- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Østfronten og Orienten. 1914.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Osterode; fra Warszawa blev et Armékorps
skudt frem mod Mlava for at dække Armeens
vestlige Flanke. Den 23. Aug. stødte
Narevarmeen ved Neidenburg paa et der staaende tysk
Armékorps (XX.), tvang det tilbage og begyndte
nu en Svingning til venstre i den Hensigt at
kaste Tyskerne tilbage mod Weichsel, men
netop herved kom den russiske Armé til at
vende Flanke og Ryg mod de fra Egnen om
Gumbinnen, altsaa fra N. til NØ. kommende
tyske Forstærkninger. Ordrerne til Armeens
Svingning blev udsendt ved et traadløst
Telegram, som blev opfanget af Tyskerne. —
Hindenburg og Ludendorff var den 23. Aug.
ankommet til Marienburg. De havde allerede
bestemt at udnytte Situationen til et Angreb paa
den russiske Narevarmé; der var 100 km
mellem 1. og 2. russiske Armé, den sidste frembød
sig selv som et gunstigt Maal, og mod den blev
nu saa at sige hele den VIII. tyske Armé
samlet. Over for Rennenkamp blev der kun
efterladt et Slør, hovedsagelig af Rytteri; man løb
an paa, at han vilde forholde sig passiv, og
det slog til. Hverken Rennenkamp, der frygtede
et Udfald fra Königsberg, eller Shilinski
foretog noget for at hjælpe Narevarmeen.

Slaget ved Tannenberg
(Hohenstein—Soldau). Den 26. Aug. angreb Russerne paany
det tyske Armékorps, hvormed de tidligere
havde kæmpet, og som nu havde taget Stilling
ved Tannenberg med Front mod Øst; Russerne
havde nogen Fremgang uden dog at opnaa
afgørende Resultater. Samme og næste Dag blev
imidlertid det russiske højre Fløjkorps, som
skulde dække Samsonov’s Flanke mod Nord,
slaaet ved Bischofsburg og kastet tilbage mod
Ortelsburg. Ogsaa det mod Mlava fremsendte
russiske Korps, som skulde dække Samsonov’s
venstre Flanke, var uheldigt og blev kastet
tilbage mod Soldau, efter at være slaaet ved
Usdau. Begge Samsonov’s Flankesikringer var nu
slaaet, og hans i Centrum kæmpende
Hovedkræfter, der stadig stod i Kamp ved
Tannenberg, var truet i begge Flanker og Ryg. — Den
28. August forværredes Situationen for
Russerne, hvis Centrum blev angrebet fra alle Sider.
For sent erkendte Samsonov, hvor fortvivlet
Situationen var; om Aftenen (den 28.) befalede
han Tilbagegang; men i Løbet af Natten og
Formiddagen den 29. lukkede Ringen sig helt
om hans 3 Centrumskorps. Den 30. eksisterede
den russiske Narevarmé saa at sige ikke mere;
i Hovedsagen slap kun Fløjkorpsene tilbage
over Grænsen. Samsonov skød sig. —
Rennenkamp greb ikke ind; hans Avantgarde naaede
først den 30. Aug. Linien
Friedland—Bartenstein—Bischofsstein—Rössel, og da han erfarede
den Katastrofe, der havde ramt Samsonov’s
Armé, vovede han ikke at angribe
Sejrherrerne, hvis Tropper for øvrigt var stærkt
sammenblandede, delvis i Forvirring, som Følge af den
Maade, Begivenhederne ved Tannenberg havde
udviklet sig paa og Sejren vundet.
Rennenkamp veg tilbage til Linien Labiau (ved
Kurisches Haff)—Wehlau—Angerberg—Johannisburg.

Den strategiske Situation i
Østpreussen efter Slaget ved
Tannenberg
. Den øverste tyske Hærledelse bestemte nu,
at Operationerne skulde fortsættes med det Maal
for Øje at rense Østpreussen for Russerne; først
derefter skulde der være Tale om en Operation
mod Warszawa. Hærledelsen synes saaledes
ikke at have lagt særlig megen Vægt paa at
støtte Østerrigerne, skønt disse netop paa dette
Tidspunkt trængte haardt til Hjælp. —
Hindenburg tog nu Sigte paa at slaa den russiske
Njemenarmé (1.); Narevarmeen var uskadeliggjort
og under Tilbagegang mod den befæstede
Narevlinie; russiske Forstærkninger var ganske vist
under Vejs, men Hindenburg fik ogsaa
Forstærkning, idet de fra Vestfronten kommende
2 Armékorps og 1 Kavaleridivision begyndte
at indtræffe den 2. Septbr. Den tyske Styrke i
Østpreussen bragtes derved op paa 18 1/2
Infanteridivision (hvoraf dog en Del Landeværn
og Erstatningstropper) og 2
Kavaleridivisioner. — Rennenkamp’s Armé stod i en
stærk Stilling bag Deime og Omet, venstre Fløj
Ø. f. de massuriske Søer, højre Fløj støttet til

Skitse 12. Slaget ved Tannenberg 26. August.
Skitse 12. Slaget ved Tannenberg 26. August.


Skitse 13. Slaget ved Tannenberg 29. August Aften.
Skitse 13. Slaget ved Tannenberg 29. August Aften.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free