Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1918.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trængte i Løbet af den 9. og 10. frem indtil 7
km fra Compiègne og Saint Denis, hans højre
Fløj nærmede sig Jernbanen Paris—Montdidier,
hans venstre bemægtigede sig Partiet
l’Ecouvillon mellem Floderne Divette og Matz. Men
den 11. Juni indtraf der et Omslag. Et fransk
Modangreb med 4 Divisioner og 163
Kampvogne traf Hutier’s højre Fløj, der veg tilbage i
Uorden. Det tyske Angreb gik i Staa. —
Hermed var den 2. tyske Offensiv endt.
Kampfronten strakte sig nu N. og V. om Reims, derefter
i sydvestlig Retning til Dormans, fulgte Marne
til Château-Thierry, tog herfra Hovedretning
mod NNV., skar Ourcq NØ. f. La Ferté-Milon,
skar derpaa Aisne en halv Snes km V. f.
Soissons (som saaledes var i tysk Besiddelse), og
tog nu Retning mod V., gik S. om det
skovklædte l’Ecouvillonparti, S. og V. om Montdidier
over Moreuil og herfra videre mod N. Det
tyske Fremstød mod Marne havde frembragt en
stor »Lomme« i den franske Front, men i
denne dannede Reims og Partiet om Compiègne
saa stærke Hjørnepiller, at »Lommen« var
vanskelig at udvide, og netop derved kom den til
at danne et saarbart Punkt i den tyske
Kamplinie. — Naar alt kom til alt, var det
strategiske Resultat af den 2. tyske Offensiv
utilfredsstillende. Værre endnu var det, at de tyske
Tropper begyndte at blive utaalmodige og
trætte. Alle Anstrengelser syntes jo at være
forgæves; den tilstræbte Afgørelse syntes stadig
lige langt borte, alt imedens de amerikanske
Tropper strømmede til Krigsskuepladsen i
Frankrig.
Den 3. tyske Offensiv og de
Allieredes Modangreb (15. Juli—5. August).
De tyske Forberedelser til
Slaget. Tyskerne raadede i Begyndelsen af Juli
paa Vestfronten over 206 Divisioner foruden 2
østerrigske Divisioner. Det begyndte imidlertid
at knibe med at erstatte de store Tab, man
havde lidt; der var Mangel paa Proviant,
Driftmdler til Automobiler og en Mængde andre
Ting. Østerrigerne led netop i disse Dage et
alvorligt Nederlag i Italien. I den tyske
Rigsdag kom Pessimismen stærkt til Orde. Den
økonomisk-politiske Baggrund for den tredje
tyske Offensiv var saaledes lidet opmuntrende,
og Operationerne fik derved et vist Præg af et
Hasardspil, en Sætten alt paa eet Kort, men
Ludendorff foretrak dette fremfor at gaa over
til Forsvar. Han vilde føre endnu et Stød mod
den franske Front og derefter, naar dette Stød
havde trukket de Allieredes Reserver ned i
Champagne, paa ny vende sig mod Englænderne
i Flandern og trænge frem til Kanalhavnene.
Et Angreb mod den franske Front ved Reims
var for øvrigt ogsaa af andre Grunde
nødvendigt; »Lommen« ved Château-Thierry var
nemlig ikke »levedygtig«, den maatte udvides, hvis
de i den staaende tyske Tropper (c. 38
Divisioner) ikke skulde blive »kvalt« af Mangel paa
Tilførsel. Ludendorff bestemte sig derfor for at
føre et Angreb paa begge Sider af Reims: Ø. f.
Reims i Retning mod Chalons, V. f. Reims mod
Epernay; ved disse to Angreb skulde Reims
bringes til Fald. Offensiven skulde udføres af
den preussiske Kronprins Armégruppe, hvis
mest medtagne Divisioner blev afløste af andre
fra Armégrupperne Gallwitz og Württemberg.
Derimod blev Kronprinsen af Bayerns Tropper
ligesom i Maj staaende med Gevær ved Fod,
afventende det Tidspunkt, da Offensiven i
Flandern skulde begynde.
De Allieredes Forberedelser til
Slaget. Da den 2. tyske Offensiv sluttede den
15. Juni, var de franske Armeer V. f.
Argonnerne (ialt 6) fordelt i 2 Armégrupper: fra
Somme til Qurcq
Reservearmégruppen, der bestod af 1. Armé, fra Somme til
Montdidier, 3. Armé fra Montdidier til
Højderne mellem Oise og Aisne og 10 Armé tværs
over Vejene fra Soissons til Compiègne og
Paris; — fra Qurcq til Argonnerne
Nordarmégruppen, der bestod af 6.
Armé mellem Qurcq og Marne samt langs
Marne til Dormans, 5. Armé fra Dormans V. og N.
om Reims til Prunay (c. 10 km SØ. f. Reims),
4. Armé herfra til Argonnerne. En Offensiv mod
de i »Lommen« ved Château-Thierry staaende
tyske Divisioner laa saa at sige ligefor.
Skovterrainet om Villers-Cotterêts gav ypperlige
Betingelser for at skjule Forberedelserne, og man
behøvede kun at vinde nogle Kilometer frem
i Retning af Soissons for at kunne tage
Jernbanen over Soissons, den eneste tyske
Tilførselslinie til »Lommen«, under virksom Beskydning.
10. Armé, der stod i Terrainet om
Villers-Cotterêts, var da ogsaa i fuld Gang med at
træffe Forberedelser til Angreb mod Soissons.
Foch havde imidlertid allerede Blikket rettet
længere ud i Fremtiden og havde givet Ordre
til at forberede en fransk Offensiv mellem Oise
og Somme, en engelsk ved Lys, saaledes at man
straks kunde angribe paa disse Steder, naar
Tidspunktet for en Offensiv af større strategisk
Rækkevidde var kommet. Foreløbig gjaldt det
dog fremfor alt om at være klar til at møde det
næste tyske Stød og i dette Øjemed først og
fremmest skabe en strategisk Reserve. Man lod
5 amerikanske Divisioner overtage Forsvaret af
nogle af de roligere østlige Afsnit og trak de
derved afløste franske Divisioner hen til
Reimsfronten; desuden frigjorde man 6 franske
Divisioner og et mægtigt Artilleri, som stod i
Flandern. Som Følge af disse Foranstaltninger var
der den 14. Juli 73 Infanteridivisioner og 6
Kavaleridivisioner samlede paa eller undervejs
til Fronten mellem Oise og Argonnerne. Af
denne Styrke var 7 Infanteridivisioner
amerikanske, 2 italienske, 4 engelske, de øvrige
Divisioner var franske. Af de 73 Infanteridivisioner
stod de 32 mellem Oise og Château-Thierry
(heraf 14 i første Linie), 41 fra Château-Thierry
til Argonnerne (heraf 22 i første Linie).
Allerede i de første Dage af Juli var den franske
Hærledelse blevet klar over, hvad der forestod,
og den 10. Juli vidste man, at den tyske
Offensiv skulde omfatte 2 Angreb; det ene V., det
andet Ø. f. Reims, og at den skulde begynde
omtrent den 15. Juli. Man var altsaa ikke blot
i Stand til at træffe alle nødvendige
Forsvarsforanstaltninger, men kunde ogsaa planlægge
og forberede de Modtræk, man selv vilde
foretage, og af hvilke det vigtigste var det alt
længe paatænkte og forberedte Angreb fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
