Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et firkantet Taarn paa hver Side af Forhallen,
et Tværskib og Kor med halvrund Apsis samt
paa Overgangen mellem Højkor og Apsis to
firkantede Trappetaarne; som Materiale var der
anvendt omhyggelig tilhuggede Granitkvadre
med rhinlandsk Tuf i Kortaarnenes øvre
Partier og Al og Fraadsten i Krypten. Saaledes
stod Kirken, indtil den delvis ødelagdes ved en
Brand 1501 og genopførtes med Anvendelsen
af Mursten i sengotisk Stil. Senere Brande 1567
og 1726 — den sidste levnede kun Murene og
en Del af Hvælvingerne — og paafølgende
Restaureringer ødelagde den yderligere og
forvanskede den helt baade i det indre og ydre, og
da man endelig ved Midten af 19. Aarhundrede
indsaa, at en alvorlig Restauration var
nødvendig, hvis Bygningen skulde reddes, var Murene
saa skørnede af Ilden, at man greb til den
Udvej helt at nedbryde Kirken og genopbygge den;
kun Krypten og den nederste Del af Koret blev
staaende. Den nye Kirke, der opførtes
1864—76 under Ledelse af Arkitekterne N. S.
Nebelong og Tholle (begge døde 1871) og derefter
af H. B. Storck, er dels af mangefarvet Granit
fra Jylland, dels af graa, ensfarvet Granit fra
Uddevalla og staar nu væsentlig i sin
oprindelige Skikkelse uden de senere Tilbygninger.
Over Apsis’ens nederste, maskerede Stokværk
er der et aabent Søjlegaleri. Hovedskibet har
nu atter fladt, kasseteret Loft. Midtskibets
Sidemure bæres af firkantede, med Rundbuer
forenede Piller, over hvilke der atter findes
Piller med Triforier imellem; Sideskibene,
Korsarmene og Koret har Hvælvinger,
Korsskæringen har Kuppel og Apsis Halvkuppel. Den
nye Kirkebygning blev straks indvendig
dekoreret af F. C. Lund, efter Udkast af Storck,
med Malerier; men da disse viste sig
uholdbare og tilmed ikke var særlig fremragende,
overdroges det 1899 Joakim Skovgaard at
pryde Kirken med helt nye Fresker.
Sammen med en Stab af dygtige Medarbejdere
fuldførte Skovgaard i Tiden til 1913 dette
store Værk paa en udmærket kunstnerisk og
aandfuld Maade. Den treskibede Krypts 12
Hvælvinger hviler paa 6 runde Piller og 10
Halvpiller. Det nye Alter (tegnet af Storck,
udført af C. Peters) er af forgyldt Metal efter
Motiv fra Sal Kirke ved Skive; Prædikestolen
er af Bremer Sandsten og bæres af 3, paa
Løver hvilende Granitsøjler. I øvrigt er næsten
alt Inventaret nyt og holdt i ren romansk Stil.
Af de faa ældre Ting nævnes den 1,8 m høje
syvarmede Lysestage fra 1494. Kun forholdsvis
faa af de mange Begravelser, Ligsten og
Epitafier er bevarede, deriblandt to smukke
Metalkister med Ligene af Generalmajor Gregers
Daa (d. 1712) og Hustru. Af historisk kendte
Personer, der er jordede i Kirken, nævnes
Hellig Kjeld, hvis Helgenskrin ødelagdes ved
Branden 1726, og Erik Klipping, hvis Grav er i
Koret foran Højalteret. Byens anden
Sognekirke, Søndersogns Kirke, oprindelig
Sortebrødrenes Klosterkirke, er en rød,
treskibet Murstensbygning fra Slutningen af 13.
Aarhundrede, opført i Overgangstiden mellem
romansk og gotisk Stil, men i høj Grad
forvansket ved senere Ombygninger; den brændte
ligesom Domkirken 1726; det nuværende Taarn
er opført 1876 (Arkitekt Storck). Missionshuset
»Hans Tausens Hus«, opført 1918 af indre
Mission (Arkitekt S. Vig-Nielsen) i Kloslerstil
med c. 800 Siddepladser. Kirkegaarden, fælles
for begge Sogne, og for Graabrødre
Landdistrikt, indviedes 1808 og er senere flere Gange
udvidet, nu c. 7,5 ha; et Ligkapel her er
opført 1887. Bispegaarden ved Domkirken,
oprindelig Kannikeresidens, men fra 1555
Embedsbolig for Biskoppen. Bygningen, som brændte
1726, genopførtes (Stallknecht) med 4 Fløje,
hvoraf nu kun 3, indeholder i Kælderen en
interessant Rest af den gamle Bygning.
Stiftsprovstegaarden, gammel Bygning fra den
senere Middelalder, dens oprindelige Anvendelse
er ubekendt, men den har senere været i privat
Eje, en Tid benyttet til Kvindefængsel, og 1873
købtes den til Embedsbolig for Stiftsprovsten.
Skoler m. m. Katedralskolen (den nye),
opført i 1920’erne mod N. i Byen, i Gaflen
mellem Skive- og Aalborgvejene (Tegning af
Bygningsinspektør Kampmann): den har alle
moderne Indretninger og Sportspladser samt
botanisk Have, i alt et Areal af c. 3,5 ha;
Skolen havde 1924 308 Elever, hvoraf 90 i
Gymnasiet, og der er 1 Rektor, 5 Lektorer, 9
Adjunkter og 2 andre Lærere. Det
kommunale Skolevæsen omfatter 5 Skoler:
Borgerskolen for Byen og 4 Markskoler;
Borgerskolen har 2 Skolebygninger, en større,
opført 1887 med 20 Klasseværelser og 4
Særklasser, og en mindre, opført 1888, med 7
Klasseværelser, begge efter Tegning af Arkitekt C.
Lange. I Borgerskolen var der 1924 1091 Elever.
Markskolerne, der er opførte i Tiden
1905—16, havde 1924 tilsammen 376 Elever. V. private
Realskole, oprettet 1890, Bygning opført 1895,
har c. 300 Elever; V. Forberedelsesskole
stiftedes 1918 af en Forældrekreds og forbereder
til Mellemskolen; den har Lokaler i Teknisk
Skole; Handelsskolen, oprettet 1880, har Lokale
i Kommuneskolen og c. 150 Elever. Teknisk
Skole, oprettet 1871, fik 1895 egen stilfuld
Bygning (Arkitekt Cl. A. Wiinholt), 1923—24 havde
den 274 Elever og 24 Lærere. — Landsarkivet
for Nørrejylland, oprettet 1889, Bygning opført
1890—91 (Bygningsinspektør H. Kampmann);
Stiftsbiblioteket, oprettet 1817, har c. 10000 Bind
og er fra 1922 anbragt i Landsretsbygningens
Kælder; Centralbiblioteket for V. Amt, oprettet
1903, er selvejende Institution og har c. 11000
Bind; V. Museum, oprettet 1861, er nu efter
flere Omflytninger installeret i det gamle
Raadhus og indeholder meget righoldige Samlinger;
Teatret, opført 1909 (Arkitekt S. Vig-Nielsen),
ejes af et Aktieselskab og har c. 700
Tilskuerpladser.
Sanitære og humanitære
Indretninger. Sindssygehospitalet ved Søndersø,
indrettet 1876—77 ved Omdannelse og
Udvidelse af den tidligere Straffeanstalt (nedlagt
1874); Hospitalet indrettedes for 300 Patienter,
men ved mange senere Udvidelser kan det nu
optage 800; det har et Areal af c. 13 ha, og
dets Bygninger er vurderede til over 4 Mill.
Kr.; Antallet af Funktionærer og Tyende er c.
200. Amtssygehuset, opført 1889 (Arkitekt H. Ph.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
