Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indkøbte Staten, jfr. Loven 7. Marts 1918, 20000
t Norgessalpeter, for hvilket vi skulde levere
Korn. Varen kom til at staa Staten i ca. 60 Kr
for 100 kg, men Forbrugerprisen blev c. 35 Kr.
Om Fordelingen af dette Kvantum se
Bekendtgørelse 21. Marts 1918. Forbruget af
Kaligødning dækkedes væsentlig gennem fri Handel.
Da Indførsel af Raafosfat og Superfosfat ikke
fandt Sted i 1918, paabegyndtes Brydning af
Fosforit paa Bornholm i Efteraaret 1918, og
Benmel og anden fosforsyreholdig Gødning blev
inddraget under Gødningsnævnet. I
Begyndelsen af 1919 blev Tilførslerne af Chilisalpeter
saa rigelige, at Rationeringen kunde hæves ved
Bekendtgørelse 1. Marts 1919, medens
Maksimalprisen sattes til 55 Kr. Ved Bekendtgørelse af
1. Apr. 1919 sattes Maksimalpris paa
Superfosfat til 25 Kr pr. 100 kg, og den 23. Marts
1920 hæves de forskellige Bekendtgørelser
vedrørende Gødningsstoffer. Forinden (26. Febr 1920)
var dog udstedt Udførelsesforbud for Alkalier
(ophævet 3. Maj 1921) derunder Salpeter. Fra
Sverige var indkøbt et Parti Kobbervitriol, der
fordeltes gennem Gødningsnævnet.
Da Prisstigningen paa Frø (Udførselsforbud
samt Regler for Udførselstilladelse i to Bek.
af 13. Juni 1917) syntes urimelig stor
(Markgulerodsfrø, der før Krigen kostede 80 Øre à 1
Kr. pr. kg, kostede i Decbr 1917 c. 7 Kr.),
anmodede det staaende Landbrugsudvalg
Ministeriet om en Undersøgelse. Som sædvanlig
standsedes Handel med og Udlevering af disse
Varer, medens Undersøgelsen stod paa (Bek.
4. Decbr 1917), men frigaves paa ny til
Maksimalpris den 21. Decbr — undtagen
Runkelroefrø og Markgulerodfrø, for hvilke Maksimalpris
sattes, og Handelsforbudet hævedes ved Bek.
2. Marts 1918 (jfr. Bek. 22. Maj 1918). Af
Gulerodfrø fandtes tilstrækkelige Beholdninger til
Eksport. Samtidig oprettedes et Udligningsfond,
hvortil Indtægten ved Eksport skulde indbetales.
Ordningen administreredes af Dansk
Frøhandlerforening under Tilsyn af den overordentlige
Kommission, indtil Kornloven af 20. Marts 1918
fastsatte, at det staaende Landbrugsudvalg
skulde deltage i Indstillingen om Frøprisen i
1918—19, jfr. Bekendtgørelse 17. Maj og 29. Juni
1918. For Aaret 1918 findes Frøordningen i
Bekendtgørelse 20. Juli og Kornlovens § 13,
hvorefter der nedsattes et Udvalg »det kombinerede
Frøudvalg«, medens et »administrerende
Frøudvalg« skulde forestaa Ledelsen af en
Frøcentral. Ifølge Bekendtgørelse 2. Oktbr skulde
sidstnævnte Udvalg udstede Attester for
Dispensation fra Eksportforbudet. Handelen med
Frø ordnedes ved Bekendtgørelse 31. Oktbr, der
satte Maksimalpris til Forbruger, men ikke til
Producent, og fastsatte Eksportafgiften
proportional med den opnaaede Overpris over
Maksimalpris, jfr. Bekendtgørelse 20. Decbr 1918. I
Foraaret 1919 var Beholdningen saa rigelig, at
Bekendtgørelse 31. Marts 1919 hæver
Maksimalprisen for Salg i Indlandet, og 30. Maj 1919
hæves Eksportafgiften, den 19. Juli 1919 en Del
af Eksportforbudene og fra 1. Aug. 1919
Frøudvalgene, jfr. i øvrigt Bekendtgørelse 25., 29.
og 31. Oktbr 1919, 29. Juni 1920 og 23. Decbr
1922.
Haandværk og Industri samt
Arbejdsmarkedet.
Ligesom for Landbruget, var det ogsaa
Raastofforsyningen udefra, der voldte Industrien de
største Vanskeligheder. Men medens
Landbruget dog selv producerer en betydelig Del af
sine Raastoffer, er mange Industrifag helt og
holdent afhængige af Importen, og særlig
Kulforsyningen udefra er en Livsbetingelse. Derfor
betød da ogsaa de krigsførende Magters
gensidige Blokade en næsten uovervindelig
Vanskelighed for Industrien, saa meget mere som
Kredsen af de Raavarer, der inddroges under
Begrebet Krigskontrabande, udvidedes, ligesom
Tilførslerne i stigende Omfang kun blev tilladt
paa Betingelse af, at Varen forblev her i
Landet og ikke udførtes. Der kunde derfor opstaa
akute Vanskeligheder, der undertiden medførte
Standsning af visse Industrier — som da England
den 20. Aug. 1915 erklærede Bomuld for
Krigskontrabande og allerede forinden havde standset
Tilførslen af Raabomuld til de neutrale Lande,
hvilket medførte, at adskillige Spinderier
midlertidigt maatte standse Virksomheden i
Slutningen af Juli 1915. Derimod voldte de
efterhaanden ret tilfældige og lunefulde
Prisforhøjelser, som Udlandet satte i Værk med
Hensyn til de Raastoffer, vi købte, ikke
væsentlige Vanskeligheder, fordi Færdigvarens Pris
som oftest lod sig forhøje tilsvarende. Typisk
for Udlandets Stilling til Varebyttet er
Motiveringen for det fra 28. Septbr 1916 udstedte
Udførselsforbud for Jern fra Tyskland, hvori det
udtrykkelig siges, at Forbudet skal muliggøre
Udnyttelsen af den tyske Jernudførsel, der er
særlig værdifuld for det neutrale Udland. Paa
den anden Side er Industrien og da ganske
særlig Haandværket normalt i væsentlig mindre
Grad end Landbruget afhængige af Eksporten.
Naar denne i Krigsaarene dog naaede et efter
vore Forhold betydende Omfang, var det netop
en unormal Situation — alene skabt af
Krigstilstanden og de krigsførende Magters
Varehunger. Derfor blev da ogsaa Tilbageslaget
haardere for Industrien, fordi man havde udvidet
Virksomhederne med denne Eksport for Øje.
Og dertil kom, at da Udlandets Køb hos os
holdt op, svigtede samtidig ogsaa
Hjemmemarkedet, hvorved Industrien og dens Arbejdere
ramtes haardt.
Den første umiddelbare Virkning af Krigens
Udbrud var en betydelig Arbejdsløshed, vel nok
væsentlig foranlediget af en vis Nervøsitet.
Ledighedsprocenten steg saaledes fra 4,0 i Juli til
10,4, 10,7 og 10,2 i henholdsvis Aug., Septbr og
Oktbr 1914, men var allerede straks i det nye
Aar nogenlunde normal.
Det er ugørligt paa en begrænset Plads i
Detailler at skildre Forandringen i
Arbejdsløsheden igennem den her behandlede Aarrække,
idet Forholdene skiftede saa hurtigt og saa ofte
og var forskellige for hver Branche. Medens
Tilførselsvanskelighederne paa den ene Side i
høj Grad bidrog til at skabe Ledighed, virkede
Prisbevægelsen og Afsætningschancen lige
modsat; kun for Byggeindustrien, hvis Varer jo
skulde sælges paa det indenlandske Marked og
afbetales og forrentes langt ud i Fremtiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
