Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friluftsmennesker. Den gavnlige Virkning af Friluftsliv er
almindelig kendt, og Ophold i frisk Luft
benyttes som Kurmiddel ved forskellige
Sygdomme, især ved Tuberkulose. Endelig findes der
Fabrikationsprocesser, ved hvilke der udvikles
giftige Luftarter eller Støv. Ophold i
Fabrikslokaler, hvor saadanne Processer foregaar, kan
derved blive usundt.
V.’s Opgave er at hindre og forebygge de
nævnte Ulemper og Skadeligheder af Ophold
i Rum i Bygninger (eller Skibe). Den første
Betingelse for at løse Opgaven er at undersøge,
hvad der er Aarsagen til de Fænomener, som
skal forebygges. — Ved Aandedrættet optages
Ilt og udskilles Kulsyre. Efter de ældre
Anskuelser, som stammer fra Lavoisier (s. d.) og
Claude Bernard, skyldes Ulemperne ved
daarlig Luft, at denne Luft ved Menneskers
Aandedræt er blevet iltfattig og kulsyrerig. Senere
Undersøgelser har dog vist, at disse Anskuelser
ikke var i Overensstemmelse med Iagttagelser.
Atmosfæren indeholder 20,93 % Ilt. Selv om
Luftens Iltmængde synker til 15 %, opstaar
der ingen Ulemper ved at indaande den; først
ved Iltindhold under 11—12 % viser der sig
stærkere sygelige Symptomer. Hvis Mennesker
spærres inde i en tæt lukket Kasse, kan
Iltindholdet i Kassens Luft naturligvis synke saa
stærkt, men i almindelige Beboelsesrum og
Opholdslokaler er dette aldrig Tilfældet. Selv i
overfyldte Rum vil Luften saa godt som altid
indeholde over 20 % Ilt. — Kulsyre i mindre
Mængder virker heller ikke giftigt. Atmosfæren
indeholder kun 0,03 % (3 pr 10000) Kulsyre,
men selv 2 % Kulsyre i Indaandingsluften
generer ikke. Naar der er over 5 % Kulsyre i
Indaandingsluften, fremkaldes Kortaandethed
(hurtigt Aandedræt), ved endnu større
Mængder Hovedpine og Kvalme og ved c. 30 %
Bevidstløshed. I stærkt beklumrede Rum (f.
Eks. Biografteatre) har man fundet op til 0,7
% Kulsyre i Luften, men dette er langt under
den Mængde, som kan fremkalde
Ubehageligheder, og Kulsyren kan derfor ikke være
Aarsag til det Ildebefindende, som faktisk opstaar
i saadan beklumret Luft. — For c. 40 Aar siden
mente franske Fysiologer (Brown-Séquard og
d’Arsonval) at have fundet Forhold, som tydede
paa Indhold af luftformede, ukendte Giftstoffer
i Udaandingsluften, og man tænkte sig, at
Ulemperne ved daarlig Luft skyldtes disse
hypotetiske Giftstoffer. Talrige senere Undersøgelser
har ikke kunnet konstatere Tilstedeværelsen af
giftige Stoffer i Udaandingsluften, og
Anskuelsen om deres Eksistens er derfor forladt. —
Tyske Hygiejnikere (Hermann 1883, Flügge
1905) viste senere, at i varm, fugtig og
stillestaaende Luft opstaar de samme sygelige
Symptomer som i beklumret Luft i overfyldte Rum.
Naar Personer opholdt sig i beklumret Luft,
hjalp det dem ikke at indaande frisk Luft
gennem et Rør til det frie, og naar Personer
opholdt sig i fri Luft, generede det dem ikke
at indaande beklumret Luft gennem et Rør.
Det var Opholdet i den beklumrede Luft, som
generede, ikke Indaandingen af den, Legemet
maa til Stadighed afgive Varme ved
Udstraaling, Ledning til Luften og Vandfordampning
fra Legemets Overflade. I varm, fugtig og
stillestaaende Luft er Legemets Varmeafgift i højere
eller mindre Grad hindret, og det er en saadan
Forstyrrelse af Legemets Varmeregulation, som
fremkalder de Ulemper og sygelige Symptomer,
der opstaar i beklumret Luft. Thi beklumret
Luft er altid varm og fugtig Luft, og i
overfyldte Rum bliver Luften varm og fugtig af
Varmeafgiften og Vandfordampningen fra de
mange Mennesker. Symptomerne i beklumret
Luft kan lettes ved, at Luften sættes i
Bevægelse, fordi Luftbevægelsen letter Legemets
Varmeafgift, men lettes bedst ved Fornyelse af
Luften ved V. Straalevarme kan forøge
Symptomerne, der skyldes daarlig Luft. Aarsagen til
Ulemperne ved daarlig Luft skyldes altsaa først
og fremmest fysiske Forhold: Luftens
Varmegrad, Fugtighedsindhold, Bevægelsesgrad og
Straalevarme, og skyldes under sædvanlige
Forhold kun i ringe Grad Luftens
Sammensætning. V.’s Opgave er først og fremmest at
regulere disse fysiske Forhold ved at skifte
Luften. Ved en vis Ligevægtstilstand af disse
fysiske Forhold føler man sig vel tilpas. Denne
Ligevægtstilstand kaldes »Behagelighedszonen«.
Ved Lufttemperaturer paa 19—20° C. kan
Luftens Fugtighed og Bevægelse variere ret stærkt,
uden at der føles Ubehag, men ved højere
Temperaturer kræves lavere Fugtighed, undertiden
ogsaa stærkere Luftbevægelse, hvis Tilstanden
stadig skal svare til Behagelighedszonen.
Behagelighedszonen varierer efter Paaklædningen
og efter Størrelsen af det legemlige Arbejde,
man udfører. Hvis Luftbevægelsen bliver for
stærk (over 1 m pr. Sekund), føles den som
Træk; dog kan langt ringere Grader af
Luftbevægelse virke som Træk, naar Luftstrømmen
kun rammer en begrænset Del af Legemet.
Fodkulde ændrer ogsaa Kravene til
Behagelighedszonen.
Selv om V.’s vigtigste Opgave i almindelige
Opholdsrum er Regulation af Temperatur,
Fugtighed og Luftbevægelse, saa er Luftens
Sammensætning dog ikke uden Betydning.
Gasflammer kan danne giftige Luftarter (Svovlsyrling),
og det samme kan være Tilfældet med daarlige
Ovne eller med elektriske Buelamper
(Kvælstofilter). Saadanne Luftarter maa fjernes ved
V., og dette gælder i endnu højere Grad giftige
Luftarter og Dampe, som opstaar i enkelte
Fabrikker ved industrielle Processer. I nogle
Industrier dannes irriterende eller giftigt Støv (se
Støv). Men Fjernelse af Støv, Røg og Sod
sker som Regel bedre paa andre Maader end
ved V.
Beklumrede Værelser er ofte ildelugtende, og
Lugten stammer i Reglen fra Menneskers
Uddunstninger. Til en vis Grad tjener V. ogsaa
til at modvirke ilde Lugt, men den meste ilde
Lugt skyldes mangelfuld Renlighed, daarlige
Tænder, Lugt af Malerfarve o. s. v., og andre,
nærliggende Metoder modvirker bedre Lugten
end V.
Sygdommes Smitstoffer er ikke luftformede,
og paa længere Afstand smitter Sygdomme ikke
gennem Luften, saaledes som man tidligere
fejlagtigt troede. En Del epidemiske Sygdomme
kan overføres til Personer i Patienternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
