Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Fredslutningen.) - Verdenskrigen (Verdenskrigen i folkeretlig Henseende.) - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsvarende Grad. — England har nu
ubestridt Søherredømmet i Europas Farvande. Det
har — dog i Forening med Frankrig — faaet
Hegemoniet i den nærmere Orient og vundet
en sikrere Forbindelse med Indien.
Med Hensyn til de mindre Stater har
Verdenskrigen og Fredsslutningen skabt 6 helt
nye Stater: Polen, Finland, Tschekkoslovakiet,
Estland, Letland og Litauen. Polen
genopstod dels af det habsburgske Riges Ruiner,
dels ved at berøve det slagne Tyskland
og det svækkede Rusland deres polske
Provinser; Polen fik gennem »den polske Korridor«
Adgang til Havet. Finland udskiltes af
Forbindelsen med det russiske Rige og blev
selvstændigt. Tschekkoslovakiet dannedes
af Böhmen, Mähren, østerrigsk Schlesien og den
nordlige Del af Ungarn (Slovakiet m. m.).
Serbien, Rumænien og Grækenland fik
store Landudvidelser; Serbien desuden den
saa meget attraaede Adgang til Havet, men ikke
Herredømmet over Albanien, der blev prisgivet
Italiens Indflydelse. Rumænien fik sine
Grænser afrundede baade mod Vest ind i det
tidligere Ungarn og mod Nord ved
Generhvervelsen af Bessarabien. Grækenland vandt store
Fordele; det fik Udvidelser helt til
Konstantinopels nærmeste Omegn, og det fik
Herredømmet over Smyrnaomraadet, Fordele som dog til
Dels forspildtes ved Krigen med Tyrkiet i de
nærmest følgende Aar. — Belgien fik en
mindre Landudvidelse. — Nordslesvig kom
tilbage til Danmark.
O. F.
Verdenskrigen i folkeretlig Henseende.
V. og de af den affødte Traktater har haft
Betydning i mangefoldige Henseender.
Medens Krig hidtil efter den paa det
europæiske Fastland almindelige Opfattelse var et
Retsforhold mellem Stater, af hvis
Undersaatter Krigen kun var direkte rettet mod de
væbnede Styrker, udviklede V. sig i
Overensstemmelse med engelsk-amerikansk Teori til en
økonomisk Krig, rettet mod alle fjendtlige
Personer (alien enemy). Herved forstodes i England
i Krigens Begyndelse kun Personer, der
opholdt sig i Fjendens Land, senere ogsaa
Personer paa besat Omraade, hvortil kom Forbud
mod Handel med fjendtlige Statsborgere i visse
neutrale Lande. Senere gjorde ikke blot Bopæl
i Fjendens Land, men ogsaa fjendtligt
Statsborgerforhold som saadant vedkommende til
Fjende uden Hensyn til Opholdsstedet. Endelig
sluttede sig hertil de saakaldte sorte Lister over
neutrale Personer og Firmaer, der drev
Handel med Fjenden eller mistænktes derfor, og
som derfor blev »blacklisted«.
Ogsaa selve Krigsførelsen rejste en Række
Problemer, som for en stor Del endnu venter
paa deres retlige Løsning. De i Haag 1899 og
1907 fastslaaede Grundsætninger om
Krigsførelsen til Lands blev om end ikke ganske
tilsidesat saa dog i vidt Omfang gjort praktisk
betydningsløse navnlig gennem udstrakt
Anvendelse af Repressalier (s. d. og
Landkrigsret). I Søkrigsførelsen toges i hidtil ukendt
Udstrækning Krigsmidler som Undervandsbaade
og Spærrezoner i Brug uden Hensyn til de
Ulykker og Tab, de voldte de neutrale (se
Neutralitet, Søkrigsret og
Undervandsbaad). Kontrabandereglerne
udvidskedes mere og mere, ligeledes til største
Ulempe for den neutrale Handel (se
Kontrabande og Rejseteorien).
Størst folkeretlig Betydning har V. vistnok
haft derved, at den gav Stødet til Oprettelsen
af Folkeforbundet og dermed til det
vidtforgrenede internationale Samarbejde, som i de
følgende Aar paabegyndtes under dets Ledelse
(se Nationernes Forbund). I
Sammenhæng hermed staar Bestræbelserne for
Udviklingen af den ny Fredspolitik, der finder Støtte
hos de tidligere krigsførende Magter, og som
udenfor selve Folkeforbundets Arbejde har
givet sig Udslag i adskillige Traktater, der
tilsigter at yde de deltagende Magter Sikkerhed mod
krigeriske Angreb og at bilægge Konflikter ad
fredelig Vej. f. Eks. Locarnotraktaterne af 16.
Oktbr 1925 og talrige (andre) Voldgifts- og
Forligstraktater (se Voldgift). Derimod har
Forsøgene paa at naa til Aftaler om en almindelig
Nedrustning, hvortil Folkeforbundets
Sekretariat har udført omfattende Forarbejder, endnu
kun hidført mindre betydningsfulde Resultater
(jfr. Washingtonkonferencen).
Udover den Indflydelse, V. har haft paa
Opfattelsen af selve Krigsbegrebet, paa
Krigsførelsen til Lands, til Søs og i Luften og paa
Staternes Politik efter Krigen kan det iøvrigt siges,
at kun faa Omraader af Folkeretten er ladet
helt uberørte af de Forandringer, V. har
fremkaldt. (Litt.: Foruden den i Artiklerne
Landkrigsret, Søkrigsret,
Voldgift og i de specielle Artikler anførte
Litteratur kan nævnes: P. Fauchille, La guerre
de 1914, recueil de documents intéressant le
droit international [3 Bind, Paris 1916 ff.]; J. W.
Garner, International Law and the World
War I—II [London 1920] og Recent
Developments in International Law [Kalkutta 1925];
Lammasch, »Das Völkerrecht nach dem
Kriege« [Oslo 1917]; J. B. Moore,
International Law and some current illusions [New York
1924]; Niemeyer og Strupp, »Die
völkerrechtlichen Urkunden des Weltkrieges« I—V
[München og Leipzig 1916 ff.]; N. Politis,
Les nouvelles tendances du droit international
[Paris 1927]).
G. R.
Danmark under Verdenskrigen.
Forsvarsforanstaltninger
til Lands.
Da det i de sidste Julidage 1914 blev
aabenbart, at man stod overfor en politisk Konflikt
af uoverskuelig Rækkevidde, var Danmark
ligesom de fleste andre europæiske Smaastater vel
ikke direkte impliceret i Konflikten, ej heller
bundet ved Alliancetraktater eller lignende,
men dog stillet overfor en saa stor Fare for
at blive inddraget i Krigen, at Nødvendigheden
for at træffe alvorlige Forsvarsforanstaltninger
til Lands saavel som til Søs meldte sig saa at
sige som noget selvfølgeligt.
De landmilitære Forsvarsforanstaltninger, som
blev iværksatte under Forsvarsminister P.
Munch’s Ledelse, skete paa Grundlag af
Forberedelser, der var trufne i Fredstid, og som
atter hvilede paa Forsvarsordningen i 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
