Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Norge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søterritorium; hvis de blev paatruffet, skulde
de mødes med Vaabenmagt. Man stod nu ved
Krigens Rand. Den tyske Minister afleverede
den 20. Oktbr en Protestnote, og Sænkningerne
fortsattes i Nordsøen og Nordishavet, som
erklæredes for Krigsomraade. Alene i November
sænkedes norske Fartøjer til en Værdi af 135
Mill. Kr. Tyskland forsøgte at faa en Aftale i
Stand om Udførsel af Fisk og Sælkød, men
Norge var samtidig udsat for Tryk fra
England, som nu forbød al Udførsel af Kul og
Koks til Norge, idet det paastod, at Norge ikke
havde holdt sin Aftale om Fisk- og
Kiseksporten (dette beroede paa en forskellig Opfattelse
af nævnte Overenskomst). Konflikten var
overstaaet i Januar 1917, men i Februar begyndte
Tyskernes uindskrænkede Undervandsbaadskrig.
Dette afskrækkede dog ikke Nordmændene;
Krigsforsikringspræmierne blev bare forhøjet,
og Skibsfarten fortsattes som før. Kulmanglen
gjorde det dog nødvendigt at indskrænke
Kommunikationerne; Trafikken paa flere
Dampskibs- og Jernbanelinier blev indstillet, og en
Brændselscentral blev oprettet. For at ordne
med Tilførslerne fra Amerika blev Fridtjof
Nansen sendt over som særskilt Udsending. Den
bitre Stemning mod Tyskland steg yderligere
i 1917 i Forbindelse med en Spionaffære i
Bergen og Fundet i Oslo af et Lager med tyske
Bomber og Baciller (Rautenfelsaffæren), som
skulde benyttes til at ødelægge de Allieredes
Hestetransporter i Finmarken. Der forekom
mange ganske dramatiske Episoder under
Krigen. Saaledes blev den engelske Hjælpekrydser
»India« torpederet i Vestfjorden i Nordland. De
fleste af Besætningen blev reddet og senere
interneret i en Lejr ved Lillehammer, hvor de
opholdt sig i flere Aar. En Zeppeliner led
Havari og maatte nødlande ved Stavanger,
Besætningen blev interneret og Luftskibet blev bragt
til at eksplodere. Den tyske Hjælpekrydser
»Berlin« søgte Nødhavn i Trondhjem, den
forlagdes til Hummelvik med Besætningen
interneret om Bord. Under Verdenskrigen var
Kongehusets Forbindelser af den største Betydning
for Norge. I Begyndelsen af V. tog den svenske
Konge Initiativet til et Møde mellem de tre
nordiske Konger og deres Ledende Ministre til
Aftale om fælles Optræden i forskellige
Spørgsmaal, som maatte opstaa som Følge af
Krigen. Det første Møde fandt Sted i Malmö
18.—19. Decbr 1914; det andet, hvor kun
Førsteministrene og Udenrigsministrene var til Stede,
holdtes i Kjøbenhavn 9.—11. Marts 1916, og et
tredie Møde, hvor alle Konger var til Stede,
fandt Sted i Oslo 28.—30. Novbr 1917.
Krigen kostede Norge 1,24 Mill. Brutto-Tons
Fartøjer, hvilket udgjorde 49,3 % af hele
Handelsflaaden. Norge havde procentvis det største
Tab af alle Nationer, og i absolutte Tal det
næststørste. Ved Krigsforlis omkom der 1208
Sømænd som Følge af Undervandsbaadskrig,
Miner o. s. v., men deri er ikke medregnet
Besætningen paa de 65 norske Skibe, som
forsvandt uden kendt Aarsag, og som havde en
Besætning af 975 Mand. Af det norske
Kystværn blev der i Aarene 1915—19 uskadeliggjort
5700 Miner, som var drevet ind mod Kysten.
Eftersom Nordsøen blev draget ind i
Krigszonen og det blev vanskeligere for England at
sikre sine Tilførsler, blev Konvojeringen af
Handelsfartøjer sat i System. Fra April 1917 var
den sædvanlig paa Norges Vestkyst.
Konvojerne kom da ind og forlod Norge i
Balandsfjorden. I Dagene 16.—31. Maj 1917 kom Konvojer
daglig ind ved Holmengraa N. i Bergen. I
September kom og gik Konvojerne hver Dag; i
Oktober ordnedes Konvojeringen fra Kirkenes
i Finmarken til russiske Havne. Konvojeringen
gik senere sin vante Gang helt til sidste Halvdel
af November 1918 og var saa intens, at der
kunde være op til 28 Konvojdage pr. Maaned.
Det vestlige Endepunkt for Konvojeringen var
Lervik paa Shetlandsøerne. Konvojerne forlod
dette Sted om Aftenen, ledsaget af 2 à 3 Jagere
og et Antal mindre Bevogtningsfartøjer.
Kommet til norsk Søterritorium opløstes Konvojen,
hvorefter Jagerne optog den vestgaaende
Konvoj, som imidlertid havde samlet sig paa aftalt
Sted. Trafikken paa Rusland var ordnet
saaledes, at Lastedamperne gik ind i Konvojer
over Nordsøen, derefter fulgte de norsk
Søterritorium paa deres videre Fart til Kirkenes,
for der atter at gaa ind i Konvoj. Inden for
norsk Søterritorium var det det norske
Neutralitetsværns Pligt at beskytte alle
Handelsskibe, uanset Nationalitet. Paa Vestkysten kom
Konvojerne ind og gik ud fra Steder, som
hyppig veksledes, og som hemmeligholdtes. Det var
mellem Skudesnes og Batalden. En engelsk
Søofficer, som var britisk Vicekonsul i Bergen,
traf de fornødne Arrangements for
Konvojeringen. Antallet af de Fartøjer, som fra Juli 1917
til Decbr 1918 blev konvojeret over Nordsøen,
var 6650, begge Veje iberegnet. Denne
Konvojering havde den største Betydning for
Landets Forsyninger af de forskelligste Slags
Raastoffer og Næringsmidler. Flere Gange blev
Konvojerne angrebet af tyske Orlogsfartøjer, og flere
saavel Krigsskibe som Handelsskibe blev ødelagt.
De samlede Udgifter til Neutralitetsværnet beløb
sig til 189,2 Mill. Kr. Da Krigen begyndte i
1914, var Norges Finanser i god Orden, og
Norges Økonomi var god. Statsbudgettet var paa
116 Mill. Kr., og Statsgælden var 357 Mill. Kr.
I 1927 var Statsbudgettet paa 413 Mill. Kr. og
Statsgælden var steget til 1610 Mill. Kr. Dette
til Trods for, at Pengene i Krigens Tid
strømmede ind over Landet. Man har villet bebrejde
Gunnar Knudsen, som var Landets enemægtige
Regeringschef under hele Krigen, denne Sløsen
med Statens Midler, idet der blev foretaget en
Række ekstraordinære Foranstaltninger, som
slugte en Masse Penge. Saaledes Uddeling af
Brændselsbidrag, Oliebidrag, Torvbidrag,
Garvebarksindsamling, Myrdyrkningsbidrag o. s. v.
Men Hovedsagen var — og det skal ikke
glemmes —, at Regeringen, hvis mest fremskudte
Mænd var Gunnar Knudsen, Udenrigsminister
N. C. Ihlen og Forsvarsminister. General Th.
Holtfodt, havde Nationens fulde Tillid, og at
alle Landets politiske Partier støttede denne
Regering. Den hele Nation stod derfor i
Virkeligheden helt samlet og vilde have gjort det i det
Tilfælde., at Landet var blevet inddraget i Krig,
fra hvilken Side saa end Fredsbruddet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
