Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 876 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.) - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sænkninger er foretaget i den vestlige Del af
Kanalen, medens ingen har fundet Sted paa
Stykket Isle of Wight—Dover, der har været
effektivt bevogtet af Hensyn til Transporten af Hære
med Krigsmateriel fra England til Frankrig.
De sænkede Skibe paa Færø Banke er færøske
Fiskeskibe, som drev Fiskeri paa Banken, der
laa indenfor Farezonen. I Middelhavet drejer
det sig paa en enkelt Undtagelse nær om
sænkede Skibe, der har sejlet med Kontrabande —
mest Kul og Træ — til de med
Tyskland-Østerrig kæmpende Lande. Samtlige
Sænkninger har ikke foraarsaget Tab af Menneskeliv,
hvilket for en Del skyldes, at Mandskabet fik
bedre Tid til at træffe Forberedelser til at
forlade Skibet i Baadene, end det var Tilfældet i
Nordsøen, hvor Undervandsbaadene var langt
mere udsatte for Angreb og derfor havde større
Hastværk.

De efter Krigen minesprængte Fartøjer er for
største Delens Vedkommende Fiskefartøjer paa
Fiskeri i Nordsøen.

Som Anerkendelse for den danske
Sømandsstands Ydelser under Krigen og til Minde om
de, der satte Livet til, er der paa Langelinie
ved Kjøbenhavn rejst et Mindesmærke bekostet
af den danske Dampskibs Rederiforening.
Ogsaa rundt om i Provinshavnene er der rejst
Mindesmærker for de af deres Bysbørn, der blev
derude. (Litt.: C. Speerschneider,
»Vor Handelsskibsfart under Verdenskrigen«
[»Tidsskrift for Søvæsen«, Kbhvn 1920];
»Flaade eller Søpoliti«, udgivet af
Sølieutenant-Selskabet [»Tidsskrift for Søvæsen«, Kbhvn 1926]).
C. B-h.

Fig. 20. Krigsforliste danske Skibe i Middelhavet i Aarene 1914—18.

Økonomi og Erhvervspolitik.

De store verdenspolitiske Begivenheder, der
udviklede sig tilsyneladende uden Varsel i de
sidste Julidage i 1917, og som pludselig rev
Europa ud af en fredelig arbejdsom
Tilværelse, skabte herhjemme en nervøs oprevet
Stemning, næret af det usikre, næsten uvirkelige i
Situationen. Krigserklæringerne og
Sikringsstyrkens Indkaldelse, Frygten for — maaske
ved en Ubetænksomhed — at blive draget ind
i Krigen, Frygten for, at Tilførslerne
udefra skulde svigte, og de mangehaande Rygter
bragte Stemningen til Kogepunktet og gjorde
de enkeltes Overvejelser uligevægtige og usikre.
Det siddende Ministerium Zahle, der var
dannet af det radikale Venstre, var udnævnt den
21. Juni 1913, og dets Personer var følgende:
Konseilpræsident og Justitsminister C. Th.
Zahle, Udenrigsminister Erik Scavenius,
Finansminister Edv. Brandes, Forsvarsminister
P. Munch, Undervisningsminister S.
Keiser-Nielsen, Kirkeminister (fra 28. Apr. 1916) Th.
Poulsen, Landbrugsminister Kr. Pedersen,
Indenrigsminister Ove Rode, Minister for
offentlige Arbejder og indtil 28. Apr. 1916
Handelsminister Hassing Jørgensen, Minister uden
Portefeuille fra 20. Marts—28. Apr. 1916 og fra
28. Apr. 1916 Handelsminister C. Hage.

Den 30. Septbr 1916 udnævntes til Minister
uden Portefeuille J. C. Christensen af Venstre,
Chr. M. Rottbøll af det konservative
Folkeparti og Th. Stauning (Socialdemokratiske
Parti), af hvilke de to førstnævnte
afskedigedes efter Ansøgning den 18. Jan. 1918. Den
24. Juni 1919 udnævntes H. P. Hansen til
Minister uden Portefeuille. Ministeriet Zahle
afskedigedes den 29. Marts 1920, hvorefter
Ministeriet Liebe udnævntes den 30. Marts, men
fratraadte den 5. Apr. og fulgtes af Ministeriet
Friis. Efter Valget den 26. Apr. 1920
udnævntes Ministeriet Neergaard. — Ministeriet blev
straks stillet over for den Opgave, som den
vigtigste at berolige Stemningen og at hindre
de Tilløb til ubesindige Handlinger, der kunde
have foraarsaget varig Skade. Da Krigen i
Løbet af en Uges Tid var en Kendsgerning,
og da Faren for, at Danmark straks og uden
videre vilde blive inddraget i den, var, om
ikke overstaaet, saa dog ikke længere var
særlig overhængende, blev Opgaven den at
indrette det danske Samfund, dets
Administration, Politik og Økonomi efter den nye
Tingenes Tilstand. Krigens Varighed og de
voldsomme Omvæltninger, Forholdene gjorde
nødvendige i de tilvante Samfundsforhold, kræver
at en Beskrivelse af, »hvad der skete«, maa
inddeles efter Begivenhedernes saglige
Samhørighed — og føres saaledes igennem hele
den Periode, hvis økonomiske og
erhvervspolitiske Historie det var Hensigten at give.

Beskrivelsen vil da omfatte følgende
Hovedafsnit: De offentlige Finanser, Børsforhold og
Pengevæsen, Priser, Prisregulering og
Rationering, Landbruget, Haandværk og Industri,
hvorunder tillige Arbejdsmarkedet, Handel og
Samfærdsel, samt Andre Spørgsmaal.

De offentlige Finanser.

Den første og mest paatrængende Opgave,
der paahvilede Finansstyret, maatte, saa snart
Krigen var en Kendsgerning, være den at
styrke Statens Kassebeholdning. Blandt de
Lovforslag, der forelagdes den telegrafisk
indkaldte Rigsdag i dens Møde den 1. Aug. 1914
Kl. 6 Aften, og som færdigbehandledes fra
Rigsdagen i Løbet af 3 Timer, var da ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>