- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hele Salget og Udleveringen ind under Nævnet;
et Hovedformaal var at reservere Petroleum
til Tærskning.

For Benzin sattes Maksimalpris paa 1 Kr.
pr. kg ved Bek. 6. Marts 1917, jfr. 18. Jan.
og 30. Marts 1918, medens Forbruget af
Benzin og Benzol reguleredes ved Bek. 20. Juni
1917, idet Forbrug til Motorer kun maatte ske,
naar Varen blev opblandet med Sprit, 1
Vægtdel Benzin til 4 Vægtdele Sprit og 1 Vægtdel
Benzol til 2 Vægtdele Sprit, medens Private
ved delvis Aflevering af deres Beholdninger fik
Dispositionsret over Resten. Bek. 21. Juni 1917
satte Maksimalpris paa de nævnte Blandinger
til 2 Kr. 20 Øre og 1 Kr. 35 Øre pr. kg,
ligesom Luksuskørsel og -sejlads ved Hjælp af
disse Blandinger forbødes, men Forbudet
lempedes ved Bek. 20. Decbr i Julen 1917.
Tilsynet overdroges »Benzinnævnet«, jfr. 12. Jan.
1918.

Imidlertid kunde den fornødne Mængde Sprit
ikke skaffes, og ved Bek. 8. Septbr 1917
indførtes en egentlig Rationering. Da den Vest
fra kommende Benzin var opbrugt, fordeltes
den Syd fra kommende Træbenzin. Paa Grund
af visse Omgaaelser skærpedes Kontrollen ved
Bek. 8. Juni 1918, hvorefter enhver, der
ønskede at køre, maatte skaffe sig et særligt
Kørebevis fra Nævnet.

Reglerne for Brændselsoliefordelingen efter
1. Septbr 1917 findes i Bek. 22. Aug. 1917, jfr.
Cirkulære 29. Aug. 1917, hvorefter Udleveringen
til Motorer, teknisk Brug og Statsinstitutioner
skete gennem Brændselsolienævnet, medens
Olie til Belysnings- og Kogebrug i
Husholdninger kun maatte ske fra Handlende imod
Mærker, som Nævnet tilstillede
Kommunalbestyrelserne, og derfra udleveredes til visse
Forbrugere. Fra 1. Novbr 1917 standsedes
Udleveringen af Petroleum til Motorer og teknisk
Brug, og fra 1. Jan. 1918 udleveredes kun
undtagelsesvis Olie til Motorer. Brændselsolien
kunde imidlertid ikke slaa til, og fra 1. Jan.
1918 udleveredes ikke Petroleum til
Erhvervsbelysning. Man rettede da Opmærksomheden
imod Tran (Udførselsforbud 15. Oktbr 1917),
Karbid og Talg, og indførte en
Tranrationering gennem Tranmærker; Prisen var 2 Kr.
30 Øre pr. kg. Ved Bek. 29. Septbr 1917
nedsattes et »Acetylenlampeudvalg« til
Godkendelse af de Lamper og Kogeapparater, der maatte
gaa i Handelen, jfr. i øvrigt om Salg og
Fremstilling, om de brand-politimæssige
Forholdsregler m. v. to Bek. 29. Septbr; endvidere 27.
Oktbr, 5. Novbr (Udførselsforbud). 26. Novbr,
28. Novbr 1917 og 9. Marts, 3. Maj og 16. Maj
1918. Salget af Karbid, der indførtes fra
Norge, maatte kun ske imod Mærker (Bek. 23.
Oktbr 1917) og til Maksimalpris (Bek. 16.
Oktbr). Reguleringen overlodes et
»Karbidnævn«. Mærkerne bortfaldt fra Jan. 1918 (Bek.
29. Decbr 1917), medens Maksimalprisen og
Karbidnævnet ophævedes fra 4. Marts 1919. Da
Udleveringen af Petroleum til
Husholdningsbrug standsede fra 1. Marts 1918, udleveredes
Tællelys, 1/7 kg pr. Husstand een Gang for alle,
men Salget gaves dog snart fri.

Fra Marts 1918 muliggjorde ny Tilførsel en
Genoptagelse af Uddelingen af
Petroleumsmærker til private Husstande, medens Resten
reserveredes til Belysning i Vinteren 1918—19.
Til Tærskning uddeltes galizisk Petroleum. Fra
Decbr, da Handelsoverenskomsten med
Amerika muliggjorde ny Tilførsel, udvidedes
Uddelingen ogsaa til teknisk Brug og til
Motorer. Ved Bek. 4. Febr 1919 ophævedes den
private Rationering, og fra 26. Marts 1919
ogsaa til Motorer. Der blev saaledes ingen
Anvendelse for Tran, der tænktes suppleret med
Sennepsolie og Karbid, paa hvilke Artikler og
paa Acetylenlamper Staten led et Tab paa
godt 2 Mill. Kr.

I 1918 kom der ingen Benzin Vest fra; Syd
fra kom 100 t om Maaneden. Motorkørslen
standsede derfor i Eftersommeren 1918, Bek.
24. Aug. 1918 kodificerede Reglerne, og Bek.
11. Septbr og 10. Oktbr forhøjede Priserne,
ved Bek. 16. Decbr 1918 tillodes Kørsel i Julen
1918, ligesom det foregaaende Aar. Fra
Begyndelsen af 1919 kom der Tilførsler fra U.
S. A., og ved Bek. 23. Jan. 1919 frigaves Salg
under 1 kg, og Bek. 22. Febr ophævede da de
bestaaende Restriktioner, ligesom
Maksimalprisen ophævedes ved Bek. 12. Marts 1919.

Ogsaa Tjære blev som Brændselsmateriale
underkastet Restriktioner, jfr. Bek. 19. Apr.,
10. Maj og 11. Juli 1918; Maksimalprisen sattes
til 390 Kr. pr. t ab Værk, idet Tjæren af de
tyske Kul skulde tilbageleveres til 90 Kr. pr.
t, medens Produktionsprisen var 200 Kr.
Dette Tab maatte udlignes paa Salget her i
Landet, hvilket forklarer den høje Pris, der
imidlertid, da Pligten til Tilbagelevering
bortfaldt, nedsattes ved Bek. 24. Jan. 1919 til 190
Kr. pr. t. Fra 24. Septbr 1919 var
Tjæreforbrug og -handel igen fri, medens
Udførselsforbudet bestod til 3. Decbr 1920.

Læder (Udførselsforbud 11. Decbr 1914 for
Huder og Skind samt Læder) stiger stærkt i
Pris, idet Læderet udføres som
Sadelmagerarbejde med et Minimum af Forarbejdelse. Den
26. Marts 1915 forbødes Udførsel af
Læderdrivremme og Sadelmagerarbejde, hvor
Arbejdslønnen ikke udgjorde mindst 30 % af
Læderets Værdi, og den 31. Marts bestemtes,
at Udførselstilladelse kun gaves, naar
Hjemmemarkedet var forsynet. De store Slagtninger
gav imidlertid et stort Lager, hvorfor der blev
givet Udførselstilladelse for 2/3 af de
oplagrede Mængder. Fra 11. Juli 1916 (15. Novbr
1916) maatte Kalveskind kun udføres over
bestemte Udførselssteder, og den 28. Juli
forbødes Udførsel af Limlæder. Man vedtog at lade
fremstille en »Maksimalstøvle«, og Støvlen
kunde leveres fra Febr 1917. Der fremstilledes
60000 Par, som først blev udsolgt i Maj 1918.
Den 7. Febr 1917 var al Oplagring af Huder
og Skind forbudt, og ved Bek. 7. Oktbr 1917
forbødes Udførsel af Gedeskind, og 8. Maj 1918
af Handsker og for alle ikke tidligere
udførselsforbudte Kalveskind 17. Juni 1918.

Ved Bek. 20. Juli, 6. Septbr og 8. Oktbr 1918
gaves Regler for hele Skotøjsbranchen
— dog saaledes at Luksusfodtøj holdtes
udenfor. For andet Fodtøj end Luksusfodtøj skulde
Detailprisen af Fabrikanten istemples Fodtøjet
og udgøre Fabrikationsprisen + fra 20—30 %.
Samtidig blev det forbudt Fabrikkerne at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free