Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1918.) - Verdenskrigen (Kampene om de tyske Kolonier.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Novbr rykkede Serberne ind i Belgrad, medens
Englænderne stod ved Maritsa. Den 10. Novbr
begyndte General Berthelot at gaa over Donau
mellem Sistov og Rutschuk; Rumænerne havde
rejst sig, og de tyske Tropper under
Mackensen afmarcherede til Ungarn. Tyrkiet havde da
allerede den 30. Oktbr opgivet Kampen og
sluttet Vaabenstilstand. Den 3. Novbr havde
Østerrig bedt om Vaabenstilstand efter Nederlaget
ved Vittorio-Veneto.
Felttoget i Lilleasien 1918.
Tabet af Mekka, Bagdad og Jerusalem havde
skadet Tyrkiets Anseelse i Orienten meget.
Arabien kom mere og mere under engelsk
Indflydelse. I Palæstina, Arabien og Mesopotamien
havde Englænderne opnaaet Resultater, der
for saa vidt havde verdenshistorisk Betydning,
som de betød Skridt fremad mod at skaffe
Englænderne Forbindelse over Land mellem
Ægypten og Indien.
De engelske Operationer i
Mesopotamien tog Sigte paa Mosul og skred langsomt, men
sikkert frem mod dette Maal, som naaedes
Oktbr 1918.
I Palæstina stod Tyrkerne i en Linie fra
NV. til SØ. fra Kysten 20 km N. f. Jaffa til
Jordan i Nærheden af det døde Hav, en Linie, der
gik gennem det efraimitiske Højlands stenede
Terrain med dets Klipper, dybe Indskæringer
og stejle Skraaninger. Den 21. Februar overtog
Liman v. Sanders Kommandoen efter
Falkenhayn, der var syg. — Allerede i Marts
forsøgte Englænderne, der førtes af General
Allenby, et Angreb, som dog ikke lykkedes. Den 30.
April begyndte Englænderne en ny Offensiv,
som dog ogsaa maatte opgives efter faa Dages
Forløb. Men den tyrkiske Hærs indre Værdi
var stærkt synkende. Tyskernes Uheld paa
Vestfronten gjorde sin Indflydelse gældende. Det
gik her som hos Bulgarerne. Man havde haabet
paa Tysklands Sejr, og da dette Haab brast,
var det forbi med Forbundsfællernes
Modstandskraft. Den 19. Septbr aabnede General Allenby,
der var vel underrettet om Tilstanden i den
tyrkiske Hær, et nyt, velforberedt Angreb med
betydelig Overmagt (57000 Geværer mod 32000,
12000 Sabler mod 4000, 540 Kanoner mod 400).
De tyrkiske Linier blev gennembrudt mellem
Jaffa og Haifa, og Nederlaget bredte sig med
rivende Hast. Talrige tyrkiske Tropper
forsvandt sporløst, og hele Fronten brød sammen.
General v. Liman søgte at samle Hærens
Reserver ved Damaskus, men det engelske Rytteri
hindrede ethvert Forsøg paa at bringe Orden
i Forsvaret. Den 1. Oktbr besatte Englænderne
Damaskus. Kun de tyske Tropper og enkelte
tyrkiske Troppedele, ialt c. 3000 Mand,
bevarede deres Holdning og dækkede saa godt som
muligt den slagne tyrkiske Hærs Tilbagegang.
Nederlaget var kort sagt fuldstændigt. Den 26.
Oktbr rømmede Tyrkerne Aleppo; kort efter
naaede Englænderne Bagdadbanen og
overskar derved Livsnerven for Tyrkernes
mesopotamiske Front, som derefter faldt sammen uden
synderlig Modstand. — Den 30. Oktbr sluttede
Tyrkiet Vaabenstilstand. To Uger senere gik
en engelsk-fransk Flaade til Ankers i Bosporus.
I Armenien og Kaukasus havde
Enver Pasha søgt at udvide det tyrkiske
Herredømme særlig til Egnen om Batum og Tiflis,
under Protest fra den nydannede georgiske
Republik. Han kom imidlertid i Uenighed med
Tyskerne, og midt i sit Foretagende i Kaukasus
overraskedes han af hele det tyrkiske Forsvars
Sammenbrud.
Kampene om de tyske Kolonier.
De tyske Kolonier var paa Forhaand bestemt
til at gaa tabt. De derværende Troppestyrker
var kun beregnede til at opretholde den indre
Orden, de var ganske utilstrækkelige til
Forsvar mod europæiske Modstandere, og det var
umuligt at tilføre dem Forstærkning og at
forsyne dem med Materiel fra Hjemlandet. I alle
Henseender var Modstanderne, særlig
Englænderne og Japanerne langt gunstigere stillede.
Kina. Den tyske Koloni i Kina,
Kiautshou, var prisgivet Japanerne. Da Japans
Ultimatum den 15. Aug. 1914 forblev ubesvaret
og var blevet efterfulgt af Krigserklæringen den
23. August, blev der udrustet et japansk
Ekspeditionskorps paa 23000 Mand under General
Kaniio, som kort efter blev landsat paa
Schantunghalvøens Nordkyst og hurtig udbredte sig
over hele Halvøen og besatte Byen Kiautshou.
Den tyske Guvernør, Kaptajn v. Meyer-Waldeck
raadede kun over c. 5000 Mand og maatte
derfor indskrænke sig til at forsvare det befæstede
Tsingtau. Forsvarsværkerne var imidlertid mere
beregnede paa at modstaa Kinesere end en
moderne udrustet japansk Hær. Efter en
omhyggelig Forberedelse begyndte Japanerne i
Slutningen af September Belejringen, hvori ogsaa en
mindre engelsk Styrke (c. 1500 Mand) tog Del.
En engelsk-japansk Eskadre paa 4 Slagskibe og
en Del mindre Skibe indesluttede Byen fra
Søsiden. Overmagten var altsaa saa stor, at
Tsingtaus Fald kun var et Tidsspørgsmaal.
Først den 7. Novbr faldt Fæstningen dog, efter
at den fra den 26. Oktbr var blevet stærkt
beskudt med Artilleri baade fra Land- og Søsiden.
Øerne i det stille Ocean. Her var al
Modstand fra tysk Side udelukket. Englænderne
besatte de tyske Samoaøer (29. August)
samt de tyske Salomonsøer, Kejser
Wilhelms Land og
Bismarcksøerne (i Septbr). Japanerne tog
Marianerne, Karolinerne og Marshall-Øerne.
Togo og Kamerun. Ogsaa Togo (paa
Afrikas Vestkyst) faldt uden synderlig
Modstand; det blev i Slutningen af August 1914
besat af engelske og franske Tropper. Derimod
forsvaredes Kamerun ret kraftigt. Den tyske
Styrke udgjorde her c. 1000 Europæere og c.
6000 indfødte Soldater. I Slutningen af August
1914 trængte engelske Styrker ind fra Nigeria,
men blev drevne tilbage. I Septbr rykkede
imidlertid engelske, franske og belgiske Styrker fra
alle Sider ind i Kamerun, og det kom til ret
afgørende Kampe i den sydlige Del af Kolonien
mellem Duala og Jaunde. Tyskerne gjorde
kraftig Modstand, men blev trængt tilbage af
Overmagten, og den ved Kysten liggende Hovedstad
Duala blev erobret af de Allierede. Krigen
fortsattes nu som en Guerillakrig, der vedblev
Resten af 1914 og hele 1915, og under hvilken
Tyskerne langsomt trængtes tilbage mod Spansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
