Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestindien - vestindisk Salep - Vestiner - Westinghouse, George - Vestis - Vestitur - Westkapelle - West Kirby - Westlake, John - Vestlandet - West-Lothian - Westmacott, Richard og Richard d. Y. - Westman, Ernst Karl - Westman, Gustaf Edvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under England og sammenfattes i følgende
Kolonier: Bahama, Jamaica, Leward Islands (fra
Jomfruøerne til Dominica), Windward Islands
(St. Lucia, St. Vincent, Grenada og Grenadines),
Barbados, Trinidad med Tobago.
Opdagelseshistorie, se Amerika. Enkeltheder se Art.
om de enkelte Øer.
M. V.
vestindisk Salep, se Arrow-root.
Vestiner, Folkestamme i Italien i Oldtiden.
De hørte til de sabelliske Folk og boede
Øst for Sabinerne ud imod det adriatiske Hav.
H. H. R.
Westinghouse [’westiŋha^us-], George,
amerikansjk Ingeniør, f. 6. Oktbr 1846, d. 12. Marts
1914. Opfinder af bl. a.
Westinghouse-Bremse, se Bremse, S. 923.
Vestis, se Grønland, S. 288.
Vestitur (lat.), d. s. s. Investitur
(s. d.).
Westkapelle eller Westkappel [’væstka
’pæ£], Flække i nederlandsk Provins Zeeland paa
Sydvestkysten af Øen Walcheren, har (1920)
2108 Indbyggere, Fyrtaarn og en af Verdens
største Dæmninger til Beskyttelse af Kysten.
(Joh. F.). M. H-n.
West Kirby [’west-’kə.bi], se Hoylake
and West Kirby.
M. H-n.
Westlake [’west£eik], John, engelsk
Retslærd, f. 4. Febr 1828 i Lostwithiel (Cornwall),
d. 14. April 1913, studerede i Cambridge,
Sagfører 1854—82, 1874 Queens councel, 1888 Prof.
i Folkeret i Cambridge, Medlem af Parlamentet
1885-86. Liberal, men Modstander af
Gladstone’s Home Rule bill. W. stod i forreste Linie
af Englands Jurister, hans Skrifter virkede
næsten med en Lovbogs Autoritet og Vægt.
Fremhæves kan: Private International Law, with
principal reference to its practice in England
(London 1858, 7. Udg. ved Norman Bentwich
1925), der saa at sige skabte en hel ny
Retsdisciplin i England, Chapters on the Principles
of International Law (Cambridge 1904),
International Law I. Peace (Cambridge 1904, 2. Udg.
1913), II. War and Neutrality (smst. 1907, 2,
Udg. 1914) og hans Udgave af B. Ayala’s De
iure et officiis bellicis et disciplina militari
libri III (I—II 1912). W.’s L’Angleterre et les
Républiques Boers (1901) bragte en grundig og
upartisk Undersøgelse af Englands Forhold til
Boerrepublikkerne; et Uddrag deraf blev givet
af V. C. Thomsen i »Dansk Tidsskrift« 1902. I
folkeretlige Tidsskrifter skrev W. talrige
Artikler og Kritikker. Sammen med G.
Rolin-Jacquemyns og T. M. C. Asser stiftede han 1869 Revue
de Droit international et de Législation
comparée, med de samme 1873 Institut de droit
international, for hvilket han 1910 blev
Ærespræsident. Medlem af den permanente
Voldgiftsdomstol i Haag. Efter W.’s Død udkom hans
Memories (1914) og Collected papers on public
international law (udg. af L. Oppenheim 1915).
(Litt: A. V. Dicey, T. E. Holland og
Norman Bentwich i The law quarterly
review XXIX [1913], S. 260-72).
Fz. D.
Vestlandet kaldes i Norge Kystlandet Vest for
Jotunfjeldene og Langfjeldene omtrent
svarende til Rogaland, Hordaland, Sogn- og Fjordane
Fylker og det sydligste af Møre Fylke. Dog er
Begrænsningen i S. ikke skarp, idet efter
sproglige Kendemærker ofte ogsaa den sydlige Del
af Rogaland med Stavanger By henregnes til
Sørlandet. Befolkningen paa V. adskiller sig i
sproglig Henseende og i Karakteregenskaber
meget fra Østlændingen.
M. H.
West-Lothian [’west-£ouðiən], se Lothian
og Linlithgow.
Westmacott [’wesrømekåt], 1) Richard,
Sir, engelsk Billedhugger, f. 1775 i London, d.
1856 smst. Han studerede i Paris og fire Aar i
Rom, hvor han kom under Canova’s Indflydelse.
Hjemkommen 1797 gjorde han Lykke 1806 med
Statuen af Addison til Westminster Abbey. 1811
blev han Medlem af, 1827 Professor ved
Kunstakademiet; 1837 adledes han. W. har paa
Monumentalskulpturens Omraade udfoldet en
særdeles rig Virksomhed, der mere sigter mod det
energiske Anslag i Figurerne end mod fin
Gennemførelse af Enkeltheder: i Westminster
Abbey ses Monumenter over W. Pitt, Fox m. fl.; i
Londons Poulskirke over Collingwood (1809) og
Abercromby; paa Bloomsbury og Russell Square
Kolossalstatuer i Bronze af Fox (1816) og
Hertugen af Bedford; paa Snow Hill ved Windsor
Rytterstatuen (1820) af Georg III; i Hyde Park
»Achilleus« (1822); i Birmingham
Nelson-Mindesmærket, i Nat. Gallery den kolossale
Waterloo-Vase; paa Waterloo-Pladsen i London
Hertugen af York; paa Barbados Statue af Nelson
(1810; Monument over samme i Birmingham);
i Kalkutta af Lord Bentick (1840) o. s. fr.
Endvidere en Del Idealskulptur o. l.: de to
Marmorgrupper den lykkelige og den ulykkelige Moder
(Markisen af Landsdowne), »Psyche« (1822),
Reliefferne »Hero og Leander« (1822) og
»Sokrates« etc. 2) Richard d. Y., Billedhugger,
f. 1799 i London, d. 1872 i Kensington, Elev af
sin Fader, ovennævnte R. W., og
London-Akademiet og stærkt paavirket af Antikken under
et langt Studieophold i Italien. Hans mest kendte
Værker er det allegoriske Relief paa den ny
Børs i London, Monumentet (i gotisk Stil) over
Ærkebiskop Howley (1850, Canterburys
Katedral), »Wycliffe« (Kirken i Lutterworth),
endvidere mange Portrætbuster o. a.
Firenze-Akademiet ejer Statuerne af »Pandora« og »En
afrikansk Slavinde« (fra Studietiden i Italien).
Han skrev bl. a. Handbook of ancient and
modern sculpture (1864).
A. Hk.
Westman [-man], Ernst Karl, svensk
Arkitekt, f. i Uppsala 20. Febr 1866, studerede
i Sthlm ved den tekniske Højskole 1885—89 og
ved Kunstakademiet 1889—92. Fra 1893—95
opholdt han sig i Nordamerika og har siden
virket i Sthlm. Af hans Arbejder kan nævnes: Det
svenske Lægeselskabs Hus i Sthlm, Romanäs
Sanatorium, Fåhræus’ Hus paa Lidingö, og som
hans betydeligste Arbejde det nye Raadhus
(Domhus) i Sthlm (1909—15).
C. B-r.
Westman [-mani, Gustaf Edvard, svensk
Maler, f. 1865 i Gäfle, d. 1917, W. gik 1882-83
paa Stockholms Akademi, studerede derefter i
Düsseldorf og Paris og var nogle Aar Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
