Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Niels Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
the Connection between Sanscrit and Icelandic,
der findes trykt i Mémoires de la Société des
Antiquaires du Nord (1840—44). For paa
nærmere Hold at studere zoroastrisk og
buddhistisk Kultur, hvortil Rask havde ydet et saa
ypperligt Materiale ved de talrige oldpersiske
og indiske Haandskrifter fra sin Rejse i
Orienten, drog han selv med offentlig
Understøttelse til Indien og Persien; 1841 gik han over
Bonn og London til Bombay, hvor han over
et helt Aar studerede Zend og Pehlevi. Efter
nogen Vaklen bestemte han sig for at drage
til Persien og landede i Begyndelsen af 1843 i
Abuschehr; herfra berejste han Dele af Landet,
hvor ingen Europæer før havde været, fandt i
Yezd og Kirman de saakaldte Gebrer, Rester af
Zoroastrismens Tilhængere, hvor det lykkedes
ham at erhverve nogle faa Pehlevi-Skrifter.
Vigtigere var dog hans Undersøgelse af de
gamle Kileskrifter fra de achæmenidiske
Kongers Tid, Ruinerne ved Persepolis og Egnene
deromkring; her konfererede han Indskrifter og
opdagede ny, læste bl. a. dem paa Darius’ Grav
ved Naksh-i-Rustam. Det lykkedes ham her at
tage Afskrifter, som var langt bedre og
nøjagtigere end hans Forgængeres; men da dette
Arbejde maatte foretages under meget
ugunstige Forhold i den varmeste Tid af Aaret,
paadrog han sig en farlig Sygdom og maatte syg
drage til Ispahan; det viste sig, at Sygdommen
forværredes, saa at han maatte bestemme sig
til at forlade Landet og kom 1. Jan. 1844 til
Tiflis, hvor han nogenlunde blev restitueret.
Over Moskva og Petrograd vendte han
derefter tilbage til Kbhvn (Maj 1844) efter en
meget besværlig Rejse gennem Rusland. I
Danmark havde man til ham personlig oprettet en
ny Lærepost ved Universitetet, saa at han straks
blev udnævnt til Lektor i indisk-østerlandsk
Filologi og Aaret efter til Professor (1845). En
Del af hans Afskrifter af Kileindskrifterne blev
overgivne til Professor Chr. Lassen i Bonn, som
paa Grundlag af dem udgav Afhandlingen »Die
altpersischen Keilinschriften nach Herrn N. L.
W.’s Mittheilungen« (»Zeitschrift für die Kunde
des Morgenlandes«, VI [1845]), som betegner et
væsentligt Fremskridt i denne Forskning; selv
gav W. sig for første Gang i Lag med de
vanskelige Kileskrifter af »anden Art« og skrev
derom i samme Bind af nævnte Tidsskrift »Zur
Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift
zweiter Gattung« (ogsaa paa Engelsk i Mém.
de la Soc. des Antiquaires du Nord [1840—44]).
Problemerne blev vel ikke herved løste, men
Banen var dog brudt, og efter at Englænderen
E. Norris havde arbejdet videre paa W.’s
Grundlag og Rawlinson tydet de
assyrisk-babyloniske Kileskrifter, udgav W. en fornyet
Undersøgelse over dette Emne: »Om den anden
eller sakiske Art af Achæmenidernes Kileskrift«
(i det danske Videnskabernes Selskabs Skrifter,
5. Række II, 1854). Denne Afhandling fik
desværre ikke saa stor Betydning, som man skulde
have ventet, fordi den var skrevet paa Dansk.
Paa Grund af sine stærke patriotiske Følelser
synes W. i det hele fra denne Tid at have
fjernet sig mere og mere fra Samarbejde med
udenlandske, særlig de tyske Lærde, og han
offentliggjorde alle sine Værker paa Dansk.
Naar man undtager nogle mindre Opsatser i
forskellige danske Tidsskrifter, leverede W.
efter denne Tid ikke flere Bidrag til
Kileskriftforskningen, men henvendte hele sin Kraft dels
paa sin Universitetsgerning som Lærer i
Sanskrit, dels paa Bearbejdelsen af det store
Haandskriftmateriale, som de danske
Biblioteker ejede. Allerede 1846 havde han til Brug
ved sine Forelæsninger udgivet en »Sanskrit
Formlære og Læsebog« og samme Aar et
videnskabeligt Katalog over københavnske
Haandskrifter: Codices Indici bibliothecæ regiæ
Hauniensis enumerati et descripti, cum indice
codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ
universitatis Hauniensis. W.’s Patriotisme og
varme Interesse for nordisk Litteratur viste sig
blandt andet ogsaa deri, at han var med til at
stifte det nordiske Litteratursamfund, hvis
Formand han blev, og til hvis Skrifter han bidrog
med en dansk Oversættelse af Hrafnkel
Freysgodes Saga (1847); i en halv Snes Aar (til 1865)
var han endvidere Redaktør af det danske
historiske Tidsskrift, og 1848 optraadte han
endog som aktiv Politiker, idet han blev Medlem
af den grundlovgivende Rigsforsamling; men
denne politiske Virksomhed opgav han dog
snart for paa Kraft at hellige sig til Zend- og
Pehlevi-Studierne. Efter en kort Rejse til
England og Frankrig, paa hvilken han konfererede
de derværende Haandskrifter, udgav han først
Bundehesh, liber Pehlvicus. E vetustissimo
codice Hauniensi descripsit, duas inscriptiones
regis Saporis primi adjecit N. L. W. (Kbhvn 1851),
og derefter den store kritiske Udgave af
Zendavesta, or the Religious Books of the
Zoroastrians, Bd I. The Zend Texts (Kbhvn 1852-54);
Resten af dette Værk, som skulde indeholde en
Grammatik, Ordbog og Oversættelse, udkom
aldrig, men de efterladte Forarbejder hertil
opbevares paa Universitetsbiblioteket. Dette var
W.’s Hovedværk, et Par mindre Arbejder om
samme offentliggjorde han paa Dansk i
Videnskabernes Selskabs Oversigter 1852, nemlig:
»Bemærkninger om Zendavestas Alder og
Hjemstavn«, og »Bidrag til den oldiranske
Mythologi«, der begge blev oversatte til udenlandske,
engelske og tyske Tidsskrifter. Resten af sit Liv
helligede han til sin Lærergerning og historiske
Studier, der særlig satte Frugt i flere Arbejder
paa Dansk om forskellige Afsnit af det gamle
Indiens Historie, banebrydende Forarbejder til
en kritisk Fremstilling af Indiens
Oldtidshistorie: »Om de ældste Tidsrum i den indiske
Historie med særligt Hensyn til Litteraturen«
(Universitets-Program 1860); »Om Buddha’s
Dødsaar og nogle andre Tidspunkter i Indien’s
ældre Historie« (Vidensk. Selsk. Overs. 1860];
»De indiske Kejserhuse fra det fjerde til det
tiende Aarh. og nogle ældre Fyrsteslægter efter
samtidige Aktstykker« (Vidensk. Selsk. Skr. 5.
R., III, 1867—69); »Bidrag til de indiske Lande
Mälavas og Kanyakubjas Historie« (Univ. Progr.
1868). W. besad en overordentlig stor Lærdom
(særlig i Sanskrit) og var udrustet med en
Skarpsindighed og Klarhed i Tanken som faa,
Egenskaber, der i Forbindelse med hans
Jernflid og Udholdenhed i Arbejde gjorde ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
