Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Krigen til Lands. 1914. Vestfronten.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt, at de franske Styrker, der rykkede frem
over Matzfloden, fik en meget kraftig
Modtagelse; v. Kluck gik selv over til Angreb, og
Franskmændene blev trængt noget tilbage.
Stillingskrigen begynder. Paa flere
Steder af Fronten gentog det samme Spil sig;
Tyskerne reagerede kraftig mod de franske
Angrebsforsøg. I Virkeligheden begyndte
Kampene nu at antage Stillingskrigens Karakter paa
hele Fronten fra den schweiziske Grænse til
Oise. Begge Parter begyndte efter en stor
Maalestok at grave sig ned og at dække deres
Stillinger ved brede Pigtraadshegn; de trak svært
Artilleri og andet Materiel til fra deres
Fæstninger og skabte Stillinger, som var meget
vanskelige at angribe med de materielle Midler
og de Ammunitionsmængder, man paa dette
Tidspunkt raadede over. — Endnu kæmpedes
der ret alvorligt paa flere Steder; saaledes
ved Aisne uden synderlige Resultater for
nogen af Parterne, og ved Verdun paa begge
Sider af Meuse og navnlig S. f. Verdun, hvor
det lykkedes Tyskerne at bemægtige sig Byen
St Mihiel og Fortet Camp des Romains, som de
indtil videre forblev i Besiddelse af. Men for
øvrigt var dette den sidste større Begivenhed
i 1914 paa Fronten mellem den schweiziske
Grænse og Oise; begge Parter lammedes her
snart af to væsentlige Aarsager: de blev nødt
til at spare paa Ammunitionen, hvis
Fabrikation foreløbig ikke holdt Trit med Forbruget,
og de maatte afgive store Troppestyrker til de
nye Operationer, som nu indlededes fra begge
Sider, og som almindeligvis benævnes: Kapløbet
mod Havet.
Kapløbet mod Havet. Krigen i
Belgien.
(fra midt i Septbr til midt i Novbr 1914).
Det var en naturlig Følge af de forudgaaende
Begivenheder, at begge Parters Opmærksomhed
nu rettedes mod det eneste endnu frie Rum:
Landet mellem Oise og Havet; fra den
schweiziske Grænse til Oise var Krigen ebbet ud i
uafgørende Frontalkampe, og den afgørende
Sejr, som begge Parter endnu haabede paa,
kunde kun vindes hinsides Oise. Omfanget af
de Kampe, der nu begyndte her, maales bedst
ved de Styrker, der blev sat ind: fra tysk Side
c. 50 Divisioner, fra fransk-engelsk-belgisk en
lignende Styrke. At dette maatte paavirke
Krigsførelsen paa den hidtidige Krigsskueplads
mellem Schweiz og Oise, er en Selvfølge; herfra
tog man Flertallet af de til Kapløbet
nødvendige Tropper — dog ikke paa een Gang, for
begge Parters Vedkommende skete det
efterhaanden, og i Overensstemmelse hermed
ophørte Kampen paa den tidligere Kampfront
lidt efter lidt for næsten helt at dø hen
i Novbr Maaned paa et Tidspunkt, da Kampen
i Flandern endnu var paa sit højeste.
I Begyndelsen af Kapløbet mod
Havet havde begge Parter samme Maal:
Modstanderens Flanke og Ryg. Den 21. Septbr
havde den tyske Hærledelse, hvor
Falkenhayn var traadt i den syge Moltkes Sted,
genoptaget Tanken om at rykke mod Paris.
Joffre havde den 17. Septbr givet Ordre til
at føre 2. Armé (Castelnau) fra dens hidtidige
Omraade i Lothringen til Egnen mellem Oise
og Somme d’Amiens for herfra at operere mod
Tyskernes højre Flanke. Resultatet af disse
gensidige Attentater mod Modstanderens
Flanke blev for saa vidt negativt, som ingen af
Parterne naaede deres Hensigt. Kampene —
Slaget ved Somme 20.—30. Septbr —
endte uafgjort i Linien
Albert—Bray-s.-Somme—Chaulnes—Roye—Lassigny—Ecouvillonpartiet.
![]() |
Skitse 8. Kapløbet mod Havet og Kampfronten Efteraaret 1914 efter indtraadt Stillingskrig. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>