Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenssystem - Verdens syv Underværker, - Verdenstid - Verdensudstillinger - verdensøkonomiske Konference, Den - Werder, August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Leipzig 1922]; P. ten Bruggencate,
»Sternhaufen« [Berlin 1927]).
(J. Fr. L.). J. M. V. H.
Verdens syv Underværker, se syv
Underværker.
Verdenstid, d. s. s. Universaltid (s. d.).
Verdensudstillinger. Allerede 1569 skal der
være afholdt en Udstilling i Nürnberg. Senere
fulgte Udstillinger i Paris 1683 og 1763 og i
London 1768. I første Halvdel af det 19.
Aarhundrede opstod Tanken om en egentlig V., ved
hvilken saa godt som alle Lande skulde være
repræsenteret. Denne første V. afholdtes i
London 1851. Efter at en Arkitektkonkurrence,
hvortil der var indsendt 245 Projekter, ikke
gav tilfredsstillende Resultat, enedes man om at
opføre det af Botanikeren Joseph Paxton
projekterede og senere saa stærkt beundrede
Krystalpalads, konstrueret af Jern, Sten og Glas.
Allerede Opførelsen vakte Opsigt. Den 26. Septbr
1850 rejstes den første Jernsøjle, Komiteen tog
Huset i Besiddelse Febr 1851, og 1. Maj fandt
den højtidelige Indvielse Sted. Denne
Udstillings betydelige Sukces medførte, at der i 1853
afholdtes V. i New York, i 1855 i Paris, i 1862
i London, i 1867 i Paris, i 1873 i Wien, og af
senere bekendte V. kan nævnes: 1876 i
Philadelphia, 1878 i Paris, 1888 i Barcelona, 1889
i Paris (hertil byggedes Eiffeltaarnet), 1893
i Chikago, 1900 i Paris, 1904 i St. Louis, 1915
i San Francisco.
Medens Udstillingsgodset ved de første V. var
samlet i een Bygning, benyttedes ved V. i Paris
1855 for første Gang en Række Bygninger —
foruden Hovedhallen — til Særudstillinger.
Omfanget voksede for hver Udstilling. V. i London
1851 optog et Areal af 8,1 ha, medens V. i Paris
1900 lagde Beslag paa 136 ha og V. i St.-Louis
1904 paa 500 ha. Udstillingens Vækst fremgaar
ogsaa ved at sammenligne det Kraftforbrug (i
Hestekræfter), der medgik til elektrisk
Belysning og til Drift af de udstillede Maskiner. Ved
V. i Paris 1855 forbrugtes 350 H. K., i 1867:
650 H. K.; i 1878: 2500 H. K., i 1889: 5500 H. K.,
i 1900: 36185 H. K. Ved det kolossale Omfang,
V. antog, voksede Udgifterne uforholdsmæssig,
og hverken Udstillerne eller de Besøgende fik
tilstrækkelig Nytte af Udstillingen. Man
fjernede sig herefter mere og mere fra det
oprindelige Princip for V. og afholdt enten
Landsudstillinger (Aarhusudstillingen 1909) eller
Udstillinger for flere eller færre Lande (Nordisk
Udstilling, Kjøbenhavn 1888, Baltisk Udstilling,
Malmö, 1914), eller man foretrak internationale
V. for enkelte Fag (Kunstindustri, grafiske Fag,
Hygieine, Landbrug etc.). Denne Form af V.
synes mere og mere at finde Indpas. Derved
opnaas, at der kan skabes Kvalitetsudstillinger,
som forhindrer en Overlæsning af ligegyldige
Udstillere. Paa den anden Side fordrer en
Kvalitetsudstilling en overlegen Censur, der ikke
lader sig lede af Parti- eller Klikehensyn, men
har Autoritet til at retlede de Haandværkere,
der skal udføre Udstillingsarbejdet.
Danmark har aldrig afholdt V., men har
deltaget i de fleste større V. I V. i London
1851 deltog 47 danske Udstillere, blandt hvilke
særlig kan fremhæves Søren Hjorth, der første
Gang udstillede den af ham konstruerede
Elektromotor, eller, som han kaldte det, en
elektro-magnetisk Maskine, Chr. Sørensen, der
udstillede den første Sættemaskine, og J. W.
Naylor, der udstillede sine berømte File.
I de senere Aar har Danmark deltaget i V.
i Bryssel 1910 med 37 Udstillere og i den
baltiske Udstilling i Malmö 1914 med 252, i V. i
Rio de Janeiro 1922 med 79 og V. i Paris 1925
med 127 Udstillere.
Initiativet til Danmarks Deltagelse i V. er
som oftest udgaaet fra Industriforeningen i
Kjøbenhavn. Paa Foranledning af
Indenrigsministeriet er der nedsat en Komité for Danmarks
Deltagelse i udenlandske Udstillinger. Kommer
Komiteen til det Resultat, at Danmark bør
deltage i en planlagt V., henstiller den til
Handels-, senere til Erhvervsministeriet, at der
nedsattes et Kommissariat med en
Generalkommissær til at lede Udstillingsarbejdet.
At V. har haft en meget stor Betydning for
Erhvervslivet, særlig Industriens,
Haandværkets og Landbrugets Udvikling, er uomtvistelig.
Navnlig ved de første V. fremstod ofte nye
Produkter, der hidtil ikke var kendt. Paa V.
i London 1862 var udstillet en Sæk Jute, der
dengang kun var kendt i Indien, men som gav
Anledning til Europas kolossale Juteindustri.
Paa samme V. lærte man ligeledes første Gang
Kautsjuk, Guttaperka og Stennødder at kende.
Lignende Eksempler kan fremdrages fra de
fleste V. Foruden at have stor Betydning for de
enkelte Udstillere, kan der anføres adskillige
Eksempler paa, at V. har givet Stødet til
Oprettelsen af nye Institutioner, der har haft
blivende Betydning for Landets Erhverv. Den
første V. i London 1851 gav Stødet til Oprettelsen
af South Kensington Museum, et af de
betydeligste Industrimuseer i Verden. Paa Grundlag
af Erfaringer, man i Tyskland indhentede paa
V. i London 1862, grundlagdes Berlins
Gewerbemuseum. Ved V. i Wien 1873 opstod Tanken
om Oprettelsen af et Handelskammer. Den
nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888 satte sig et
varigt Minde ved Oprettelsen af det danske
Kunstindustrimuseum.
F. R-e.
verdensøkonomiske Konference, Den, i
Genève 1927, se Økonomisk
Verdenskonference.
Werder [’værdər], August, Greve,
preussisk General, f. 12. Septbr 1808, d. 12. Septbr
1887, blev Officer 1826 og naaede 1863
Generalmajorsrang. I Felttoget 1866 førte W. som
Generalløjtnant 3. Division ved Gitschin og
Königgrätz, ledede 1870 Belejringen af
Strassburg, ved hvis Fald han blev »General der
Infanterie« og Chef for 14. Armékorps, med
hvilket han i Oktbr trængte ind i Franche-Comté,
besatte Dijon, kæmpede ved Villersexel og
tilbageviste med stor Energi ved Belfort den
franske Østhærs (Bourbaki) Angreb 15.—17.
Januar 1871. Efter Fredsslutningen fik W.
Kommandoen over det nyformerede badensiske
Korps (14.) i Karlsruhe, samt en betydelig
Dotation. 1879 tog han sin Afsked og ophøjedes i
Grevestanden. (Litt: Kunz, »Die
Entscheidungskämpfe des Generals v. W. in Januar 1871«
[Berlin 1895]).
(B. P. B.). E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
