikke er for stor, ledsages Væld og mindre
Vandløb af Moriche Palmer (Mauritia flexuosa)
i lange Rækker. Ved større Vandløb, hvor
Jorden kan holde sig fugtig hele Aaret igennem,
vokser Striber af Regnskov. Saadanne
Regnskove breder sig navnlig ved Cordillerernes
Fod, hvor talrige Vandløb løber ud i Sletten,
og dernæst langs Rio Orinoco. I det
venezuelanske Guayana er Savanne overvejende i det
lavere Bjergland S. f. Floden, men 60—80 km
S. f. Floden tager Regnskoven Overhaand.
Længere mod S. findes dog mange
Savannestrækninger paa lavere Strækninger mellem
Højdedragene, f. Eks. ved Rio Ventuari. Sletterne
længst mod S. ned mod Rio Negro ligger saa
nær ved Ækvator, at de ingen Tørtid har og
er derfor bevoksede med Regnskov. I det
venezuelanske Guayanas Skove findes mange
Kautsjuktræer, navnlig Mimusops balata og
dernæst Hevea guayanensis og mod S. Hevea
brasiliensis. Dernæst forekommer Paranødtræ
(Bertholletia excelsa), flere Arter af Strychnos,
vild Kakao, Tonka-Bønner (Arter af Dipteryx).

Befolkningen er ringe i Forhold til
Landets Størrelse; som det fremgaar af
nedenstaaende Tabel, er den kun nogenlunde tæt i det
nordlige Bjergland. Arealerne er dog gengivne
efter de officielle Tal, hvis Sum er c. 7 %
for stor.

	Areal i km2	Indbyggere 1920	pr. km2
Zulia	65500	119458	2
Nordlige Højland	150400	1355435	7
Llanos del Orinoco	282800	532267	2
Ven. Guayana	519700	104792	0,2

Staten Zulia omfatter det sumpede Lavland
Vest for Maracaibo Søen. I Llanos bor de fleste
Mennesker i et smalt Bælte ved Foden af
Højlandet, medens Egnene nedad mod Rio
Orinoco er næsten lige saa folketomme som det
venezuelanske Guayana. 3 % af Befolkningen
angives som ublandede Hvide (Kreoler), 4 %
som Indianere, 5 % som Negre. Resten er
Blandinger. Negre og Mulatter bor navnlig ved
Kysten og i de lavere Bjergegne, medens
Mestitser er overvejende højere oppe i Bjergene.
Ublandede Indianere træffes navnlig i
Orinocos Delta og i venezuelansk Guayana.

V. bestaar af 20 Stater, to Territorier og et
Forbundsdistrikt. Efter Forfatningen af 1925 er
den lovgivende Magt hos Kongressen, som
bestaar af to Kamre. Senatet bestaar af 2
Medlemmer for hver Stat, valgt paa tre Aar,
Venezolanere af Fødsel og mere end 30 Aar gamle.
Til Deputeretkamret vælges i hver Stat en
Deputeret for hver 35000 Indbyggere, og endnu
en for den overskydende Befolkning, hvis
denne overstiger 15000. Valgperioden er ligeledes
tre Aar. Præsidenten vælges for 7 Aar. Han
udøver sin Myndighed gennem Ministrene. Hver
af de enkelte Stater har tillige sin egen
Præsident og sin lovgivende Forsamling. Den
katolske Kirke er Statskirke. Den styres af
Ærkebiskoppen i Caracas og 5 Bisper.
Elementærundervisning er tvungen og gratis. I
Folkeskolerne gik 1924 352337 Børn, i Mellemskolerne
9203, i Gymnasierne 3664. Universitetet i
Caracas var lukket 1912—22, men er atter i
Virksomhed og besøges af 380 Studenter. Desuden
er der et Universitet i Mérida samt højere
Skoler for politiske og gejstlige Fag samt
Lægevidenskab. Hertil kommer en Kunstskole,
Musikskole, to Skoler for Haandværk og Handel,
tre Handelsskoler.

Statens Indtægter var 1925-26 69,1 Mill.
Bolivares (à 72 Øre), Udgifterne 66,3 Mill.
Bolivares, Statsgælden 99,4 Mill. Bolivares. Mønten
staar i Pari, og der cirkulerer Guldmønt.

Der hersker almindelig Værnepligt. Den
aktive Hær bestaar af 20 Batailloner Infanteri
paa hver 400 Mand, 8 Batterier Artilleri paa
hver 200 Mand og 1 Marinebataillon. Flaaden
bestaar af 3 Kanonbaade og 1 Øvelsesskib.

Hovedmassen af Befolkningen lever af
Landbrug, og næsten hele den agerbrugende
Befolkning er koncentreret i de nordlige Bjergstater.
Kaffe dyrkes i en Højde af 500—2000 m o. H.,
men lykkes bedst lidt under 1000 m. Navnlig
mod Vest i Cordillera de Mérida er
Bjergsiderne over store Strækninger beplantede med
Kaffetræer. Bananplanter bruges som Skyggetræer.
Ogsaa i de caribiske Bjerge dyrkes megen
Kaffe. Kaffen er af jævn Kvalitet, hvorimod den
venezuelanske Kakao er særlig god. Den dyrkes
kun i det varme Bælte i ringe Højde.
Sukkerroer lykkes indtil 2000 m. Majs giver i
Lavlandet fire Afgrøder aarlig, over 2000 m kun en
enkelt aarlig Afgrøde. Majsgrød er
Befolkningens vigtigste Næring. Desuden dyrkes Maniok
i de lavere Egne, Hvede og Byg i stor Højde.
Tobak bliver bedst i de lavere Egne, men kan
endnu dyrkes i en Højde af 2500 m.
Kvægavlen er overordentlig vigtig. I de tørre
Tropeegne ved Kysten holdes store Mængder af
Geder, i Højfjeldet Okser, men størst Betydning
har Kvægavlen paa Llanos, hvor der holdes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>