Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vergilius, Publius V. Maro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelt Gang som Sagfører, men havde mere
Interesse for Poesi og Filosofi og sluttede sig
derfor til Epikureeren Siron. Hos ham gjorde
han Bekendtskab med sin senere Velynder
Alfenus Varus. Fra denne Periode skriver sig
nogle opbevarede Smaadigte. Om V.’s Liv i
Tiden mellem 50 og 42 vides ellers intet. I 42
finder vi ham i hans Hjemstavn; han gjorde
dengang Bekendtskab med Asinius Pollio, som
var Statholder i Norditalien, og dedicerede ham
nogle Digte. Pollio efterfulgtes af V.’s Bekendt
Alfenus Varus, der ligeledes nævnes i V.’s
Digte fra denne Periode. Ved Ageruddelingerne
til August’s Veteraner (41) blev ogsaa V.’s
Fædrenegaard konfiskeret; dog synes han at
have faaet den igen ved at henvende sig
direkte til August. Men det kom til
Vanskeligheder med de Veteraner, der var blevne V.’s
Naboer, og c. 39 flyttede han til Rom med hele
sin Familie; han købte til den en lille Gaard,
der før havde tilhørt hans Lærer Siron. I Rom
lærte han Mæcenas at kende og hørte fra nu
af til dennes Kreds, ligesom han ogsaa kom
i nært Forhold til August og dennes Yndling,
Digteren Gallus. V. udgav nu Digtsamlingen
Bucolica, hvori han optog Digtene fra sit
Ophold i Norditalien tillige med nogle senere.
Tilslutningen til Mæcenas’ Kreds synes at have
medført et Brud med Pollio. Paa Mæcenas’
Opfordring udarbejdede V. dernæst sit Digt
om Landbrug, Georgica, i 4 Bøger. Digtet blev
færdigt c. 30; i Aar 29 oplæste V. det for
August, medens denne laa paa Landet i
Kampanien. V. synes allerede tidligere at have gjort
Kampanien til sit sædvanlige Opholdssted. Han
taalte daarlig at bo i Rom; han led af et
Maveonde, der medførte Hovedpine, Kardialgi og
Blodbrækninger. Hans økonomiske Forhold blev
ved August’s og Mæcenas’ Rundhaandethed
meget gode; foruden et Landsted i Kampanien
havde han et Hus i Roms fineste Kvarter, ved
Siden af Mæcenas’, og ved sin Død efterlod han
sig en Formue paa c. 2 Mill. Kr. I henved 10
Aar efter Georgica’s Udgivelse arbejdede han
paa sit Storværk Æneiden. I Aaret 19 var det
i Hovedtrækkene færdigt; enkelte Partier blev
oplæste for August og hans Nærmeste. V.
rejste derpaa til Grækenland for der og i
Lilleasien i Stilhed og Ensomhed at foretage den
sidste Affiling, hvortil han ansatte 3 Aar. I
Athen traf han August, der var paa Vejen hjem
fra Orienten. Under en Udflugt til Megara paa
en meget hed Dag blev han syg. August fik
ham til at tage med sig hjem, men det blev
værre under Sørejsen, og faa Dage efter
Ankomsten til Brundisium døde V., knap 51 Aar
gammel. Hans Aske blev ført til Neapel og
begravet der. Hovedparten af sin Formue
testamenterede han til en Halvbroder, Resten til
Mæcenas, August og andre Venner. — V. var
høj og svær, mørk i Huden, og hans
Ansigtsfarve lignede en Bondes. Han var meget
undselig af sig; den Opmærksomhed, han vakte paa
Gaden i Rom, var ham yderst generende; i
Selskabslivet var han forlegen og
tilbageholdende. Derimod var han en udmærket Oplæser,
men læste helst kun for en mindre, privat
Kreds. Han var ugift, og Kvinder havde ingen
Tiltrækning for ham; derimod følte han sig
stærkt dragen til ganske unge Mænd.
Foruden de tre nævnte større Værker er der
under V.’s Navn bevaret en Række mindre
Arbejder, som dog ikke alle med Rette tillægges
ham. Den lille Samling catalepton (græsk κατά
λεπτόν, »Smaating«), der maa være
foranstaltet efter V.’s Død, indeholder Smaadigte
fra forskellige Perioder af hans Liv, deriblandt
ogsaa fra hans tidlige Ungdom; den viser, at
han med Sikkerhed behersker Epigrammets (ɔ:
det korte, pointerede Lejlighedsdigts) Form. Af
de andre kan Culex og Ciris med nogen
Rimelighed henføres til V.; de er i saa Fald rene
Ungdomsarbejder, det sidste i den
alexandriniserende Manér, som vi kender fra Catul. De
fleste nyere frakender dog V. Forfatterskabet.
Først med Bucolica slog V. igennem. De er
Efterligninger af den alexandrinske
Hyrdedigtning, navnlig af Theokrit (s. d.). De
optrædende Personer er Hyrder med græske Navne;
Sceneriet er landligt, snart græsk, snart
norditaliensk. Men det hele Hyrdevæsen er hos V.
endnu mere end hos Theokrit kun en Maske;
bag de græske Navne gemmer sig V. selv, hans
Venner og Modstandere. Dette gør ofte Digtene
vanskelige at forstaa, og Dobbeltheden skader
ogsaa deres poetiske Værd. Georgica er et
Læredigt, altsaa efter alexandrinsk Mønster;
den alexandrinske Poesi yndede denne Form.
Men det tager direkte Sigte paa det italiske
Landbrug og er for saa vidt originalt. Det er
alexandriniserende ogsaa i Behandlingen, med
megen Lærdom og talrige Digressioner; men V.
har gjort sig langt mere Umage end
Alexandrinerne for at gøre det tørre Stof poetisk. Han
var opvokset paa Landet og havde megen Sans
baade for Naturen og for Dyrenes Liv; det
kom ham til gode her. Hans Skildring af Bierne
(i 4. Bog) er udført med meget Lune i en let
parodierende heroisk Stil. I Stil og
Versbehandling er Georgica originalt; tilmed har V.
gjort det helt færdigt, medens han ikke fik
lagt sidste Haand paa Æneiden. Han skabte i
Georgica den poetiske Stil, der blev Forbilledet
for al senere romersk Digtning. Dens
Grundlag var det dannede Talesprog — ikke, som
i den tidligere Poesi, den højtidelige, retoriske
Stil med dens lange Perioder; men det daglige
Sprog hævedes ved fri og dristige
Konstruktioner og ved et omhyggeligt Ordvalg, der
undgik alle Platheder. Trods al Simpelhed i
Sætningsbygningen er V. ofte vanskelig og lidt uklar
i Udtrykket; det hænger vistnok sammen med
hans langsomme og besværlige Maade at
arbejde paa.
Æneiden blev trods V.’s Forbud udgivet
efter hans Død i ufærdig Stand. Den behandler
i 12 Bøger Sagnet om Æneas; i de første 6 hans
Omflakken, nærmest i Tilslutning til Odysseen,
i de sidste 6 Kampene i Latium, med Iliaden
som Forbillede. Særlig berømte Partier er 2.
Bog (Trojas Undergang, fortalt af Æneas); 4.
Bog (Æneas’ Kærlighedseventyr med Dido og
hendes Død); 6. Bog (Æneas’ Nedfart til
Underverdenen, hvor hans Fader Anchises viser
ham Roms tilkommende store Mænd). V. har
gjort alvorlige Forarbejder til sit Værk; baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
