Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werth, Johann v. - Wertheim - Werther - Werther, Karl - Vertigo - vertikal - Vertikal, første - Vertikalcirkel - Vertikaler - vertikal Ild - Vertikalkreds - Vertikalprojektion - Vertikalvinkler - Wertmüller, Adolf Ulrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V

W

Werth [ve.rt] (Werdt), Johann v.,
ogsaa kaldet Jean de Weert, General under
Trediveaarskrigen, f. 1592 eller 1602 i Büttgen
i Jülich, d. 16. Septbr 1652 i Benatek i Böhmen;
tjente først som simpel Bytter under Spinola,
traadte senere i Kurfyrsten af Bayerns Tjeneste
og avancerede til Generalløjtnant. Han
udmærkede sig særlig i Slaget ved Nördlingen 1634 og
blev til Løn Friherre og kejserlig
Feltmarskalløjtnant. W. kæmpede med vekslende Held, til
han i 1638 blev fangen ved Rheinfeldern. I
Marts 1642 blev han udvekslet og sejrede
derefter ved Tüttlingen (1643), Mergentheim og
Allersheim (1645) og forsøgte, da Kurfyrst
Maximilian af Bayern egenmægtig sluttede
Vaabenstilstanden i Ulm, at føre sin Hær til den
kejserlige Lejr i Böhmen, men det mislykkedes.
W. blev udnævnt til Rigsgreve og General for
Rytteriet. 1648 trak han sig tilbage. Hans Minde
lever i Rhinegnen som en særlig populær
Person.
(A. L.). E. C.

Wertheim [’ve.rtha^im], By i det nordligste
Baden ved Taubers Indmunding i Mainz. (1925)
3673 Indb. Paa et skovklædt Bjerg anselige
Ruiner af Slottet Löwenstein, som 1631 blev
erobret af Gustaf II Adolf af Sverige.
O. K.

Werther [’ve.rt_ər]. Hovedperson i Goethe’s
»Leiden des jungen Werthers«, se Goethe.

Werther [’ve.rt_ər], Karl, Friherre,
preussisk Diplomat (1809—94), indtraadte allerede
1833 i den diplomatiske Tjeneste og
forfremmedes tidlig (hans Fader var Udenrigsminister
1837—41). Han blev 1842 Gesandt i Schweiz,
1845 i Athen og 1849 i Kbhvn, forflyttedes
herfra 1854 til Petrograd og 1859 til Wien, hvor
han 1864 var med at slutte Freden med
Danmark. Ligeledes deltog han i
Fredsunderhandlingerne 1866 og blev 1869 Gesandt i Paris. Da
det spanske Tronfølgespørgsmaal opkom 1870,
rejste W. paa egen Haand efter Hertugen af
Gramont’s Opfordring 5. Juli til Kong Vilhelm I
i Ems og viste saa udpræget Iver for at
vedligeholde Freden, at Bismarck 13. Juli kaldte ham
bort. 1874—77 var han Gesandt i
Konstantinopel.
(E. E.). H. J-n.

Vertigo, Svimmelhed, optræder foruden ved
almindelig Svækkelsestilstande, Blodmangel,
Fordøjelsessygdomme o. s. v., navnlig ved
Sygdomme, som paa en eller anden Maade
angriber Labyrinten eller Lillehjernen, f. Eks. ved
Ménières Sygdom (s. d.). Størst Betydning har
den som det første Varsel om, at en Betændelse
i Mellemøret er ved at gribe over paa
Labyrinten, og den nødvendiggør da øjeblikkelig
indgaaende Undersøgelse af en kyndig Læge,
eventuelt operativt Indgreb. V., som udløses fra
Labyrinten, medfører altid samtidig Nystagmus,
som her er af en anden Art end ved
Øjenabnormiteter, idet den er rytmisk, med et hurtigt
Slag i den ene Retning og en langsommere
Bevægelse i den anden. Svimmelheden ved at
befinde sig paa høje Punkter er et nervøst
Fænomen, som intet har at gøre med den egentlige V.
J. M.

vertikal, d. s. s. lodret eller vinkelret.

Vertikal, første, se Himmel.

Vertikalcirkel, se Himmel.

Vertikaler, se Diagonaler.

vertikal Ild, nu oftest benævnt Kastning,
er Skydning med store Nedslagsvinkler. Til
denne Slags Skydning anvendes Haubitser
(korte Kanoner) og Morterer; der bruges mindre
Ladninger og større Elevationer end ved
Skydning i flade Baner.
(H. H.). C. H. R.

Vertikalkreds, se Teodolit.

Vertikalprojektion betegner i
Deskriptivgeometrien (s. d.) Projektion paa en vertikal
(lodret) Plan, altsaa det samme som lodret
Billede.
Chr. C.

Vertikalvinkler, d. s. s. Topvinkler.

Wertmüller [’ve.rtmøl_ər], Adolf Ulrik,
svensk Maler, f. i Sthlm 1751, d. i Delaware
1811. Han lærte først Skulptur under
L’Archevesque i Sthlm, men gik hurtig over til
Malerkunsten, tog 1772 til Paris, hvor hans Slægtning
Roslin tog sig af ham og fik ham først ind i
Vien’s Atelier og tre Aar senere til fortsat
Uddannelse til Italien sammen med Læreren Vien,
der var bleven Akademidirektør i Rom. 1779
rejste han tilbage til Frankrig, virkede i Lyon
og Paris og gjorde saa megen Lykke med
Portrætter og Historiemalerier (»Ariadne« [1783,
Sthlm’s Nationalmus.]), at han 1784 blev
Medlem af det franske Kunstakademi. 1785
udstillede W. et Portræt af Marie Antoinette (med
Børn i Trianons Park; Sthlm’s Nationalmus.), et
Billede, der imidlertid ikke tiltalte Dronningen
og i omarbejdet Stand sendtes hjem til Gustaf
III. Fra 1788 virkede W. halvandet Aar i
Bordeaux; et Ophold 1790—91 i Madrid, hvor han

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0009.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 1 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|