Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veritas, Det norske - Veritas, Bureau - Werkbund, Deutscher - Verkhne-Dnjeprovsk - Verkhne-Isetsk - Verkhne-Neivinsk - Verkhne-Udinsk - Verkhne-Uralsk - Verkhoturje - Verkolje - Verkovič, Stefan - Werl - Verlaine, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udrustning af Skibe udgiver V. aarlig et Register
over alle norske, danske, svenske, finske og
islandske Skibe paa 100 Tons brutto og derover
samt tillige Fartøjer af mindre Drægtighed,
som er klassificerede af Det norske V. V. er
repræsenteret ved søkyndige og teknisk
uddannede Besigtigelsesmænd paa de vigtigste
Søfartspladser Verden over. Det Øjemed, der
fornemmelig tilsigtedes ved V.’s Oprettelse, var at
skabe et sikkert Grundlag for de tilsluttede
gensidige Skibsassuranoeforretningers
Kaskoforsikring. Efterhaanden som Institutionen blev
kendt og vandt Anseelse paa det udenlandske
Fragtmarked, fik den imidlertid overvejende
Betydning som Certifikationsinstitution, og dets
Certifikater nyder nu overalt samme Tillid som
de store internationale Selskabers af samme
Art. V. er efterhaanden blevet et Hovedorgan
for Behandling af Sager vedrørende Landets
Skibsvæsen. Saaledes er de Besigtigelser, som
af det offentlige foretages i Henhold til den 1906
ikrafttraadte Lov af 9. Juni 1903 med
Tillægslove om Statskontrol med Skibes Sødygtighed,
overdragne V. Institutionens øveste Ledelse
paahviler en Komité af Delegerede fra de
tilsluttede Skibsassuranceforeninger og
Søforsikringsselskaber.
(K. V. H.). Wt. K.
Veritas, Bureau [by’ro-], se Bureau
Veritas.
Werkbund [’værkbont], Deutscher, en
tysk Sammenslutning af Kunstnere,
Industridrivende og Handelsfolk med det Formaal for Øje
at højne Varernes Kvalitet baade i Henseende
til Udseende og Indhold. Selskabet startedes i
München i 1907, men har nu Hovedkontor i
Berlin; Tanken vandt stor Tilslutning, og der
er gennem Selskabet, dels ved Udstillinger og
dels ved Propaganda paa anden Maade baade
i Ind- og Udland, gjort et stort og
frugtbringende Arbejde for at frembringe Kvalitetsvarer
inden for den tyske Industri.
P. R.
Verkhne-Dnjeprovsk
[’vjerkni-dnjæ’pråfsk], By i Ukraine, Guv. Jekaterinoslav,
ligger 56 km VNV. f. Jekaterinoslav 162 m o.
H. og 1 km fra højre Bred af Dnjepr. 1100O
Indb., hvoriblandt en Del Jøder. V.-D. har en
halv Snes Fabrikker.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkhne-Isetsk [’vjerkni-i’sjætsk],
Bjergværks- og Fabriksby i det østlige Storrusland,
Guv. Jekaterinburg, ligger ved Tobols Biflod
Iset umiddelbart Vest f. Jekaterinburg. (1920)
20420 Indb. Jern-, Bly- og Guldværkerne ved
V.-I. er blevne udnyttede siden 1726. Ligeledes
udvindes der Kobber. Desuden har Byen
Fabrikation af Støbejern.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkhne-Neivinsk [’vjerkni-njej’vinsk],
Bjergværks- og Fabriksby i det østlige
Storrusland, Guv. Jekaterinburg, ligger ved Neiva, der
falder i Tobols Biflod Niza, samt ved Banen fra
Perm til Jekaterinburg. (1920) 4609 Indb. V.-N.
har et stort Jernværk, og i Omegnen findes
Jernminer og Guldvaskerier; her blev Guld
fundet første Gang i Ural.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkhne-Udinsk [’vjerkni-u’dinsk], By i
den burjatisk-mongolske Sovjetrepublik i
Sibirien, ligger 230 km ØSØ. f. Irkutsk, 544 m o. H.,
ved Sammenløbet af Uda og Selenga og ved den
transsibiriske Bane. 20000 Indb., hvoriblandt en
Del Burjater og Jøder. V.-U. har en Del
Industri, Flodskibsfart samt Handel; fra Byen fører
en Postvej mod S. til den mongolske Grænseby
Kiakhta.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkhne-Uralsk [’vjerkni-u’ra£sk],
Verkhouralsk, By i det østlige Storrusland, Guv.
Tsheljabinsk, ligger 370 km NØ. f. Orenburg,
393 m o. H. paa Østsiden af Ural-Bjergene og
paa Bredden af Ural-Floden. (1920) 14984 Indb.
V.-U. har betydelig Tilvirkning af Læder samt
Handel med Honning, Voks, Uld, Faar og
Heste.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkhoturje [virkå’turjæ], By i det
østlige Storrusland, Guv. Jekaterinburg, ligger
278 km ØNØ. f. Perm, 89 m o. H. paa venstre
Bred af Tura ved Jernbanen Nishnij
Tagilsk—Nadesdinskije Lavod. (1920) 4576 Indb. V. har
Bester af gamle Fæstningsværker, et
Munkekloster og flere Kirker og driver Handel med
Vildt, Pelsværk og Frø af Zirbelfyrren. V., der
er grundlagt 1598, var indtil Slutningen af 18.
Aarhundrede af Vigtighed for Trafikken paa
Sibirien.
(H. P. S.). N. H. J.
Verkolje [fər’ko.ljə], 1) Jan, hollandsk
Maler og Kobberstikker, f. 1650 i Amsterdam, d.
1693 i Delft, var Elev af Jan Lievens, virkede i
Delft (1673 indskreven i Lukasgildet) som
Portræt- og Genremaler. Af hans Arbejder nævnes:
Jægerportræt (1672, Rotterdam), Musicerende
Selskab (1673, Amsterdam), Scene ved Klaveret
(1674, Schleissheim), Moder med Svøbelsesbarn
(Louvre), »Fristelsen« (et af hans bedste
Værker, Dresdens Galleri), ogsaa mytologiske
Scener »Vertumnus og Pomona« (Mus., Hannover)
og »Herse bereder sig til at modtage Merkur«
i Kunstmuseet i Kbhvn. Af hans henved 60
fortræffelige Stik (Sortekunstblade) fremhæves:
Pan og Pomona, Venus og Amor, Vilhelm III
og andre Portrætter. 2) Hans Søn og Elev
Nicolaes V. (1673—1746) malede Portrætter,
Genrescener, mytologiske Billeder i van der
Werff’s Manér; hans Kunst bærer allerede
Præget af Forfaldstiden. Ligesom Faderen dyrkede
han ogsaa Kobberstikkunsten; i Oslo-Museet
»Hjem fra Jagten«.
(A. R.). A. Hk.
Verkovič [’værkåvit∫], Stefan, serbisk
Folklorist (1827—93), mest bekendt som Udgiver
af nogle litterære Falsknerier, der skulde
godtgøre Opdagelsen af ældgamle slaviske episke
Digtninge, men som viste sig at være forfattede
af en græsk-katolsk Pope.
K. S.
Werl, By i preussisk Provins Westfalen,
Regeringsdistrikt Arnsberg, 14 km V. f. Soest ved
Jernbanelinien Dortmund—Soest, har (1925)
8197 Indb. Cigar- og Papfabrikation,
Brændevinsbrænderi, Kornhandel, Saltværker,
Valfartssted.
(Joh. F.). O. K.
Verlaine [vær’læn], Paul, f. i Metz 30. Marts
1844, d. 8. Jan. 1896 i Paris. V. gav sig tidlig til at
skrive Digte, sluttede sig først nærmest til
Parnas-Lyrikerne og blev senere regnet som Fører
af Symbolisterne; i Virkeligheden tilhørte han
ingen Skole og ingen Klike, levede sit Liv
uafhængig og uregelmæssig, vagabonderede, først
livsovermodig og skønhedsdrukken, senere syg
og forfalden, snart lastefuld og syndig, snart
fuld af Ruelse og Anger, skrev sine Vers i
Fængsler, Hospitaler eller berygtede Huse, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
