Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wetterbergh, Carl Anton - Wetteren - Wettergreen, Paul Peter - Wettergreen, Ragna - Wetterhoff, Karl Gustaf - Wetterhorn - Wetterlé, Émile - Vetterli-Gevær - Wetterling, Alexander Klemens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev højt ansete. Foruden sine Smaanoveller
udgav han enkelte større Romaner »Ett namn«
(1845), »Penningar och arbete« (1847), hvor han
henholdsvis prædiker mod Adelshovmod og
Kapitalens uretmæssige Fordeling o. m., og
altid tager han Ordet for de Smaa i Samfundet.
Stor Popularitet vakte hans under Pseudonymet
»Onkel Adam« udgivne »Linnéa, tidning för
barn«, der udgaves 1862—71, »Samlade
skrifter« udgaves i 10 Bind 1869—74. (Litt.: K.
Warburg, »Onkel Adam, hans lif och
diktning« [i »Svea« 1881).
O. Th.
Wetteren [’vætərə(n)], Landstad i belgisk
Provins Østflandern, ved Schelde og Jernbanen
Gent—Bryssel, har en Staten tilhørende
Krudtmølle, Fabrikation af Lærred og Klæde,
Kniplinger og Olie, en Væverilæreanstalt,
Bryggerier, Handel med Hør, Lærred og Korn.
(1924) 16993 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Wettergreen, Paul Peter, norsk
Missionær og Prædikant, f. 4. Jan. 1835 i Mo i øvre
Telemark, d. 10. Aug. 1889 i Arendal. W. blev
Student 1854, Cand. theol. 1860. Umiddelbart
derefter tilbød han det norske Missionsselskab
sin Tjeneste; 20. Marts 1861 indviedes han til
sin Missionsgerning og drog til Zululand, hvor
han blev i 9 Aar. 1870—76 virkede W. først
som den ydre Missions Ombud for ved Rejser
rundt om i den største Del af Norge at vække
Interesse for Missionsarbejdet, var derpaa en
kort Tid Kapellan og til sidst Emissær i
Indremissionen. Han var imidlertid kommet til den
Overbevisning, at det var Uret at blive
staaende i Statskirken, hvorfor han 7. Marts 1877
ud-traadte af denne. Umiddelbart derefter traadte
han ind i den nystiftede lutherske Frikirke og
blev Forstander for dennes Lokalmenighed i
Arendal; 1878—87 indehavde han Frikirkens
mest betroede Stilling som Presbyteriets
Formand. 1888 udmeldte han sig af Frikirken og
blev døbt i Kristiansand, ikke fordi han
forkastede Barnedaaben, men fordi han gjorde
Daabens Gyldighed afhængig af dens personlige
Tro, som forretter Daaben. Det havde været
W.’s Hensigt paa ny at drage ud til Zululand
som Missionær, men under Forberedelserne
døde han. W. besad en betydelig Begavelse som
Prædikant, og hans Liv var en uafbrudt
Virksomhed i opofrende Kærlighed.
(Abr. Grimstvedt). Wt. K.
Wettergreen, Ragna, norsk
Skuespillerinde, f. i Arendal 19. Septbr 1866 og debuterede
som Frk. Rynning paa Kria Teater 3. Marts
1886 i Hermione’s Rolle i Adolf Wilbrandt’s
»En Hovmester«. Efter at hun derpaa inden
Sæsonens Udløb havde udført Aagot i
»Leonarda« og Agnes i »Fruentimmerskolen«, fik hun
Engagement ved Kria Teater, hvortil hun
senere var knyttet, indtil hun 1899 med dets
øvrige Personale gik over til det ny
Nationalteater. I Aarene 1905—09 var W. ansat ved
Fahlström’s Teater, men har siden været fast
knyttet til Nationalteatret. Med Skønhed og
Charme forenede W. et oprindelig
Temperament og vittig Karakteriseringsevne; især i
moderne Kvinderoller har hun givet ypperlig
Kunst. Allerede tidlig spillede hun Titelrollerne
i Lange’s »Iris eller den usaarlige Frue« og
Lie’s »Lindelin« med glitrende Vid og rig
erotisk Fortryllelse; ganske ypperlig var hun som
Katharina i »Trold kan tæmmes«, som Elina
i »Ved Rigets Port« og senere kom Lydia i
»Laboremus«. Paa Fahlström’s Teater spillede
W. bl. a. Hovedrollerne i Henningsen’s
»Elskerinden«, Becques »Pariserinden«, Batailles
»Mama Colibri«, Brieux’s »Fri Kærlighed« og i
flere lettere Lystspil, med ligefremt Mesterskab
i Skildringen af den moderne Kvindes
Kærlighedsliv i alle Afskygninger, fra munter Flirt til
den heftigste Lidenskabelighed. Blandt W.’s
Ibsen-Roller huskes særlig Regine i
»Gengangere« og Gina Ekdal i »Vildanden«. Hendes
Fru Arvik i »Naar den ny Vin blomstrer« var
fortrinlig, og blandt W.’s Skildringer af ældre
Kvindeskikkelser staar Bedstemoderen i
Caillaret og de Fler’s »Eventyret« i første Række
med sin kloge og fine Munterhed og
Menneskekundskab. Ved Gæstespil i Kjøbenhavn og
Stockholm har W. gjort stor Lykke. (Litt.: S.
Bødtker, »Kristianiapremierer«, II, S. 45;
Alm. Vik, »Ragna W.« [1918]).
E. S-n.
Wetterhoff, Karl Gustaf, finsk-svensk
Forfatter (1832—87), blev Student 1852, men af
politiske Grunde udvist fra Universitetet og
flygtede 1856 til Sverige, hvor han virkede som
Journalist. Et Udvalg af W.’s Digte og litterære
Studier udgaves 1889 under Titlen »Dikter och
bilder«.
Eva M.
Wetterhorn [’vætərhårn], Bjergparti i Berner
Alperne i den schweiziske Kanton Bern, hører
til Finsteraarhorn-Gruppen og hæver sig SØ. f.
Store Scheidegg med sine 3 Toppe
Hasli-Jungfrau (3703 m), Rosenhorn (3691 m) og
Mittelhorn (3708 m). De to sidste bestaar af Gnejs,
medens Hasli-Jungfraus slanke Pyramide er
bygget op af Kalksten. NØ. f. W. hæver sig det
betydelig lavere Wellhorn (3196 m). Fra
W. udgaar mod N. Schwarzwald-Gletscheren,
mod Ø. Rosenlaui-Gletscheren, og mod Vest
mellem W. og Schreckhorn ligger den øvre Del af
Grindelwald-Gletscheren. Rosenhorn og
Hasli-Jungfrau besteges første Gang 1844 og
Mittelhorn 1845. Senere er særlig Hasli-Jungfrau
hyppigt blevet besteget.
(H. P. S.). O. K.
Wetterlé, Émile, elsassisk Politiker, f.
2. April 1861 i Kolmar, fra 1893 katolsk
Præst, spillede i Aarene før Verdenskrigen en
betydelig Rolle som franskvenlig Journalist og
Parlamentariker, var Medlem dels af lokale
elsass-lothringske Forsamlinger — fra 1911 i
Rigslandets 2. Kammer — og dels fra 1898 af
den tyske Rigsdag, hvor han 1912 var med til
at danne et elsass-lothringsk Centrumsparti.
Ved Verdenskrigens Udbrud 1914 flygtede han
over til Frankrig og deltog her under Krigen
ivrig i Propagandaen for Elsass-Lothringens
Genforening med det gamle Fædreland. Han
tilhørte 1920—24 det franske Parlament som
Deputeret for en elsassisk Valgkreds.
H. J-n.
Vetterli-Gevær [’fætərli.-], se
Haandskydevaaben, 10. Bind, S. 585.
Wetterling, Alexander Klemens,
svensk Maler, f. 1792 (Uppland), d. 1858 i
Stockholm, var først Militær og uddannede sig
derefter i Kunst i Paris og Rom, uden dog ret
at opnaa fagligt Herredømme over dens Midler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
