Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellige Fronter i Samklang med hinanden.
Aaret 1915 havde ikke været heldigt for
Ententemagterne; deres Krigsførelse havde været
karakteriseret ved en overvættes Spredning af
Kræfterne baade i politisk og militær
Henseende; positive Resultater var ikke naaet, og
Bulgariens Tilslutning til Centralmagterne var et
alvorligt politisk Nederlag, som havde ført
Serbiens Fald med sig, og som overlod Rumænien
til økonomisk Udnyttelse fra Centralmagternes
Side. Men i militær Henseende var Ententen
som Helhed betragtet usvækket. Aaret 1915 kan
nærmest betegnes som et Aar, i hvilket der var
samlet Kræfter til store militære Anstrengelser;
særlig gjaldt dette naturligvis med Henblik paa
de nyskabte engelske Hære. — For at
tilvejebringe en fælles Felttogsplan var der i Decbr
1915 mødt Repræsentanter for de forskellige
Ententehære i det franske Hovedkvarter i
Chantilly (40 km N. f. Paris). Her enedes man om,
at der skulde udarbejdes en fælles
Operationsplan, der da skulde forelægges Regeringerne til
Godkendelse, og man fastslog Nødvendigheden
af hyppigere Konferencer mellem Regeringerne.
Vigtigere var dog de Aftaler, der blev truffet
for 1916; man fastsatte en fælles Offensiv mod
de tysk-østerrigske Hære, hvorimod man vilde
undgaa at sprede Kræfterne paa Foretagender
af anden Rang og indskrænke sig til at standse
Modstandernes Fremstød i Orienten og afvise
Angreb paa Ægypten. Tidspunktet for
Iværksættelsen af Offensiven afhang af, hvornaar
Rusland kunde være rede, og blev under Hensyn
hertil bestemt til 1. Juli; angreb Tyskerne
Rusland før dette Tidspunkt, skulde Vestmagterne
dog straks skride til Angreb. General Haig, der
havde afløst French som Øverstbefalende for
den engelske Hær, forpligtede sig til at
overtage en Del af den franske Front svarende til
den Styrke, den engelske Hær nu havde; det
blev endvidere bestemt, at det fransk-engelske
Angreb den 1. Juli skulde føres i Omraadet paa
begge Sider af Somme. Den fransk-engelske
Hærledelse raadede over betydelige Reserver —
c. 40 Divisioner —, men i Henseende til
Forsvarsforberedelse (Forstærkningsarbejder o. l.)
var man langt tilbage for Tyskerne; Fronten
havde mange svage og slet forberedte Afsnit,
særlig paa saadanne Steder, hvor man ikke
tidligere havde kæmpet, de saakaldte »passive
Afsnit«, som havde »ligget i Søvn« i længere Tid.
Dette var netop Tilfældet med Fronten N. f.
Verdun.
Situationen paa Vestfronten ved Aarets
Begyndelse var følgende: Den tyske Front
var (fra højre Fløj til venstre) besat af IV. Armé
fra Nordsøen til Lille, VI. Armé herfra Ø. om
Souchez Vest om Lens til S. f. Arras, II. Armé til
Soissons, VII. til tæt Ø. f. Reims, III. til
Argonnerskoven, V. til Ø. f. Verdun og derefter
Arméafdelingerne Strantz og Falkenhausen til
den schweiziske Grænse. De Allieredes
Front var fordelt til følgende Armégrupper
og Armeer. Fra Nordsøen til Soissons stod
belgiske, franske og engelske Armeer, de
franske og belgiske under General Foch’s
Overledelse, de engelske under General Haig,
sideordnet med Foch. Fra Havet til V. f.
Langemarck (N. f. Ypern) stod den belgiske Armé,
derefter 2. engelske Armé paa Fronten ved
Ypern og 1. engelske Armé ved Armentières,
dernæst 10. franske Armé til S. f. Arras, 3.
engelske Armé til Maricourt (N. f. Somme) og
6. franske Armé til Soissons. Alle disse Armeer
dannede »Nordlige Armégruppe«. Paa
Fronten fra Soissons til Ø. f. Verdun førte først
General Langle de Cary, senere General
Pétain Overbefalingen. De her staaende Armeer,
5., 4. og 3., dannede en
»Midtarmégruppe« og var fordelt saaledes: 5. Armé fra
Soissons til Reims, 4. til Argonnerskoven, 3. i
Argonnerskoven. I Verdunomraadet førte
General Herr Kommandoen. Den resterende Del af
Fronten holdtes besat af 1. Armé fra i Højde
med St Mihiel til Ø. f. Toul og 7. Armé i
Elsass. Disse 2 Armeer dannede den ȯstlige
Armégruppe« under General Dubail.
Endelig stod 2. Armé (Pétain) som strategisk
Reserve bag Midtarmégruppen. — Der var i April
ankommet 2 russiske Brigader, der var
transporteret fra Sibirien til Marseille og nu
tildeltes 5. franske Armé. — Portugal sluttede sig i
Febr 1916 til Vestmagterne; ogsaa portugisiske
Tropper kom derved til at deltage i Kampene
paa Vestfronten.
Slaget ved Verdun. Fronten ved
Verdun strakte sig paa østlige Maasbred
som et stort Brohoved foran Fæstningen,
gennemsnitlig i et Par Mils Afstand fra Byen; den
gik fra St Mihiel S. f. Verdun over
Maashøjderne til Fresnes en Woëvre, derfra i en Bue
over Étain gennem det lave Woëvre til Ornes,
mødte her atter Maashøjderne og fortsatte over
disse, til den skar Maas c. 14 km N. f. Verdun
for derefter at gaa videre paa den vestlige Bred
over Byerne Forges og Malancourt ind i
Argonnerskoven. Det tyske Angreb begyndte (den 21.
Febr) paa den østlige Maasbred mod Fronten
mellem Ornes og Maas N. f. Verdun; senere
udvidedes det til Fronten paa vestlige Maasbred,
mellem Floden og Argonnerskoven. Helt
overraskende kom Angrebet ikke for
Franskmændene; allerede i Jan. havde man baade
Efterretninger og Kendsgerninger, der røbede, hvad
der forestod. Men de nødvendige Forberedelser
mod Angrebet blev truffet nølende og for sent,
og da det første tyske Angrebsstød kom, var
den 16 km brede Strækning, det ramte, kun
besat af 2 franske Divisioner. Tyskerne
gennembrød Fronten og trængte i Løbet af 6 Dage
(21.—26. Febr) 6—7 km frem, stod da over for
Fæstningens ydre Fortrække og erobrede et af
Forterne, Douaumont. Den 24. Febr havde
Franskmændene rømmet deres Stillinger i det
lave Woëvreterrain og trukket deres
derværende Tropper tilbage til Maashøjdernes østlige
Affald. Imidlertid kom der efterhaanden Metode
i det franske Forsvar, Fronten ved Verdun blev
betydelig stærkere besat, og Ledelsen af
Forsvaret overdraget General Pétain. Joffre var
nemlig fast bestemt paa, at Verdun skulde
holdes; han forstod meget vel den tyske
Hærledelses Hensigt; men han vidste ogsaa, at den ikke
havde særlig mange Reserver til sin Raadighed.
— Paa tysk Side havde Kronprins Vilhelm
Overbefalingen ved Verdun; under ham førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
