Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vesuv - Vesuv-Banen - Vesuvian - Vesuvin - Vesvækkelse - Veszprém - Wet, de (hollandsk Malerfamilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed, blev oprettet i Napoli 1914. (Litt.: Roth,
»Der Vesuv« [Berlin 1857]; v. Rath, »Der
Vesuv« [Berlin 1873]; Palmieri, Il Vesuvio e
sua storia [Milano 1880]; Baratta, Il Vesuvio
[Rom 1897]).
(N. V. U.). C. A.
Vesuv-Banen kaldes den i Aarene 1902—03
byggede, elektriske Bane, der fra Pugliano (97
m over Havet) fører op ad Vesuv til c. 98 m
fra denne Vulkans Top (1181,3 m over Havet).
Allerede 1879-80 byggede Olivieri en
Tovbane efter Agudio’s System op ad Vesuv
gennem en Højde af 390 m til c. 95 m fra
Toppen. Denne Bane var dobbeltsporet, saa der
samtidig kunde gaa en Vogn op og en anden ned,
men hver Vogn løb kun paa een Skinne, en
almindelig Vignolesskinne, anbragt paa en svær
Træ-Langsvelle, der paa hver Side var beklædt
med en Skinne af Fladjern, mod hvilken
Vognene støttedes i vandret Retning, saa de ikke
kunde vælte. Banen dreves af en 40 HK.’s
Dampmaskine, og Kørehastigheden var 2 m pr.
Sekund. Vesuv-Baneselskabet, der drev Banen,
maatte standse sine Betalinger i 1887, og ved
Likvidationen købte John M. Cook
Koncessionen. Banen viste sig imidlertid
uhensigtsmæssig og blev ombygget samtidig med
Bygningen af den nuværende V.-B. Denne bestaar
af 4 Delstrækninger; den første Del (3,25 km)
fra Pugliano til Stationen Centrale er en
almindelig Adhæsionsbane med 20—80 ‰
Stigning; den næste Del til Stationen
Observatorium er en Tandbane (1,64 km vandret Længde)
med 180—250 ‰ Stigning; herfra fortsætter
Banen igen som Adhæsionsbane over en Længde
af 2,7 km med 66—88 ‰ Stigning til den
underste Station for den sidste Strækning, der er
anlagt som Tovbane med 0,72 km vandret
Længde og 400—630 ‰ Stigning. Sporvidden er paa
hele Banen 1 m; Skinnerne er af Staal, 10,5 m
lange og 10 cm høje, og vejer 20 kg/m; de
hviler paa 1,8 m lange Egetræssveller; paa
Tandbanestrækningen er der anvendt en
Tandstang af Strub’s Konstruktion (se
Tandbaner) i Stykker paa 3,5 m’s Længde. Paa
Adhæsionsstrækningerne køres med 8,4 t tunge,
toakslede, elektrisk drevne Motorvogne med 2,1
m Hjulstand; Vognene kan hver befordre 30
Passagerer. Paa Tandstrækningen skubbes disse
Vogne opad af et 10,4 t tungt
Tandhjulslokomotiv, der drives af 2 Elektromotorer, hver paa 80
H. K.; Hastigheden er her 7 à 8 km i Timen.
Lokomotivet har to forskellige Baandbremser
og en automatisk Bremse, der træder i
Virksomhed, naar den tilladelige Hastighed
overskrides; desuden virker Motorerne automatisk
som Bremse ved Nedadkørsel. Det elektriske
Kraftanlæg bestaar — foruden af et
Tudor-Akkumulatorbatteri — af to
Jævnstrømsgeneratorer, der drives af Gasmotorer for Dowsongas,
og som hver ved 700 Omdrejninger pr. Minut
udvikler Strøm paa 137 Ampère med 550 Volts
Spænding. Tovbanestrækningen er enkeltsporet
med Vigespor paa Midten; den drives gennem
en ved den underste Station anbragt
Jævnstrømsmotor, hvis Ydelse ved 550 Volts
Spænding og 600 Omdrejninger pr. Minut er 65 H. K.;
Kørehastigheden er 2 m pr. Sekund. Vognene
har 18 Sidde- og 4 Staapladser og er forsynet
med 1 Haand- og 2 automatiske Bremser.
Anlægsudgifterne for V. beløb sig til 1154000 frc.
for Adhæsions- og Tandstrækningerne og 160000
frc. for Ombygningen af Tovbanestrækningen.
G. K.
Vesuvian (Idokras), Mineral, der bestaar
af et basisk Silikat af Kalcium og Aluminium,
danner smukke og ofte fladerige, tetragonale
Krystaller. Den er haard (næsten som Kvarts),
har en Vægtfylde af 3,4 og brunt eller grønt,
glasglinsende Ydre. Først fundet paa Vesuv (i
løst udkastede Kalkstensblokke) har den senere
vist sig ret almindelig, især i
kontaktmetamorfoserede Kalksten. I Norge findes V. bl. a. i
Nærheden af Kristiansand, paa Hamrefjeld i
Eker og forskellige Steder i Drammen Egnen,
i Finland ved Frugaard (saakaldt
Frugaardit); blandt ikke-skandinaviske Findesteder
maa foruden Vesuv nævnes Ala i Piemont, Eger
i Böhmen (saakaldt Egeran), Vilui i Sibirien
(saakaldt Viluit). Varieteter er Cyprin
(blaa, fra Telemarken), Mangan-V.
(manganholdig, fra Pajsberg i Vermland); de mørke
harpiksglinsende Varieteter uden tydelig
Krystalform kaldes (ligesom de tilsvarende
Varieteter af Granat) Kolofonit og findes bl. a.
ved Arendal.
(N. V. U.). O. B. B.
Vesuvin, se Bismarckbrunt.
Vesvækkelse, se Fødselsveer.
Veszprém [’væspre.m], Veszprim, 1)
Ungarsk Komitat ved højre Bred af Donau,
grænser til Komitaterne Eisenburg, Raab,
Komorn, Stuhlweissenburg, Tolna, Semogy og Zala,
opfyldes af Bakonywald, er temmelig frugtbart
og har et Areal af 3953 km2 med (1920) 229501
hovedsagelig magyariske Indbyggere eller 58 pr.
km2.
2) Hovedstad i Komitatet V., ligger paa
en stejl Høj V. f. Nordspidsen af Platten-Sø
ved den lille Flod Séd og har 15000 Indbyggere.
V. er Sæde for en Biskop og har en, paa en
høj Kalkklippe liggende, prægtig Katedral, ved
Siden af den biskoppelige Residens. Biskoppen
af V. havde den gamle Forret at krone
Dronningen af Ungarn. Endvidere findes en
teologisk Læreanstalt og et Gymnasium. Blandt
Næringsvejene fremhæves Ølbryggeri,
Brændevinsbrænderi, Kornhandel og i Omegnen betydelig
Vindyrkning. V. var tidligere, allerede fra
Begyndelsen af 11. Aarhundrede, en stærk
Fæstning, der gentagne Gange er blevet erobret af
Tyskerne, Ungarerne og Tyrkerne, hvilke sidste
for bestandig mistede den 1683.
(Joh. F.). N. H. J.
Wet [væt] de, hollandsk Malerfamilie fra
Haarlem. 1) Jacob Willemsz, f. c. 1610 i
Haarlem, d. efter 1671, var Elev af Rembrandt
og (ret forfladigende) Efterligner af hans Kunst;
han virkede i Haarlem og blev 1637 Medlem
af Gildet i Alkmaar. I Münchens Pinakotek
»Abraham forstøder Hagar«. Gaunø-Samlingen
ejer tre Billeder af ham; i Rijksmuseet i
Amsterdam: »Kristus velsigner Børnene« m. m.
Statens Museum for Kunst ejer flere forskellige
Billeder af ham (saaledes det tidligere i
Kunstmuseet udstillede »Lammets Tilbedelse« og i
Badstuen ved Frederiksborg »Judas giver
Blodpengene tilbage«), ligesom af Broderen 2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
