Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestaustralien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Mount Bruce 1156 m. Kysten er regnfattig,
og selv om der i Højlandet falder betydelig
mere Nedbør, tørrer de fleste Floder ud i
Tørtiden. De større Floder, saasom Ashburton River
og Gascoyne River, gennemskærer Højlandet i
dybe Dale, der fortsætter sig et Stykke ned i
det noget lavere liggende indre Plateau. De
øvre Ender af Dalene fører kun Vand af og til
efter Regnskyl og synes at være dannede i en
tidligere, mere regnrig Tid, antagelig samtidig
med Istiden. I samme Egn udspringer
Murchison River, som løber mod SV. og udmunder i
det indiske Ocean S. f. Sharks Bay. S. f. denne
Flod ligger Plateauets stejle Rand, den
saakaldte Darling Range i ringe Afstand fra
Kysten. Den er gennemgaaende 250—300 m høj,
men naar enkelte Steder noget større Højde.
Det højeste Punkt er Mount William (1122 m).
Ved Sydvesthjørnet bøjer Randen mod Ø. og
kaldes nu Stirling Range (1070 m). Ved den
store australske Bugt findes lave Kalkklinter og
inden for disse til op imod 30 s. Br. et lavt
Plateau af tertiære Havsedimenter. Det Indre
af V. er mange Steder fuldstændig fladt, men
hist og her hæver sig Bakkedrag. Mod SV.
findes der i Lavningerne et stort Antal Saltsøer
og Saltsumpe. Paa visse Strækninger, hvor
Ørkensandstenen ved sin Smuldring har
produceret store Sandmasser, er milevide
Strækninger dækket af Flyvesand, saasom Great
Sandy Desert S. f. Kimberley Distriktet, og
S. f. denne Gibson Desert og Victoria Desert.
Klitterne veksler med vegetationsløse
Strækninger, hvor Jorden er dækket af groft
Smuldringsgrus (Gibber Plains), hvorfra det finere Sand
er blæst bort. Kun enkelte af Bakkedragene
naar op over 500 m, saaledes Rawlinson Range
(925 m) nær ved Statens Østgrænse.
Klimaet er mod N. tropisk, mod S.
subtropisk. Wyndham ved Cambridge Gulf i
Kimberley Distriktet har 24,3° i Middeltemperatur for
Juli, 32,3° for Novbr, 31,1° for Jan., 31,2° for
Marts. Temperaturgangen er altsaa typisk
tropisk. Aarets Middelekstremer er 12,5° og 43,8°.
Om Vinteren er Sydøstpassaten overvejende, men
om Sommeren afløses den af vestlige og
nordvestlige Vinde. Den aarlige Nedbør er 72,3
cm, hvoraf 66,9 cm i Regntiden, Novbr—Marts.
Gennemsnitlig falder Regn paa 56,1 Dag om
Aaret. Længere Vest paa, i Cossack (117° ø. L.),
har Juli 19,9° i Middeltemperatur, Januar 31,1°,
Middelekstremerne er 9,4° og 45,9°. Her er
Aarets Temperaturmaksimum rykket fra Foraaret
over til Sommeren. Hele Aaret rundt er
Sydostpassaten overvejende, og den tropiske
Sommerregn er derfor meget sparsom. I
Gennemsnit falder 25,2 cm aarlig, hvoraf 14,1 cm i
Jan.—Marts, de eneste Maaneder med
nogenlunde rigelig Nedbør. Efteraar og Vinter faar
nogle faa Byger, medens Foraaret er næsten
uden Regn. I Carnavon ved Indløbet til Sharks
Bay har Juli 17,3° i Middel, Febr 27,1°
(Middelekstremer 4,7° og 44,2°). Aarets
Normalnedbør er 20,6 cm, hvoraf 12,4 cm i Juni og Juli.
Temperaturforholdene er altsaa endnu
tropiske, men den sparsomme Regn svarer til
Fordelingen ved subtropiske Vestkyster. Længere
mod S. aftager Temperaturerne, medens
Nedbøren tiltager i Form af Vinterregn. Sommeren
er overalt regnfattig. I Perth har Juli 12,8° i
Middeltemperatur, Febr 24,3°.
Middelekstremerne er 1,3° og 42,3°. Vinteren kan i enkelte
Aar bringe let Frost, men de fleste Aar er
dog frostfri. Sommeren bringer lejlighedsvis
stærk Hede, som dog er mindre generende paa
Grund af den meget ringe Luftfugtighed. Den
normale Nedbør er 84,6 cm aarlig, hvoraf 77,5
cm i April—Oktbr. Længst mod SV. stiger
Aarets Nedbør til lidt over 100 cm, men aftager
atter mod Ø. Ved Esperance (Juli: 12,2°, Febr:
20,4°) er den sunket til 63,9 cm, hvoraf 49,3 cm
i Maj—Oktbr. I Eucla ved Østgrænsen falder i
Aarsgennemsnit om Vinteren 7,5 cm, om
Foraaret 5,4 cm, om Sommeren 4,3 cm, om
Efteraaret 8,3 cm. Alle Aarets Maaneder er fattige
paa Regn. Det Indre af V. har et tørt Klima,
hele Aaret igennem er tørre, sydlige Vinde
overvejende. I den nordlige Del af Landet falder
sparsom Sommerregn (20—40 cm). I Midten af
Landet synker den aarlige Nedbør under 25
cm og er uregelmæssig fordelt paa Aaret, mod
S. og SV. stiger Nedbøren atter over 25 cm.
I Coolgardie falder saaledes i Aarsgennemsnit
4,8 cm om Sommeren, 6,3 cm om Efteraaret,
7,2 cm om Vinteren, 4,8 cm om Foraaret, i alt
23,1 cm. Nedbøren er overalt overordentlig
uregelmæssig. Nogle Aar er meget fattige paa
Regn, men til andre Tider kan en enkelt Byge
give uhyre Vandmasser. I Whim Creek (21°
s. Br.) faldt saaledes 3. April 1898 74,6 cm,
betydelig mere end Aarets Normalnedbør, i en
enkelt Byge. Temperatursvingningerne er store,
navnlig om Sommeren. I Coolgardie har Juli
10,8° i Middeltemperatur, Jan. 25,3. Vinteren
bringer let Frost, Sommeren bringer
Temperaturmaksima omkring 45°.
Vegetationen i V. er ret forskelligartet,
svarende til de forskellige Klimaomraader. Længst
mod SV. mellem Geographe Bay og King
George Sound, hvor den 8—9 Maaneder lange
Regntid bringer 90—125 cm Regn, er Landet
bevokset med tætte, uvejsomme Skove af
Karri-Træer (Eucalyptus diversicolor). Skoven er
sædvanlig 60—80 m høj, men enkelte Træer kan
naa over 100 m. Karri-Træerne danner snart
rene Bestande, snart vokser de sammen med
andre Eucalyptus Arter. Under Træerne vokser
spredte Buske, medens Urterne danner et tæt
Tæppe, som mange Steder bestaar af
mandshøje Ørnebregner. Karri-Træernes Ved er
værdifuldt som Gavntræ, selv om det i denne
Henseende ikke kan maale sig med
Yarra-Træets (Eucalyptus marginata), der paa Grund af
sin store Haardhed i betydelig Udstrækning
anvendes til Træbrolægning i de engelske Byer.
Yarra-Skoven kræver en aarlig Nedbør paa
75—100 cm og findes i et Bælte inden for
Karri-Skovene. Herfra strækker de sig mod N. paa
Skraaningen af Darling Range. Yarra-Skoven
er ret aaben med tæt Underskov af 1—1,5 m
høje Buske, hvoriblandt mange Acacier,
Cycadeer (Macrozamia) og Liljetræer
(Xanthorrhoea). Kystsletten neden for Darling Range er
rig paa blandet Skov af Yarra og andre
Eucalyptus-Arter, Casuariner, Proteaseer med
Underskov af Buske. Mange Steder findes kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
