Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vernet - Vertieuil - Verneuil, Aristide Auguste Stanislas - Vernex - Wernher - Wernher der Gärtner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i øvrigt gik han uden Skolehensyn løs paa
Virkeligheden for i letfattelige Billeder at
skildre Frankrigs Gloire. Hans første større
Arbejde var Motivet »Slaget ved Toloza«, der
sammen med
historiske
Genrebilleder som
»Poniatowsky’s
Død« saas paa
Udstillingen
1817. V.’s
Emnevalg: de
napoleonske
Bedrifter huede
ikke det nye
Regime, og en
Række af V.’s
Malerier
afvistes derfor fra
Salonen, men
den
Særudstilling, V. nu
arrangerede 1822
af sine
Værker (»Slaget ved Jemappes«. »Forsvaret af
Clichy-Barrieren«, i hvilken Kamp V. selv
havde været med, o. m. a.), blev en kunstnerisk
Sejr for ham og ogsaa lidt af et politisk
Nederlag for det bestaaende Regimente. I Tiden op
til Midten af 1820’erne maler, tegner og
litograferer V. i Mængdevis Skildringer fra
Napoleons-Tiden; i sine anekdotemæssige,
humoristiske eller vemodige Fremstillinger af den
napoleonske Soldat vækker han Længsel efter de
gamle Tider; 1824 maler han dog for Kongen
bl. a. »Kong Karl med Generalstab« (Versailles),
men giver atter 1825 et af sine mest bekendte
Napoleon-Billeder, »Napoleon tager Afsked med
sin Garde i Fontainebleau«. Efter Opholdet i
Rom, hvor han uden Held maler i mere
»historisk« Stil (»Judith«, Pius VIII« [1831
Versailles, »Raphael og Michelangelo«), men udfører
flere gode Brigantbilleder, kommer hans store
Tid, da Konge- og senere Kejsergunst skaffer
ham betydelige Bestillingers Medbør og al mulig
ydre Hæder. Ludvig Filip, for hvem han alt
tidligere har malet Slagstykker (Valmy,
Jemappes etc.), knytter ham til Versailles-Museet, han
mater Jena, Friedland og Wagram m. v.
(endnu mest den gamle Slagkomposition med
Hærførerne som store Forgrundsfigurer og selve
Slaget i Midt- og Baggrunden), derefter kommer
(efter et Studieophold 1838 i Nordafrika) de
mægtige Konstantine-Billeder, hvor
Slagtummelen er ført lige ind paa Beskueren, 1845 maler
han det vældige, 77 Fod lange panoramamæssige
»Abd-el-Kader’s Smalah« (Versailles), 1846
»Slaget ved Isly«; for den russiske Kejser, der 1843
modtog ham med udsøgt Hæder, malede han
Portrætter og Slagstykker (Slaget ved Vola);
endelig gav Orientopholdet Anledning til en hel
Række lidet indholdsvægtige, bibelske Malerier
i moderne Orients Kostume (»Abraham og
Hagar«, »Rebekka og Eliezer« etc.), samt en Del
livfulde afrikanske Genre- og Dyrebilleder
(»Løvejagt«, »Slavemarked«, »Post i Ørkenen«
etc.). Omkring Aarhundredets Midte ebbede
hans Kunst, dens Prestige sank efterhaanden
under vedholdende skarp Kritik over dens let
paaviselige Mangler; kort før sin Død nød V.
dog den for en Maler sjældne Æresbevisning at
modtage Æreslegionens Storofficerskors i
Egenskab af en »stor Epokes store Maler«. — V. var
et Naturens Vidunderbarn, malede med utrolig
Lethed og Sikkerhed i Kraft af en enestaaende
Hukommelse, der tillod ham at male løs, ofte
uden Forstudier, »ud af Hovedet«; hans Kunst
rummer ikke Fantasi, Dybde og høj Idealitet,
men en haandsikker Realisme, der forstaar at
skildre anskuelig og letfattelig og i livfulde —
— patriotiske stemte — Billeder, som kan fange
Allemands Øjne; de finere Værdier i Form og
Farve gav han sig i sin mægtige Produktion,
der stilede mod Fortællingens Emne som
Hovedformaal, ikke Stunder til at kæle for, men
at han ogsaa formelt og malerisk kunde naa
højt, viser bl. a. hans Portrætkunst
(»Thorvaldsen« og »En armenisk Præst« i Thorvaldsen’s
Museum, »St Cyr«, »Gérard«, »Napoleon III«
m. fl.). (Litt.: Durande, J., C. et H. V.
[1863]; Lemonnier, C. et H. V. [1864]; L.
Lagrange, Les V. [1898]; A. Dayot, Les
V. [1898]; samme, C. V. [Paris 1925]; Blanc,
Une famille d’artistes, les trois V. [1898];
endvidere Biogr. af de forskellige V. ved
Quatremère de Quincy [1837], Éméric-David [1864] o.
m. a., særlig om Horace V.; E. Goldschmidt
om J. V. i »Fransk Malerkunst« [S. 179 ff., 1924]).
A. Hk.
 |
| J. É. H. Vernet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
