Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1915.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stod N. f. Przemysl mellem Karpatherne og den
øvre Weichsel med Front mod Vest. Først blev
Russerne vildledte ved, at man foretog
forskellige Skinangreb i Polen, i Lithauen og i
Kurland, bl. a. blev Libau erobret, hvilket
fremkaldte omfattende Modforanstaltninger fra
russisk Side, idet betydelige Troppestyrker blev
ført til denne Del af Krigsskuepladsen og en ny
Forsvarslinie dannet langs Vandløbene Dubissa
og Windau, NØ. f. Libau og V. f. Kovno. Efter
denne for Tyskerne heldige Indledning fulgte
Hovedangrebet mod Strækningen
Gorlice—Tarnow den 2. Maj. Det udførtes af Mackensen
med en ny tysk Armé, XI., som skulde rive de
tilstødende Dele af den østerrigske Hær med
sig frem. Angrebet forberedtes ved en voldsom
Ild fra 1000 Kanoner, hvorefter 6 tyske og 2
østerrigske Divisioner gennembrød de russiske
Stillinger paa en Front af 30 km. Sejren blev
udnyttet med stor Energi; allerede den 15. Maj
gik Mackensen over San ved Jaroslav, den 2.
Juni tilbageerobrede han Przemysl, og den 22.
Juni kunde Østerrigerne rykke ind i Lemberg
efter et flere Dages Slag V. f. Byen. Paa den
yderste venstre Fløj af den russiske Front, ved
Dnjestr, hvor en ny russisk Armé, 9., var sat
ind, havde der staaet haarde Kampe, under
hvilke snart Russerne, snart Centralmagterne
havde haft Overtaget, men efter Lembergs Fald
trak Russerne sig tilbage og stod ved
Udgangen af Juni i Linien
Tarnopol—Brody—Vladimir—Volynskij—Kovel. Kun en ringe Del af
Galizien holdtes saaledes endnu besat af Russerne,
og disse store Resultater havde
Centralmagterne naaet til Trods for, at den østerrigske
Hærledelse allerede havde maattet sende betydelige
Troppestyrker
mod Italien, som
den 24. Maj
havde erklæret
Østerrig-Ungarn Krig
(se ndf.). —
Russerne havde lidt
store Tab, over en
halv Mill. døde,
saarede og
Fanger, men noget
afgørende
Nederlag havde de
ikke lidt, og det
store Rige havde
Midler til at
dække Tabene.
Storfyrst Nikolaj var
stadig tillidsfuld,
vilde ikke opgive
Tanken om
senere at gaa over til
Angreb og derfor
heller ikke opgive
Vestpolen, skønt
dette nu laa som
et meget
fremspringende
Omraade, stærkt
udsat i Flanke og
Ryg.
Centralmagternes
fortsatte
Offensiv.
Ludendorff
foreslog et
Hovedangreb over
Kovno, Vilna og
Minsk ind i den
russiske Hærs
højre Flanke og
Ryg, men den
mere forsigtige Falkenhayn mente ikke at have de
dertil nødvendige Kræfter og beordrede
Hindenburg til at angribe Polen, altsaa den
fremspringende Del af den russiske Front. Fra S. skulde
en af tyske og østerrigske Tropper dannet
Armégruppe under Mackensen støde frem mellem
Bug og Weichsel mod Brest-Litovsk. Fra N.
skulde en Angrebsgruppe under General
Gallwitz gaa frem over Narev. Fra Vest skulde en
Hærgruppe under Prins Leopold trænge frem
mod Weichselstrækningen Ivangorod—Novo
Georgievsk. — Midt i Juli stod stærke
tysk-østerrigske Hære rede til at begynde Offensiven, og
den 13. Juli aabnede Gallwitz Angrebet. Han
gennembrød den russiske Stilling N. f.
Warszawa og gik den 24. Juli efter heftige Kampe
 |
| Skitse 16. Centralmagternes Offensiv paa Østfronten 1915. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
