Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Efteraaret 1914 begyndte den tyske
Flaade sine »Raids« mod den engelske Kyst for at
bombardere Byer, der mentes at være
Støttepunkter for det engelske Forsvar. Den 3.-4.
Novbr var Yarmouth og Lowestoft Genstand
for et kort Bombardement af nogle tyske
Krydsere, og udenfor Yarmuth udlagdes et Minefelt,
i hvilket en engelsk Undervandsbaad
forulykkede samme Dag. Ved Indsejlingen til Jade paa
Tilbagevejen stødte Panserkrydseren »Yorck«
(9500 t) paa en Mine og sank med en stor Del af sin
Besætning. Den 15.—16. Decbr 1914 foretog
Tyskerne et større Togt med Slagkrydserflaaden
ledsaget af lette Krydsere og Jagere til
Rekognoscering samt en Slagskibseskadre i
Reserve i Tilfælde af større engelske Kræfters
Tilstedekomst. Slagkrydserne bombarderede
Scarborough, Whitby og Hartlepool. Efter et
kort Bombardement og Udlægning af Miner
udfor Scarborough trak alle Skibene sig tilbage til
deres Basis uden at være blevet forulempede,
naar undtages et mindre Angreb af Krydsere og
Jagere, der hurtigt blev afvist. I militær
Henseende var disse Bombardementer kun af ringe
Virkning, idet det nærmest gik ud over civile
Etablissementer og den civile Befolkning. I
Hartlepool blev saaledes 600 Huse ødelagt, 119
Personer dræbt og c. 300 saaret. Det var
Tysklands Hensigt med disse »Raids« at binde saa
store Stridskræfter til Englands Kystforsvar som
muligt og at terrorisere den civile Befolkning
og om muligt at overraske og tilintetgøre
engelske mindre Flaadeafdelinger. Under disse
»Raids« var der altid posteret
Undervandsbaade ved Fjendens Udløbsruter, ligesom de
engelske Undervandsbaade laa paa Lur ved de
Aabninger i Minefelterne, de tyske Skibe maatte
passere. Ingen af dem naaede noget
nævneværdigt Resultat.
Den 17. Oktbr foretog 4 tyske Jagere et
Fremstød mod Kanalen, men blev skudt ned af
en engelsk Krydser og 4 Jagere ud for den
hollandske Kyst.
Ved Belgiens Kyst fandt der en livlig
Samvirken Sted mellem de Allieredes Hære og
Flaader. Disse dækkede den efter Antwerpens
Fald tilbagegaaende Hærs Flanke og
umuliggjorde den tyske Hærs omgaaende Bevægelse
og Fremtrængen til Havet. Hertil anvendtes en
kombineret engelsk-fransk Eskadre under den
engelske Admiral Hood’s Kommando. Foruden
nogle ældre Slagskibe, Krydsere og mindre
Fartøjer anvendtes med megen Virkning de
engelske Monitorer »Humber«, »Severn« og
»Mersey«. Operationerne ophørte, da den tyske Hær
var standset, og Tyskerne havde opkastet
Batterier armeret med svære Skibskanoner langs
hele den erobrede Kyst. Kystforsvaret udførtes
af Marineinfanteri under Admiral Schröder’s
Kommando. Den 9. Oktbr anløb den første
tyske Undervandsbaad Zeebrügge, hvorfra den
opererede og sænkede den 11. Novbr den
engelsk-e Kanonbaad »Niger« i the Downs. En af
Undervandsbaadene fra Zeebrügge sænkede paa
Aarets sidste Dag det engelske Slagskib
»Formidable« (15000 t) i Kanalen.
Ogsaa i Luften førtes Krigen lige fra
Begyndelsen. Den tyske Flaade var i Besiddelse
af nogle Luftskibe af Zeppelin-Typen, der var
fordelt langs Kysten og paa Helgoland, og
Hydroplaner stod til begge Flaaders Disposition.
Den 25. Decbr 1914 blev der af engelske
Hydroplaner foretaget et Angreb paa Skibe paa
Cux-havens Red. 7 Hydroplaner blev sat i Vandet
paa Højden af Helgoland, men kun 3 vendte
tilbage, og Resultatet af Bombardementet var
kun ringe.
Østersøen i Krigens Begyndelse.
Den tyske Flaade var ganske Herre i
Østersøen. Foruden Minespærringerne ved
Krigshavnene udlagde Tyskerne Spærringer ved den
sydlige Indgang til Sundet og Bælterne, i
Femern Bælt og ved den russiske Kyst. Russerne
spærrede Riga-Bugten og den Finske Bugt,
bag hvilke Spærringer Flaaden holdt sig
næsten uvirksom. Den vestligste Del af Østersøen
benyttede den tyske Flaade som Øvelsesplads,
særlig for Undervandsbaade. Af Begivenheder
i Krigens første Tid skal nævnes følgende.
Allerede Dagen efter Krigsudbruddet beskød de
tyske lette Krydsere »Augsburg« og »Magdeburg«
den russiske Krigshavn Libau, uden at anrette
større Skade. Den 27. August løb »Magdeburg«
(4500 t) paa Grund i Taage og blev ødelagt af
Russerne. Den 11. Oktbr blev den russiske
Panserkrydser »Palada« (8000 t), medens den
laa og beskød den strandede »Magdeburg«,
sænket med 500 Mand af en tysk Undervandsbaad,
og i Decbr blev den tyske Panserkrydser
»Friedrich Karl« (9000 t) minesprængt og sank
med 400 Mand.
Middelhavet i Krigens
Begyndelse.
Ved Udbruddet af Krigen havde Tyskland
Slagkrydseren »Goeben« (23000 t) og den lette
Krydser »Breslau« (4550 t) i Middelhavet
under Kommando af Admiral Souchon. Den
engelske Middelhavseskadre bestod af 3
Slagkrydsere, 4 Panserkrydsere, 4 lette Krydsere,
16 Jagere og 6 Undervandsbaade under
Admiral Milnes med Admiral Troubridge som
Underanfører. Den franske Slagflaade i
Middelhavet bestod af 4 Dreadnought-Slagskibe, 18
ældre Slagskibe, 16 ældre Panserkrydsere, 8
ældre lette Krydsere samt et stort Antal Jagere
og Undervandsbaade under Admiral Boué de
Lapeyère.
Admiral Souchon var i de italienske
Farvande, da Krigen mellem Frankrig og Tyskland
blev erklæret, og stod da V. paa for at
fortrædige de franske Troppetransporter. Om
Morgenen den 4. August foretog han et kortvarigt
Bombardement af de algierske Havnebyer
Philippeville og Bône og stod derefter tilbage
til Messina for at fylde Kul. Saavel den
franske som den engelske Admiral var vidende om
Souchon’s Bevægelser. Den franske forblev i
den vestlige Del af Middelhavet, dels fordi han
troede, Tyskerne vilde søge V. paa og ud
gennem Gibraltarstrædet, og dels for at beskytte de
franske Transporter fra Afrika. Det blev derfor
Englænderne, der kom til at tage Affære.
Admiral Milnes fik da ogsaa Føling med Souchon
paa hans Vej til Messina den 4. August; men
da det engelske Ultimatum først udløb ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
