Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigens Forhistorie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvstændig Stat. Den østerrigske Gesandt
erklærede imidlertid det serbiske Svar, der
afleveredes den 25. Juli, for utilfredsstillende og
forlod om Aftenen Belgrad med hele
Legationen. Samme Dag udstedte baade Serbien og
Østerrig-Ungarn Mobiliseringsordre; Østerrigs
Mobilisering tog dog foreløbig kun Sigte paa
Serbien. — Fra nu af udviklede Begivenhederne
sig fra Dag til Dag med rivende Fart: Den
26. Juli foreslog den engelske
Udenrigsminister Sir Edward Grey, at England, Frankrig,
Tyskland og Italien skulde mægle; men dette
Forslag afvistes i Wien. — Den 27. Juli
opfordrede Grey den tyske Regering til at
paavirke den østerrigske, saaledes at Serbiens
Svarnote kunde lægges til Grund for
Underhandlinger. — Den 28. Juli gik dette Forslag videre
fra Berlin til Wien; men samme Dag erklærede
Østerrig-Ungarn Serbien Krig. — Den 29.
Juli meddelte Grey den tyske Gesandt i
London, at England vel kunde holde sig uden for
en Krig, naar Konflikten kun omfattede
Rusland, men at England vilde komme i en ny
Situation, hvis Frankrig blev inddraget, og da
kunde blive nødt til at træffe hurtige
Beslutninger. Samme Dag udstedte den russiske
Regering Ordre til delvis Mobilisering, nemlig i de
sydlige Militærdistrikter Odessa, Kiev, Moskva
og Kassan, foranlediget hertil ved Efterretning
om østerrigske Krigsforberedelser i Galizien. —
Et nyt og saare vigtigt Moment var herved
begyndt at gøre sig gældende: Stormagternes
Frygt for at blive distanceret i Mobiliseringen
og den strategiske Opmarche. For øvrigt havde
hverken Østerrig-Ungarn eller Rusland endnu
foretaget stort flere Krigsforberedelser over for
hinanden end i 1909; men Østerrig-Ungarns
Krigserklæring til Serbien gjorde Situationen
langt farligere. — Den 30. Juli tilbød
Rusland over for Tyskland at ville standse sin
paabegyndte delvise Mobilisering, saafremt Østerrig
vilde »stryge de Punkter, som stred mod
Serbiens Suverænitetsrettigheder«; men den tyske
Regering fandt ikke dette Forslag acceptabelt
for Østerrig-Ungarn. Kl. 1 Eftm. udsendte
»Lokalanzeiger« i Berlin en Løbeseddel med
Meddelelse om tysk Mobilisering; Meddelelsen var
falsk og blev straks dementeret, men den
forøgede den herskende Nervøsitet. — Den 31.
Juli fremsatte Rusland et nyt Forslag og
lovede heri at forholde sig afventende, hvis
Østerrig vilde standse sine Hæres Bevægelser paa
det serbiske Omraade og tage Spørgsmaalet om
Oprejsningen op til Overvejelse, uden at
Serbien skulde lide Skaar i sine suveræne
Rettigheder. Den østerrigske Regering syntes ikke
utilbøjelig til direkte Forhandling med den
russiske paa dette Grundlag. Men samme Morgen
havde Rusland udstedt Ordre til almindelig
Mobilisering, og om Middagen udgik der en
tilsvarende Ordre i Wien, uden at man endnu
her vidste noget om den i Petrograd udstedte
Ordre. I Berlin fik man ved Middagstid
Meddelelse om den russiske Mobiliseringsordre; der
blev straks erklæret »Zustand drohender
Kriegsgefahr«, og endvidere tilstillede den tyske
Regering den russiske et Ultimatum, der udtalte, at
Tyskland vilde mobilisere, hvis Rusland ikke
inden 12 Timer standsede enhver Forholdsregel
mod Tyskland og Østerrig-Ungarn og gav
bestemt Erklæring herom. Samtidig afsendtes der
Ultimatum til Frankrig, der forespurgtes, om
det vilde forholde sig neutralt i Tilfælde af en
tysk-russisk Krig; Svar ønskedes inden 18
Timer. — Den 1. Aug. Kl. 12.52 Eftm. afsendtes
Tysklands Krigserklæring til Rusland, der ikke
havde besvaret det tyske Ultimatum. Samme
Dag svarede den franske Regering, at Frankrig
»vilde handle, som dets Interesser bød det«.
Baade Tyskland og Frankrig udstedte
Mobiliseringsordre den 1. Aug., og samme Dag rykkede
tyske Tropper ind i det neutrale Luxemburg, og
Kosakker overskred den tyske Grænse ved
Ehrenreich. Krigen var begyndt. Dog blev den
diplomatiske Forbindelse mellem Tyskland og
Frankrig først afbrudt den 3. Aug., paa hvilken
Dag Tyskland erklærede Frankrig Krig. —
Interessen samlede sig nu om, hvorledes
England vilde forholde sig, og om, hvorvidt
Belgiens Neutralitet vilde blive krænket. —
England havde den 31. Juli forespurgt baade
Tyskland og Frankrig, om de vilde respektere
Belgiens Neutralitet, saa længe denne ikke
krænkedes af anden Magt. Frankrig svarede ja.
Tyskland svarede undvigende og spurgte nu
(den 1. Aug.), om England vilde forblive
neutralt, hvis Tyskland respekterede Belgiens
Neutralitet og garanterede Frankrigs og dets
Koloniers Integritet. Herpaa gav den engelske
Regering, der i det hele taget syntes at ville
bevare sin Handlefrihed, ogsaa et undvigende
Svar, ligesom den ogsaa gav et undvigende
Svar paa et fransk Forslag om fuld Solidaritet
mellem Frankrig, Rusland og England som et
sidste Middel til at paavirke Tyskland og
Østerrig-Ungarn. Endnu den 2. og 3. Aug. var
Englands Stilling ikke helt klar, ihvorvel der blev
tilsagt Frankrig maritim Hjælp, hvis den tyske
Flaade angreb Frankrigs Kyster eller dets Søfart
gennem Kanalen. Men den 4. Aug. Morgen
rykkede tyske Tropper ind i Belgien, og samme
Dag erklærede England Tyskland Krig. — I
Belgien var der allerede den 31. Juli givet
Ordre til at mobilisere Hæren for at beskytte
Landets Neutralitet. Den 2. Aug. modtog den
belgiske Regering et tysk Ultimatum, der
krævede fri Gennemmarche for tyske Tropper.
Belgien henviste til, at dets Neutralitet var
garanteret ved den ogsaa af Preussen underskrevne
Traktat af 1839, og erklærede, at Belgien vilde
forsvare sig mod enhver Neutralitetskrænkelse.
Samme Dag henvendte Kong Albert af Belgien
sig til England angaaende Udsigten til at faa
Hjælp, og da en saadan blev lovet, tilstillede
den belgiske Regering den tyske Gesandt i
Bryssel hans Pas og henvendte sig nu ogsaa til
Frankrig og Rusland om væbnet Hjælp.
Østerrig-Ungarn ventede længst med sine
Krigserklæringer; først den 6. Aug. erklærede det Krig
over for Rusland, senere over for Frankrig,
England og Belgien; sidstnævnte Land modtog først
Krigserklæringen den 27. Aug. —
Italien og Rumænien faldt fra
Triplealliancen. Allerede den 31. Juli erklærede
Italien, at det betragtede Østerrig-Ungarns Aktion
mod Serbien som et Angreb og derfor ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
