Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1918.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Stillinger, først
Hermann-Hunding-Brunhild-Kremhild-Stillingen; længere tilbage en
Stilling fra Antwerpen, Vest om Bryssel til
Givet ved Maas. Den 18. Oktober befalede den
tyske Kronprins, at den afgørende Kamp
skulde optages i den første af disse Stillinger. Foch
fortsatte imidlertid sin Offensiv. Armeerne i
Flandern skulde gaa mod Bryssel, de engelske
Armeer rykke frem mod Øst for at trænge
Tyskerne tilbage mod Ardennerne, de franske
Armeer rykke mod Givet, den
fransk-amerikanske Armé trænge frem Vest og Øst for
Argonnerne mod Brunhild-Kremhild-Stillingen. Det
viste sig snart, at de tyske Stillinger, der for
øvrigt kun var svagt udbyggede, ikke kunde
holde over for denne omfattende Offensiv. Den
20.—25. Oktober brød Englænderne ind i
Hermann-Stillingen fra Valenciennes til Le Cateau;
den 20.—27. brød Franskmændene ind i de
tyske Stillinger mellem Floderne Oise og Serre,
Amerikanerne erobrede Kremhild-Stillingen
1.—3. November; ogsaa i Flandern gjorde de
Allierede Fremskridt. Den 4. November
besluttede den tyske Hærledelse at trække sin højre
Fløj tilbage til Antwerpen-Maas-Stillingen;
allerede den 9. November var hele den venstre
Maas-Bred oven for Mézières rømmet af
Tyskerne.
Det tyske Fredstilbud i Oktober.
Den 28. September havde Hindenburg og
Ludendorff besluttet at opfordre Rigsregeringen til
at fremsætte et direkte tysk Fredstilbud. Det
besluttedes at anmode Præsident Wilson om
at mægle. Samtidig foretoges der indgribende
Forandringer i Rigets Regeringsform. Kejseren
udstedte den 30. September en Forordning om
Indførelse af parlamentarisk Regeringssystem.
Den hidtidige Rigskansler, Grev Hertling, tog
sin Afsked, og Prins Max af Baden traadte i
hans Sted. Den 4. Oktober blev Noten til
Præsident Wilson afsendt, og denne anmodet om
snarest at hidføre en almindelig
Vaabenstilstand og forberede Fredsslutningen. Wilson
forlangte, at Tyskerne skulde rømme de besatte
Landomraader og overlade de Allierede at
bestemme Betingelserne for Vaabenstilstanden og
stille Sikkerhed for Opretholdelsen af de
allierede Armeers Overlegenhed. Først da den
tyske Regering var gaaet ind paa disse
Betingelser, der i Virkeligheden betød Afvæbning af
den tyske Hær og Flaade, erklærede Wilson
den 24. Oktober, at han var rede til at drøfte
Spørgsmaalet om Vaabenstilstand med sine
Forbundsfæller. Der hengik imidlertid endnu to
Uger, inden Forhandlingerne bragtes til
Afslutning og der blev gjort Ende paa Krigen. Den
27. Oktober traadte Ludendorff ud af
Hærledelsen og afløstes af General Groener. Den ydre
Foranledning til Ludendorff’s Tilbagetræden var
Uenighed med Rigsregeringens Chef Prins Max
i Anledning af dennes Bestræbelser for at
fremkalde Fredsforhandlinger.
Vaabenstilstanden. Hidtil var de
allierede Hæres Anstrengelser navnlig gaaet ud
paa at ryste hele den tyske Front ved en
Bække kraftige Stød snart paa et, snart paa
et andet Sted. Derigennem var den i Forvejen
stærkt medtagne tyske Hær yderligere svækket,
og desuden var dens Masser under Tilbagetoget
i betænkelig Grad trængt sammen mod den
hojre Fløj, op mod det belgiske Omraade. Foch
besluttede at udnytte denne Situation til ved en
Offensiv i Lothringen at føre et afgørende
Stød mod den vigende tyske Hær og hidføre en
Katastrofe. Da Modstanderen syntes at trække
sig tilbage mod Linien
Gent-Kanalen—Schelde—Valenciennes—Hirson—Mézières—Longuyon,
vilde et Fremstød i Lothringen true hans
Rokadelinie over Valenciennes, Mézières, Longuyon,
trykke ham endnu mere op mod det belgiske
Omraade og bringe ham i en meget vanskelig
Situation. Dette Fremstød skulde føres paa
begge Sider af Mosel; Øst for Mosel mod
Saint-Avold og Saarbrücken. Ud fra dette Synspunkt
havde Foch den 20. Oktober anordnet de
fornødne Forberedelser til denne store Offensiv,
hvori baade franske og amerikanske Tropper
skulde deltage: 1. og 2. amerikanske Armé samt
2. franske Armé Vest for Mosel mod
Luxemburg, 10. og 8. franske Armé Øst for Mosel mod
Saint Avold og Saarbrücken. Offensiven vilde
dog tidligst kunne begynde midt i November,
thi ligesom de tyske var ogsaa de franske
Jernbaners Ydeevne efterhaanden stærkt nedsat.
Den planlagte Offensiv kom dog ikke til
Udførelse; der blev sluttet Vaabenstilstand, inden
den var begyndt. Tysklands Forbundsfæller
havde allerede givet tabt og sluttet
Vaabenstilstand: Bulgarien den 29. September, Tyrkiet
den 30. Oktober, og endelig Østerrig-Ungarn
den 2. November, efter at dets Tropper havde
lidt et stort Nederlag i Italien (ved
Vittorio-Veneto [se nedenfor]). Den 4. November
udbrød der Oprør mellem Marinesoldaterne i
Kiel, og det bredte sig hurtigt. Den 5. og 7.
November faldt Lybeck, Hamburg, Bremen og
Hannover i de oprørske Matrosers Magt. Den
9. November forplantede Bevægelsen sig til
Berlin. Revolutionen sejrede uden egentlig
Kamp. Det tyske Kejserrige havde ophørt at
eksistere. Kejseren forlod den 9. November
Aften Hæren og begav sig til Holland, efter at
han havde overgivet Overbefalingen over
Hæren til Feltmarskal Hindenburg. Den tyske
Hærledelses Stilling og Opgave var saaledes
blevet betydelig vanskeligere siden
Afsendelsen af Fredsnoten til Præsident Wilson den 4.
Oktober. Den 7. November Kl. 12 1/2 Nat modtog
Foch fra den tyske Hærledelse et
Badiotelegram, ved hvilket denne bad om at faa indledet
Vaabenstilstandsforhandlinger; den 11.
November Kl. 11 Formiddag indtraadte
Vaabenstilstanden.
Vaabenstilstandsbetingelserne var meget
haarde. Tyskland maatte forpligte sig til at rømme
det besatte Omraade og Alsace-Lorraine paa 15
Dage og til paa andre 15 Dage at rømme hele
Omraadet Vest for Rhinen; det maatte udlevere
et uhyre Materiel af Kanoner og andre Vaaben
samt Lokomotiver og straks tilbagesende
Krigsfanger. Det maatte udlevere alle
Undervandsbaade til de Allierede og afruste Højsøflaaden.
Bestemmelserne i Brest-Litovsk-Freden og i
Bukarest-Freden erklæredes for ugyldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
