Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veracruz - Veracruz - Veragua - Veranda - Vérard, Antoine - vera rei æstimatio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænsefloden Tonala. Staten ligger i den tropiske Zone,
men omfatter for øvrigt paa Grund af
Højdeforholdenes store Forskellighed alle Trin fra
Kystregionens glødende hede Steppe til
Højfjeldets evige Sne. I den hede Region (tierra
caliente) ved Bjergenes Fod hersker stadige
Febersygdomme, hvorimod de højere Egne er
sunde. I Byen V. har Jan. 21,9° i
Middeltemperatur, Juli 27,6°. Den aarlige Normalnedbør er
1725 mm. hvoraf 1632 mm i Maj—Novbr. I
Jalapa (1450 m o. H.) har Jan. 14,5° i
Middeltemperatur, Maj 20,4°, Juli 19,3°.
Normalnedbøren er 1461 mm aarlig, hvoraf 289 mm falder
i Tørtiden, Decbr—April. Paa
Bjergskraaningerne er altsaa Tørtiden kortere og ikke saa
regnfattig som i Lavlandet. Ogsaa
Planteverdenen har store Forskelligheder at opvise
mellem Savannen paa Lavlandet og Løvskoven med
sine talrige stedsegrønne Ege paa
Bjergskraaningen i tierra templada. Befolkningens
Hovedmasse er Indianere og Mestitser, hvilke sidste
udgør omtrent 45 % af Befolkningen. Det rene
spanske Element repræsenteres af c. 15 %. I
Kystegnene findes et ikke ringe Antal Negre,
Mulatter og Zambos. Spansk tales af henimod
2/3 af Befolkningen, og Resten betjener sig af
forskellige Indianersprog som Nahuatl, Totonaca,
Huaxteca og Otomi. Hovederhverv er Agerbrug
og Plantagedrift; navnlig dyrkes Majs, Sukker,
Tobak, Kaffe, Sydfrugter og Bomuld. Af
særlige Produkter fremhæves Vanille og
Jalape-Rod (af Ipomea purga), der begge indsamles i
vild Tilstand. I visse Egne af Staten har Kvæg-
og især Hesteavlen stor Betydning. Staten V.
er meget rig paa Petroleum, der navnlig
udvindes i Omegnen af Havnebyerne Tampico og
Tuxpan. Industrien er ubetydelig. Af langt
større Vigtighed er Handelen, idet Byen V. er
Havnestad for Hovedstaden Mexiko og
forbundet med denne ved en 424 km lang Bane, der
er et af de betydeligste Ingeniørarbejder i
Verden. Af andre Baner fremhæves Linien
V.—Jalapa—Cofre de Perote og Tuxpan—Mexiko.
Staten V. har flere Gange skiftet Hovedstad.
Først var Byen V. Regeringens Sæde; saa
flyttedes dette til Orizaba, derfra til Jalapa, og nu
er Córdoba Hovedstaden. Kysten af V. blev
1518 i hele sin Udstrækning fra Campêche til
Tampico besejlet af Juan de Grijalva, og 1519
udskibede Cortez ved det nuværende V. sine
Tropper for at drage imod Montezuma’s Rige.
(H. P. S.). M. V.
Veracruz [wæra’krus], Villa nueva de
la Vera Cruz, By i Mexiko, Staten V.,
ligger ved Kysten af den mexikanske Havbugt
og er hele Mexikos Hovedhavn og
Hovedhandelsplads. (1910) 48633 Indbyggere, der
væsentligst bestaar af Negre, Mulatter, Zambos og
Mestitser, som bedre end Europæerne taaler
Byens Klima. V. ligger i en yderst usund Egn,
der væsentligst bestaar af ufrugtbare Sand- og
Sumpstrækninger. Tæt uden for Byen findes de
nogne, gullige Klitter, der er indtil 50 m høje
og forandrer Form for hver Storm. I disse
Omgivelser gør Byen, der desuden er snavset,
et utiltalende Indtryk, og da den gule Feber
tillige er endemisk her, og særlig raser om
Sommeren, forstaar man V.’s Tilnavn Ciudad
de los Muertos (de Dødes By). V. er dog nu
forsynet med temmelig godt Drikkevand, der
hidledes fra Floden Jamapa. Byen har brede,
regelmæssige Gader, der skærer hinanden
under rette Vinkler, og de lave Huse er
fortrinsvis opført af Koralkalk (mucara). V. har en
Domkirke, et Teater, en stor Toldbygning samt
nogle Cigarfabrikker og et Jernstøberi. Havnen,
der egentlig kun er en aaben Red, er ikke
sikker ved alle Vinde; ved stærk Nordenstrøm
driver som Regel Skibene til Søs. Den forsvares
ved et Par Skanser samt Øfortet San Juan
de Ulua, der gør Tjeneste som Byens Citadel.
V. har den livligste Forbindelse med Amerika
og Europa; størst er Omsætningen med
England, og derefter følger U. S. A., Tyskland og
Frankrig. Der indføres Industrivarer og
forskellige Levnedsmidler og udføres ædle Metaller,
Malme, Huder, Kaffe og Tobak. Byen anlagdes
1520 af Fernando Cortez paa det Sted, hvor
han var landet 21. April 1519. Den spanske
Vicekonge Monterey flyttede 1580 Cortez’ By (Villa
Rica de la Vera Cruz); den nuværende
Kirkegaard ligger i den gamle Bys Ruiner. Under
den mexikanske Frihedskrig holdt den sidste
Rest af Spanierne sig i Fortet San Juan de
Ulua indtil 19. Novbr 1825. 1838 indtoges Fortet
af Franskmændene og 1847 af
Nordamerikanerne. 1862 landede Franskmændene i V. og
marcherede herfra ind i det Indre, og V. blev
under hele den franske Okkupation indtil 1867
Hærens strategiske Støttepunkt.
(H. P. S.). M. V.
Veragua [wæ’ragua], Provins i Republikken
Panamá med (1920) 82162 Indbyggere, højt
Bjergland, opfyldt af Cordillera de V.
Hovedstad er Santiago de V. ved Bjergenes Sydfod.
M. V.
Veranda (Ordet er af indisk Oprindelse),
letbygget, aaben eller lukket Tilbygning til et
Hus, særlig Villa.
A. Bj.
Vérard [ve’ra.r], Antoine, fransk
Bogtrykker, f. i 15. Aarhundrede i Touraine, d. i
Paris 1513. Han var etableret først paa
Nôtre-Dame-Broen, indtil 1499, da den styrtede
sammen, siden i en Gade der i Nærheden. Han
trykte og udgav næsten kun kostbare Bøger,
navnlig Bønnebøger og Romaner paa
Pergament, som han udstyrede rigt med kunstneriske
Træsnit og Miniaturmaleri, og der var knyttet
et helt Miniaturmaler-Værksted til hans
Trykkeri. V. arbejdede næsten kun for Hoffet og
Adelen, havde tillige Privilegium som
Universitetsbogtrykker og forærede regelmæssig den
franske Konge, ofte ogsaa den engelske,
Eksemplarer af sine Tryksager. Det egentlig
typografiske i dem staar dog ikke paa Højde med
den kunstneriske Udstyrelse. Forretningen
fortsattes af Jians Arvinger indtil 1527.
E. G.
vera rei æstimatio (latinsk »Tingenes
sande Værdi«). Den romerske Ret kendte for
Beregning af Skadeserstatning en dobbelt
Maalestok: en objektiv, det krænkede Godes
almindelige Værdi, v. r. æ. (verum rei pretium), og
en individuel (senere den almindelige), den
særlige Værdi, som det krænkede Gode havde
for den Skadelidte, id quod interest, d. v. s.
omnis utilitas (»Interessen«).
C. W. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
