- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wheatstone's Bro - Wheeler, George Montague - Wheeler, Joseph - Wheeling - Whewell, William - Whewellit - Whickham - Whig - Whip - Whip - Whiskers - Whisky

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremstilles saaledes: I Firkanten A B C D dannes Siden
A B af en Leder med Modstanden r1 ; B C har
Modstanden r2, C D Modstanden r3, og D A
Modstanden r4. Man leder en elektrisk Strøm ind
ved A og ud ved C, og Strømmen vil da i
Punktet A dele sig mellem de to Grene A B D
og A C D, saa der kommer et Spændingsfald
langs begge Grene. Hvis Spændingen falder lige
saa meget fra A til B som fra A til D, vil der
ingen Strøm gaa i en Leder, »Broen«, som
forbinder B med D. I saa Fald vil r1 forholde sig
til r2 som r4 til r3. Kender man altsaa en af
Modstandene og Forholdet mellem to af de
andre, kan den fjerde beregnes. At Strømmen i
Broen er Nul, ses paa et Galvanometer, som er
indskudt i Broen. Angaaende W. B.’s
Anvendelse til Maaling af Modstanden i Opløsninger,
se Elektrolyters Ledningsevne.
(K. S. K.). A. W. M.

Wheeler [’hwi.£ə], George Montague,
amerikansk Officer og Forskningsrejsende, f.
1849 i Grafton i Massachusetts, var fra 1869 til
1879 Fører for de af det amerikanske
Krigsministerium udrustede Ekspeditioner til
Udforskning af U. S. A. Vest for den 100.
Meridian. Opgaven bestod først og fremmest i
Kortlægning af disse Omraader, og W.’s
Ekspeditioner har efterhaanden kortlagt over 3/4 Mill.
km2; men desuden har de indsamlet et stort
geologisk, botanisk, zoologisk og etnografisk
Materiale. W., der 1879 blev udnævnt til
Kaptajn og 1888 tog sin Afsked, har siden 1879
væsentlig været beskæftiget med Bearbejdelse
af det indsamlede Materiale. Resultaterne er
offentliggjorte dels i Report upon the
geographical and geological explorations of the 100.
meridian in California, Nevada, Nebraska, Utah,
Arizona, Colorado, New Mexico, Wyoming and
Montana
(Washington 1875 ff.), dels i
Topographical Atlas (Washington 1872 ff.).
(H. P. S.). M. V.

Wheeler [’hwi.£ə], Joseph, amerikansk
General (1836—1906). W. gjorde sig under
Borgerkrigen bekendt ved den Dygtighed,
hvormed han som Generalmajor og Generalløjtnant
førte Sydstaternes Rytteri dels paa den vestlige
Del af Krigsskuepladsen og dels i
Nord-Carolina. Under Krigen med Spanien paa Cuba 1895
kommanderede han Rytteriet. 1900 blev han
Brigadegeneral i den regulære Hær og tog
derefter sin Afsked.
E. C.

Wheeling [’hwi.£iŋ], By i U. S. A., West
Virginia, ligger i »Northern Pandhandle« paa
Østbredden af Ohio, 197 m over Havet. W. er
West Virginias største By, med (1920) 56206
Indbyggere. Omegnen er rig paa Kul,
Petroleum og naturlig Gas, og W. er en meget travl
Industriby, hvor der især tilvirkes Jern og Staal
samt Glas og Lervarer. W., der er grundlagt
1770, var Hovedstad i West Virginia 1863—69
og 1875-85.
(H. P. S.). G. Ht.

Whewell [’hju.ə£], William, engelsk
Filosof og Naturvidenskabsmand, f. 24. Maj 1794 i
Lancaster, d. 6. Marts 1866 i Cambridge. Han
studerede i Cambridge, virkede her som Lærer
i Matematik, udnævntes 1828 til Professor i
Mineralogi, nedlagde dette Embede 1833 og
udnævntes 1838 til Professor i Etik. 1841 blev han
Master ved Trinity College og 1855
Universitetets Vicekansler. Som Naturvidenskabsmand
er W. bekendt ved sine Haandbøger i Mekanik,
som Filosof har han gjort sit betydningsfuldeste
Arbejde paa de Omraader, der ligger mellem
Erkendelsesteorien og Naturvidenskaben. I sine
Hovedværker, History of the Inductive Sciences
(1837, I—III) og Philosophy of the Inductive
Sciences
, I—II (1840) hævder han den induktive
Metodes Betydning og undersøger nøjere
Induktionen som Opdagelsesmetode. Delvis under
Paavirkning fra Kant viser han, hvorledes den
induktive Forsken hviler paa en Række
Grundbegreber, der ikke kan udledes af Erfaringen
selv; det nøjere Forhold mellem disse
Grundbegreber har han dog ikke undersøgt. W. staar
som Erkendelsesteoretiker paa et lignende
Standpunkt som Englands betydeligste
Kantianer, William Hamilton, men kommer dog
ved sin dogmatiske Hævdelse af
Grundbegrebernes Gyldighed og ved hele sin teologiske
Retning den skotske common-sense-Filosofi
nærmere. Stærkest træder dette Forhold frem i
hans Etik. I Elements of Morality (1845) og
Lectures on Systematic Morality (1846) søger
W. uden synderlig Klarhed at give en strengt
rationel Etik, deduceret ud fra fem abstrakte,
aprioriske Grundbegreber, og i sidste Instans
grundet paa en teologisk Forsoning mellem
Dyd og Lykke. Af hans øvrige Værker skal
fremhæves Lectures on the History of Moral
Philosophy in England
(1852) samt en
Oversættelse af Grotius, De jure belli et pacis, I—III
(1854). (Litt.: Todhunter, W., Account of
his Writings
[1876]).
(A. T-n.). W. N.

Whewellit [’hju.ə’lit] Mineral, bestaar af
oxalsur Kalk (CaC2O4 . H2O), er fundet paa
adskillige Steder udskilt paa Sprækker i
Kullag som store hvide, monokline Krystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Whickham [’hwikəm], By i det nordlige
England, Durham, 5 km SV. f. Gateshead, ved
Derwent kort før dens Udmunding i Tyne, har
Stenkulsgruber og Jernværker, Fabrikation af
Jernkæder, Spigre, Jerntraad, Kemikalier,
Sæbe og Mursten. (1921) 19152 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Whig [hwig], se Tory.

Whip [hwip], se Indpisker.

Whip [hwip], se Pikør.

Whiskers [’hwiskəz] (engelsk), Kindskæg.

Whisky [engelsk ’hwiski, dansk ’viski], en
Slags Brændevin, der navnlig fremstilles i
Irland, Skotland og Nordamerika, sædvanlig af
Byg og Majs. undertiden ogsaa med Tilsætning
af Rug. Den ejendommelige, røgagtige Smag
stammer fra, at Maltet tørres saaledes, at det
kommer i Berøring med Røgen fra Ildstedet.
Den færdige, afdestillerede W. lagres i længere
Tid, sædvanlig dog kun indtil 3 Aar, paa
Egetræsfustager i kolde Kældere, men den samme,
særlige Aroma, der opnaas herved, kan ogsaa
frembringes i ganske kort Tid ved Behandling
med Ozon.
K. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free