Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse af kunstig Taage til Dækning af
Manøvrer for at unddrage sig Fjendens Ild blev
med Held anvendt af v. Scheer. Rekognoscering
fra Luften blev anvendt med godt Resultat
under det første Møde af Beatty; ogsaa tyske
Luftskibe havde været ude om Eftermiddagen
den 31. Maj, men havde paa Grund af Dis
intet observeret, men den 1. Juni om
Morgenen gik 5 Luftskibe ud ganske tidligt og
rapporterede den engelske Flaades Plads.
Det synes at fremgaa af Slaget, at Flaaderne
var for store til at ledes af en enkelt Mand,
selv om han havde mange Underanførere. — I
begge Flaader tilsammen kommanderede ikke
mindre end 25 Admiraler —. Selv om den
Kommanderende tog Plads i Midten af Slaglinien,
kunde han ikke overse hele sin Flaade.
Flaadens Størrelse gjorde ogsaa, at Ordrer og
Meidinger havde Vanskelighed ved at gaa
igennem, saa meget mere som Meddelelsesmidlerne
var meget udsatte for Tilintetgørelse. De
Kommanderende maatte derfor i Forvejen kunne
forudse saa mange Eventualiteter under et
Slags Forløb, at de kunde give deres
Underanførere Instruktioner for deres Handlemaade
under de forskellige indtrædende Forhold.
Hvad Materiellets Godhed angaar, synes det
tyske at have haft nogle Fordele fremfor det
engelske, takket være Flaadens Skaber, Admiral
v. Tirpitz’ maalbevidste Arbejde, ogsaa i
teknisk Retning, De tyske Skibes
Undervandskonstruktioner viste sig fortrinlige, idet det
lykkedes at holde Skibene flydende og bringe dem
i Havn trods store Undervandshavarier. Tre
engelske Slagkrydsere gik derimod hurtig til
Bunds efter indvendige Eksplosioner. Noget
hertil bidrog, at der ikke i engelske Skibe var
truffet saa gode Forholdsregler til at hindre, at
Eksplosioner i Ammunitionen i Kanontaarnene
kunde brede sig til de nedenunder liggende
Ammunitionskamre, som det var Tilfældet i de
tyske Skibe. De tyske Granater synes ogsaa at
have været de engelske overlegne baade i
Brandrørets Virkemaade og i eksplosiv Kraft.
De tyske Skibe var ogsaa bedre forsynede med
Ildledningsapparater, der lagde samtlige
Kanoners Affyring i det for Træfningen gunstigste
Øjeblik i den øverste Artilleriofficers Haand;
kun i enkelte af de engelske Skibe var saadanne
installeret, Brugen af dem ikke særlig indøvet,
da de engelske Officerer ikke havde Tillid til
dem. De tyske Afstandsmaalere var ligeledes
de engelske overlegne. Jellicoe indsaa selv den
engelske Underlegenhed paa de omtalte
Punkter og arbejdede efter Slaget ihærdigt paa at
faa Manglerne rettede.
Efter Jyllandsslaget kom det paa Grund af
de Allieredes absolutte Overlegenhed ikke mere
til Sammenstød paa Søen mellem større
Stridskræfter. Flaaderne blev dog ikke derfor
uvirksomme; i Tyskland fremskyndedes
Undervandskrigen særlig som Handelskrig, næsten den eneste,
men ogsaa den bedste Chance til at frembringe
en ærefuld Fred. Mandskaberne til
Undervandsbaadene blev for en Del taget fra Højsøflaaden,
men dette var alligevel ikke Beskæftigelse nok
for Besætningerne, og i deres Lediggang blev
Matroserne et Bytte for revolutionær
Propaganda, der førte til enkelte Mytterier, som
imidlertid blev kvalt med haard Haand. Ret
betegnende er det, at Novemberrevolutionen 1918
paabegyndtes af Flaadens Mandskab.
Kort efter Jyllandsslaget led England et
betydeligt Tab ved Lord Kitchener’s Død i
Bølgerne Vest for Orkney-Øerne paa hans Vej til
Rusland over Hvidehavet for at sætte Liv i
deres Krigsforetagender. Rejsen skulde foregaa
med en af Storflaadens Panserkrydsere,
»Hampshire« (10000 t) fra Scapa Flow. Skibet stod,
fulgt af et Par Jagere, til Søs ud paa
Eftermiddagen den 5. Juni, gennem det vestlige Løb,
der mentes sikrest under de
forhaandenværende Forhold. Det var daarligt Vejr med Modvind
og høj Sø, der efterhaanden tiltog, saa Jagerne
ikke kunde følge og blev sendte tilbage. Kort
efter. Kl. 7 1/2, endnu i Sigte af Land, stødte
»Hampshire« paa en Mine og sank i Løbet af
kort Tid. Det blev observeret fra Land, og
Patruljebaade blev sendt ud for at redde
Besætningen, men alt var forsvundet. Kun 12
Matroser, der drev i Land paa en Flaade,
overlevede Katastrofen. Minefeltet var kort
forinden udlagt af en tysk Undervandsbaad.
Saadanne Mineudlæggere udlagde i den
kommende Tid Minefelter ud for Storflaadens
Udløbssteder; men de blev hurtigt opdagede og
ryddede. I det Hele taget var der om
Sommeren og Efteraaret 1916 en livlig
Undervandsbaadsvirksomhed i Nordsøen. Den 19. August
under et større Udfald af tyske og engelske
Flaadestyrker sænkedes de engelske lettere
Krydsere »Nottingham« og »Falmouth« af
tyske Undervandsbaade, og det tyske Slagskib
»Westfalen« blev torpederet af en engelsk
Undervandsbaad, men slap i Havn. Den 4.
November kom to tyske Undervandsbaade paa
Grund ved Jyllands Vestkyst, den ene kom af,
men den anden maatte opgives, det var U. 20,
der havde sænket »Lusitania«. En større tysk
Styrke var kommet Baadene til Hjælp, og af
denne havareredes Slagskibene »Grosser
Kurfürst« og »Kronprinz« ved Torpedoskud fra
engelske Undervandsbaade, der var paa Patrulje
ved Horns Rev.
Ogsaa de tyske Luftskibe var ret virksomme i
1916. Et større Togt blev foretaget
31. Marts—1. April af 7 Luftskibe med Angreb paa
Sydengland som Maal. 2 maatte vende om paa
Grund af Havarier, alle de andre kom i
Aftenens og Nattens Løb ind over Land. 3 af dem
naaede London og nedkastede Bomber, 1 af
dem blev herunder saa stærkt beskadiget af
Kanonild, at den faldt ned ud for
Themsmundingen; de øvrige kom alle tilbage.
Middelhavet med Omgivelser
efter Dardanelleraffæren.
I den østlige Del af Middelhavet
blev, efter at Flaaden var trukket ud af
Dardanellerne, en mindre engelsk Division tilbage
ved Moudros for at forhindre tyrkiske Skibe
i at staa til Søs, og der udlagdes store Minefelter
foran Indløbet til Dardanellerne. Ud over et
resultatløst Luftbombardement i Juni 1917 af
tyrkiske Værker og »Goeben«, der laa til Ankers
i det gyldne Horn, skete der intet særligt før i
Slutningen af Krigen, da »Goeben« og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
