Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vest-Agder Fylke - Vestalinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ældste i Norge, anlagt 1655, forandret og
forbedret i 1725, 1799 m. v. og ombygget i 1915
og 1920. Fylket bestaar for den største Del af
temmelig øde og især mod Vest skovløse
Fjeldstrækninger eller, som de her kaldes, Heier, og
har en lav, men i det hele taget sandet og
mager, skovløs Kystrand, med sine fladeste og
frugtbareste Strøg mod Vest paa Listerlandets
Halvø. Af Fylkets Dalfører kan mærkes
Setesdalen, Mandalen, Audnedalen, Lyngdalen,
Kvinesdalen og Sirdalen. Samtlige Dalfører
gennemstrømmes af ganske store og som Regel
fiskerige Elve, Otra, Mandalselven,
Audnedalselven, Lyngdalselven, Kvina og Sira. Til
Kristiansand gaar Kristiansands Bugten ind med
dens Fortsættelse Topdalsfjord. Vest f.
Lindesnæs mærkes Lyngdalsfjorden inden for Farsund
og Fedefjorden ved Flekkefjord. Fjeldene er
ikke høje og har ingen karakteristiske Former;
de er som Regel afrundede i Toppen med stejle
Sider. Ruvenfjeld øverst i Sirdalen naar op i
en Højde af 1410 m. Af Øer mærkes Flekkerø
uden for Kristiansand med traadløs Station og
Sommerhotel, Stjernø, uden for hvilken ligger
Holmen Ryvingen med et første Klasses Fyr, og
Holmen Kraaga, Norges sydligste Punkt, 57°
57’ 31", samt Hitterø ved Indløbet til
Flekkefjord. Langs Kysten er Bebyggelsen flere Steder
samlet i Strandsteder og landsbymæssig
Bebyggelse. Opefter Dalen og Helene er
Bebyggelsen derimod som Regel mere spredt. Af
Befolkningen var i 1920 6657 hjemvendte
Norsk-Amerikanere. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri samt Søfart, og i den
senere Tid ogsaa Industri og Handel.
Ejendommene er stærkt udstykkede. Udbyttet af
Fiskerierne var i 1918 c. 2,1 Mill. Kr., hvoraf
c. 1 Mill. Kr. faldt paa Makrelfiskeriet, 245000
paa Hjemmefiskeriet, 95768 Kr. paa
Laksefiskeriet, 226267 Kr. paa Sildefiskeriet og 355000 Kr.
paa Torskefiskeriet. I 1924 var Udbyttet 2,8
Mill. Kr. I 1918 var c. 2500 Mennesker
udelukkende beskæftiget som Fiskere, og paa samme
Tid var der i Fylket 17 Sejlskibsfartøjer, 235
Motorbaade, 19976 Fiskerbaade til en samlet
Værdi af 3 Mill. Kr. Af Arealet er 241,5 km2
Ager og Eng, 80,2 km2 Udslaatter, 2001,4 km2
Skov, hvoraf 21 km2 Statsskov. Inden for Fylket
var der i 1920 ialt 272 industrielle Bedrifter
med tilsammen 4040 Arbejdere.
Bjergværksdriften og Stenindustrien spiller ingen væsentlig
Rolle; nævnes bør dog Molybdængruberne ved
Knaben og i Gringevasfjeldet i Fjotland. Antal
skyldsatte Ejendomme opgives til 19493 med en
samlet Matrikulskyld paa 15435 Skyldmark.
Skyldmarkens Gennemsnitsværdi var for 1920
c. 7956 Kr. Den samlede Værdi af
Jordejendommene opgives for 1920 til 101 Mill. Kr. I 1924
havde Kornavlingen en Værdi af 1,6 Mill. Kr. og
Kartoffelavlen 1,5 Mill. Kr. Den samlede Værdi
af Kreaturbesætningen var i 1918 28,3 Mill. Kr.
Der var 4500 Heste, 39200 Stkr. Kreaturer,
36900 Faar, 1950 Geder, 2700 Svin, 123000
Fjerkræ. Der var i 1920 31 Sparebanker med en
samlet Forvaltningskapital paa 97,5 Mill. Kr.
— Af Jernbaner falder inden for Fylket kun
den søndre Del (78 km) af Sætesdalsbanen og
den østre Del af Flekkefjordbanen, men engang
vil Sørlandsbanen gaa gennem Fylket fra Øst
til Vest nogle Mil inden for Kysten. Fylkets
Vejnet er godt udviklet. Fylket har en samlet
nytbar Vandkraft paa 688000 effektive H. K.,
hvoraf 1927 49000 var udbygget. Udbygning af
Skjerka i Mandalselven planlagt 1927 for Kraft
til Fylket, samt til Træsliberi i Grimstad, 25000
Kwt. i første Trin. Staten ejer 95000 H. K. —
Fra Fylkets Landdistrikter vælges fire
Stortingsrepræsentanter. Byerne i Vest-Agder og
Rogaland: Flekkefjord, Haugesund,
Kristiansand, Mandal og Stavanger vælger tilsammen 4
Repræsentanter. Fylket bestaar af 37 Herreder
og 4 Bykommuner. Der er fire Sorenskriverier
og et Politidistrikt. I gejstlig Henseende hører
Fylket til Agder Bispedømme; der er 4
Provstier, hvoraf 1 Stiftsprovsti, 20 Præstegæld,
hvoraf 1 Bymenighed. I militær Henseende
udgør Fylket den væsentligste Del af Lister
Bataillon under Agdesiden Regiment, 3. Division.
Antagen Formue 1925 var 207 Mill. Kr. og
Indtægt 35 Mill. Kr.
V.-A. F. kaldtes i Middelalderen Vestr- eller
Nordr-Agder, og Lister hed i Middelalderen
Listi eller Lista, der betyder Kant, Rand eller
List, saa at Navnet omtrent er det samme som
Jæderens: Jadarr, der ogsaa betyder Kant.
(Litt: A. Helland, »Norges Land og Folk«,
2 Bd [Oslo 1903]; D. Koren, »Omkring
Sørlandet« [Oslo 1914]; C. Flood, »Listerlandet«
[Oslo 1894]; P. Holm, »Forsøg til Beskrivelse
over Lister og Mandals Amter«, Top. Journ.
1794]; »Vest-Agder«, I og II, udgivet af
Direktør Hans Aall, Professorerne A. W. Brøggger,
Edv. Bull og Knut Liestøl samt Konservator
Gisle Midttun [Bergen 1927]).
M. H.
Vestalinder, de romerske Præstinder for
Gudinden Vesta (s. d.), 6 i Tallet. De udtoges
i Reglen henimod 10 Aars Alderen, blandt Roms
fornemste Slægter, og fungerede i det hele i 30
Aar, deraf de 10 som Novicer, 10 som egentlige
Præstinder og de sidste 10 med at oplære de
nye. De udtoges af Ypperstepræsten og stod
under hans særlige Tilsyn. De boede i deres
hele Funktionstid afsondrede fra Slægt og
Venner i en særlig Bygning, Atrium Vestæ, nær
Gudindens Tempel. Som særlige Pligter havde
de at sørge for Vedligeholdelsen af den
stedsebrændende Ild og for de mange ceremonielle
Renselser, hvortil de selv hver Dag skulde hente
Vandet, frisk Kildevand, uden for Rom.
Pligterne var strenge, og Straffen for Overtrædelser
meget haard. Var den hellige Ild ikke holdt
vedlige, piskedes den skyldige af
Ypperstepræsten, og Brud paa Kyskhedsløftet straffedes med,
at den paagældende begravedes levende. Men
til Gengæld havde V. store Privilegier. De var
de eneste romerske Kvinder, der var personlig
myndige og raadige over deres Formue; de
aflagde Vidnesbyrd uden Ed. Mødte en
Embedsmand med Liktorer en V., hilstes hun ærbødig,
og mødte en Forbryder dem paa deres Vej,
blev han fri for Straf. De ledsagedes selv af en
Liktor, og Fornærmelser mod dem straffedes
haardt, endog med indtil Dødsstraf. Ofte fik de,
i alt Fald i senere Tid, ved Kejsernes Tronskifte
en stor Pengesum. Efter Funktionstiden kunde
de indgaa Giftermaal, dog saas det ikke gerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
