Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Véron, Louis - Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1848—51 kraftig Louis Napoleon (Napoleon III)
og blev 1852—63 Medlem af den lovgivende
Forsamling. Sine Erindringer fra 1814—51
udgav han som Mémoires d’un bourgeois de
Paris (6 Bind 1853—55) med Fortsættelsen
Nouveaux mémoires (1866) og viser sig heri som
et fyldigt Udtryk for de velhavende
Spidsborgere; endvidere Romanen Cinq cent mille francs
de rente (1855) og Les théâtres de Paris 1806
à 1860 (1860).
(E. E.). H. J-n.
Verona, 1) Provins i det nordøstlige
Italien, Landskabet Venezia, grænser mod N. t.
Provinsen Trento, mod Ø. til Vicenza og
Padova, mod SØ. til Rovigo, mod SV. til Mantova
og mod Vest til Garda-Søen. Arealet er 3097
km2 med (1926) 544505 Indbyggere eller 176 paa
1 km2. Provinsens nordlige Del opfyldes af
Alpernes sydlige Udløbere. Paa venstre Bred af
Adige ligger Monti Lessini og mellem Adige og
Lago di Garda Monte Baldo (2192 m), der
ender S. paa i det saakaldte Rivoli Plateau.
Provinsens sydlige Hovedmasse hører til
Po-Sletten og er et lavt, overordentlig frugtbart
Terræn, der længst mod SØ. mellem højre Bred
af Adige og Tartaro opfyldes af store Sumpe
(Valli Grandi Veronesi), som man dog siden
1870 har arbejdet paa at udtørre. V. grænser
mod NV. til Garda-Søen, og dennes Afløb
Mincio berører Provinsens Vestgrænse; men
Hovedfloden er Adige (Etsch), der
gennemstrømmer V. fra NV. til SØ. og optager flere Tilløb
som Fibbio og Alpone. De sydvestlige og
sydlige Dele afvandes af Tartaro, der falder i
højre Bred af Po. V. er en udpræget
Landbrugsprovins med meget ringe Skovmængde og
yderst lidt uopdyrket Land. I Bjergegnene og
ved Garda-Søen dyrkes Vin og Frugttræer, og
paa Sletten drives Korn-, Silke- og Kvægavl.
Foruden Vin og Morbærtræer dyrkes særlig
Hvede, Majs, Ris, Kartofler og forskellige
Frugttræer. Desuden er Heste- og Hornkvægavlen
af Betydning. Af Bjergværksprodukter gives
kun Marmor- og andre Bygningssten. I
Provinsens Byer findes en Del Fabrikker, blandt
hvilke Silkespinderierne og -væverierne spiller den
største Rolle; men desuden tilvirkes især Uld-
og Bomuldsvarer samt Glas- og
Voksgenstande. Handelen koncentrerer sig særlig i
Hovedstaden V., der er et vigtigt
Samfærdselscentrum, idet den ligger ved Banen fra Milano
til Venedig og er Udgangspunktet N. paa for
den vigtige Linie over Brennerpasset til
Innsbruck og S. paa for Linier til Modena og til
Bologna. Provinsen deles i 11 Distrikter.
2) Provinsens Hovedstad V. ligger 100
km Vest f. Venedig, 71 m over Havet, ved den
stærkt strømmende Adige, over hvilken hvælver
sig 7 Broer, og er et vigtigt Banecentrum. (1926)
89970 Indbyggere. V. ligger paa en smuk og
frugtbar Slette ved den sydlige Fod af Monti
Lessini og deles af Adige i to ulige store Dele,
af hvilke den, der ligger paa venstre Bred,
populært kaldes Veronetta. Af en italiensk
By at være har V. ualmindelig mange smukke
og brede Gader; saaledes fremhæves de to
Hovedgader Corso Vittorio Emmanuele, der
gaar fra Porta nuova, en af Sanmichelis
berømte Fæstningsporte fra 1540, til Portone della
Bra ved Piazza Vittorio Emmanuele, samt Corso
Cavour, der er Hovedfærdselsaare med flere
Paladser og en antik Triumfbue Porta de
Borsari fra 265 e. Kr. Af Pladser nævnes Piazza
d’Erbe, det gamle Forum, der nu er Frugt- og
Grønttorv, og som har en høj Marmorsøjle,
hvorpaa der indtil 1797 stod en Markus-Løve
til Tegn paa Byens Underkastelse under
Venedig, Piazza Dante (tidligere P. dei Signori)
med Dante’s 1865 rejste Statue samt en Brønd
fra 1478, Piazza Santa Anastasia med en
Marmorstatue af Paolo Veronese (1888), Piazza
Santi Apostoli med Statue af Allardi, Piazza
Vittoria Emmanuele med Kong Vittorio
Emmanuele I’s Rytterstatue samt Piazza dell’
Indipendenza med Garibaldi’s Rytterstatue. Blandt
V.’s mange Kirker fremhæves den treskibede,
uhvælvede Basilika San Zeno Maggiore, der er
Norditaliens smukkeste romanske Kirke, og
paabegyndtes 1139, Santa Maria Antica, der er
fra longobardisk Tid og har storartede
Gravmæler over Medlemmer af Familien Della
Scala, Santa Anastasia, der er paabegyndt
1261 og særlig af Interesse ved sine malede
Dekorationer, San Giorgio in Braida, der
ligeledes huser Mesterværker af Malere fra V. og
Brescia, San Bernardino fra 15. Aarhundrede,
den gotiske Katedral, der væsentlig er fra 14.
Aarhundrede, men har en fantastisk smykket
Façade fra Slutningen af 12. Aarhundrede, San
Formo Maggiore, der er fra 14. Aarhundrede
og har et mærkelig hvælvet Træloft, samt
Santa Maria in Organo, der i sin nuværende
Skikkelse skyldes Michele Sanmichele.
V. er rig paa monumentale verdslige
Bygninger, og bortset fra de antikke, der i og
omkring Byen endnu forekommer i ikke ringe
Tal, om end for største Delen blot i Ruiner,
kan man blandt V.’s Paladser sondre mellem
to forskellige Typer, en fra Tiden, før V.
erobredes af Venedig, og som udmærker sig ved
Anvendelsen af røde Sten og ved Ædelhed og
Simpelhed i Anlægget, og en nyere Type, der
er laant fra Venedig. Eksempler paa den
førstnævnte er det nuværende Justitspalads, Palazzo
della Ragione, der er fra 1183 og har en
pragtfuld Trappe fra 14. Aarhundrede, Tribunalet
og Præfekturet, der tidligere var Huset Della
Scala’s Residensslotte, men kun har bevaret
deres gamle Arkitektur paa Gaardsiderne, samt
Casa dei Mercanti fra 1301, der nu er
Handelsret. Til den yngre Type hører det gamle
Raadhus, Palazzo del Consiglio (La Loggia), der er
bygget kort før 1500 efter Planer af Fra
Giocondo og har Statuer og Buster af berømte
Veronesere fra ældre og nyere Tid, Pal. Maffei
eller Trezza, der er opført 1668 i Barokstil,
samt de af Sanmicheli i 16. Aarhundrede
byggede Paladser Guastaversa, Canossa, Bevilacqua
og Pompei, af hvilke det sidstnævnte 1857 blev
foræret til Byen og nu rummer det kommunale
Museum. Yderligere nævnes den gamle
Hovedvagt Gran Guardia Antica, der er opført 1609
af Curtoni, Castella San Pietro, der nu er
Kaserne, men ligger paa samme Sted som
Theoderik’s og Visconti’ernes gamle Borg, Castello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
