- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1918.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremrykning — Linien fra Narva langs Peipus-Søen,
over Polotsk og Mohilev, midtvejs mellem
Koursk og Kharkov langs Donetz til det
azovske Hav — naaedes først i Maj. De russiske
Troppers Modstand havde været temmelig
betydningsløs; derimod havde Centralmagternes
Tropper maattet udkæmpe flere alvorlige
Kampe med nogle tschekkoslovakiske Enheder, der
var dannet af østerrig-ungarske Krigsfanger og
Overløbere og nu kæmpede for Ruslands Sag.
— Ved Freden i Brest-Litovsk havde
Centralmagterne anerkendt Ukraine som selvstændig
Stat, men samtidig sikret sig Ret til at udnytte
dennes Hjælpekilder. Over for Rusland havde
Centralmagterne opnaaet følgende:
Demobilisering af de russiske Stridskræfter til Lands
og til Vands og Udlevering af et uhyre
Krigsmateriel. — Erhvervelse af Lithauen og
Kurland og Anerkendelse af Kongeriget Polen. —
Ret til at besætte Estland og Lifland og den
nordvestlige Del af Hvide Rusland (Egnen om
Pskov, Dünaburg og Minsk). — Finlands
fuldstændige Uafhængighed og Anerkendelse af
Ukraine som selvstændig Republik, —
Armeniens Tilbagegivelse til Tyrkiet. — Adgang til
Nafta-Egnene om Baku, Ardahan, Kars og
Batum. — Ogsaa Rumænien var nu nødt til
at underkaste sig. Freden blev dog først sluttet
i Bukarest den 7. Maj efter langvarige
Forhandlinger. Rumænien maatte afstaa
Dobrudsha og nogle til Ungarn grænsende
Landstrækninger. Vigtigere for Krigens videre Førelse
var imidlertid de økonomiske Fordele,
Tyskland opnaaede, idet Rumæniens Overflod af
Petroleum og Korn stilledes til
Centralmagternes Raadighed. Baade Dobrudsha og Polen gav
Anledning til diplomatiske Stridigheder mellem
Sejrherrerne. Tyrkiet og Bulgarien tvistedes
om Dobrudsha, Tyskland og Østerrig-Ungarn
om Ordningen af det polske Spørgsmaal.
Tanken om at opstille en polsk Hær kunde ikke
gennemføres. Der meldte sig knap et Par
Tusinde polske Soldater. En endelig Ordning af
Forholdene i Polen naaede man ikke, før der
i Novbr 1918 maatte sluttes Vaabenstilstand
med Ententen, og der da udbrød Oprør i
Polen.

Skønt Finland ved Freden i
Brest-Litovsk var blevet anerkendt som selvstændig
Stat, rømmede de russiske, røde Tropper ikke
Landet, og som Modvægt mod det røde
Regimente dannede »de Hvide« i Landet en finsk
Hær under General Mannerheim. Da denne
henvendte sig til Tyskland om Hjælp, sendte
dette en Ekspedition, »Østersødivisionen«,
under General v. d. Goltz til Finland, og i
Begyndelsen af April landede denne Styrke i Hangø.
I Forening med General Mannerheim fik den
hurtig Bugt med de røde Tropper. Først blev
Helsingfors, senere Viborg besat, og i
Slutningen af April var hele Finlands Kyst renset for
russiske Tropper. Den tyske Indgriben i
Finland skyldtes endvidere Ønsket om yderligere at
svække Sovjetrusland og afskære det fra enhver
Forbindelse med Ententen; desuden ønskede
man at vinde Finlands Venskab og regnede
paa mulig at kunne faa militær Hjælp mod
Rusland.

Ved den af den øverste Hærledelse
inspirerede kraftige Politik havde Tyskland
saaledes paa nogle Uger skaffet sig en
politiskmilitær Beskyttelse mod Øst, paa een Gang et
Forterrain og en Barriere, der strakte sig fra
Østersøen til Sortehavet. Man havde brudt
Ententens Blokade mod Øst, skaffet sig et Værn
mod Bolschevismen og sikret sig mod ethvert
nyt Angreb fra Øst. Kun paa eet Punkt var
Beskyttelsen svag, nemlig i den sydlige Flanke.
Her var baade Bulgarien og Tyrkiet krigstrætte
og nær ved at give tabt. Bulgarien var truet
paa Saloniki-Fronten, Tyrkerne i Palæstina og
i Mesopotamien. Endnu holdtes de to
Forbundsfæller oppe, men kun med Besvær, og det
krævede stærk materiel og moralsk Støtte fra
Tysklands Side.

Den tyske Foraarsoffensiv.
Den tyske Forberedelse til
Foraarsoffensiven paa Vestfronten
.
I Tiden fra Midten af Novbr 1917 til Midten af
Marts 1918 overførtes der 50 tyske Divisioner
til Vestfronten (41 fra den russiske Front, 8 fra
Italien, 1 fra Serbien). Den 20. Marts 1918 var
Centralmagternes Stridskræfter fordelt saaledes:
Vestfronten: 197 tyske Divisioner; den
russisk-rumænske Front: 39 tyske, 32 østerrig-ungarske
og 2 bulgarske Divisioner; den italienske Front:
43 østerrig-ungarske Divisioner; den
makedoniske Front: 2 tyske, 2 østerrig-ungarske og 13
bulgarske Divisioner.

De tyske Stridskræfter paa Vestfronten var
delt i 4 Armégrupper (med tilsammen 10
Armeer og 3 Armédetachementer), nemlig:

fra Nordkysten til St. Quentin: Kronprinsen af
Bayerns Armégruppe, bestaaende af IV.
Armé i Belgien, VI. fra Messine til Lens, XVII.
N. f. Cambrai foran Arras og Bapaume, II.
S. f, Cambrai foran Peronne;

fra St. Quentin til Argonnerne (inklusive):
Kronprinsen af Preussens Armégruppe,
bestaaende af XVIII. Armé fra St. Quentin til
Oise, VII. mellem Oise og Aisne, I. foran
Reims, III. fra Suippe til Argonnerne
(inklusive);

mellem Argonnerne og Mosel: Armégruppen
Gallwitz, bestaaende af V. Armé foran
Verdun og Armédetachement C. i det sydlige
Woëvre;

fra Mosel til den schweiziske Grænse: Hertugen
af Württembergs Armégruppe, bestaaende af
XIX. Armé i Lothringen, Armédetachement
A. og B. i Elsass.

Den tyske Hærledelse besluttede at angribe
den engelske Front, som man vidste var
forholdsvis svag saavel med Hensyn til Besættelse
som til Befæstningsanlæg; desuden var den
engelske Hær svækket ved de haarde Kampe i
1917, Der var navnlig to Strækninger, som den
tyske Hærledelse ansaa for gode Angrebsmaal;
den ene var Strækningen mellem Ypres og Lens
i Flandern, den anden Strækningen mellem
Arras og La Fère. Et heldigt Angreb i Flandern
vilde føre mod Calais og lovede altsaa for saa
vidt stort Udbytte, men det flanderske Terrain
vilde næppe være tilstrækkelig fremkommeligt
før midt i April, og da det af Hensyn til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free