Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg - Viborg, Carl - Viborg, Erik Nissen - Viborg, Karsten Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Gullev, »Antiqv. Meddel. fra V.« [i »Saml.
til jydsk Hist. og Topogr.«, II]; A. Heise,
»Uddrag af Thjørrings Skildr. af viborgske
Personligheder« [smst., IV]; G. Saxild, »V.
By« i »Danske Byer og deres Mænd« XIV
[Aarhus 1918]; Trap, »Beskr. af Danmark« [4.
Udg., VI]).
(H. W.). M. S.
Viborg, Carl, dansk Veterinær, f. 25. Juli
1783, d. 7. Oktbr 1844. Studerede
Veterinærvidenskab, Medicin og Kirurgi og blev i 1809
Lektor ved den danske Veterinærskole, hvortil
han var knyttet som Hjælpelærer. Efter Erik
V.’s Død (1822) blev han Professor og
Førstelærer ved samme Skole. V.’s Virksomhed var,
saa vidt det kan bedømmes, i Begyndelsen
upaaklagelig, i de senere Aar utilfredsstillende. Hans
litterære Virksomhed var ikke stor eller
betydningsfuld.
L. B-r.
Viborg, Erik Nissen, dansk Veterinær
og Botaniker, f. 5. Apr. 1759 i Bedsted,
Sønderjylland, d. 25. Septbr 1822 i Kbhvn. V.
studerede først Teologi, derpaa »fysiske,
matematiske og
naturhistoriske Videnskaber«, og
kom derved i
Forbindelse
med
Abildgaard, som
opfordrede ham
til at studere
Veterinærvidenskab.
Efter 1 Aars
Studium paa
Veterinærskolen
blev V. 1783
ansat som
Lektor (Hjælpelærer) smst. V.
fik s. A.
Vidensk. Selsk.’s
Guldmedaille for en Afhandl. om Eudiometrien
og blev ligeledes 1783, ved M. Vahl’s Afgang
ansat som Lektor ved botanisk Have, Han udgav
en Række til Dels prisbelønnede, botaniske
Afhandlinger samt vigtige Arbejder om
Flyvesandels Dæmpning ved Hjælp af Sandvækster. 1790
blev V. Inspektør over Sandflugten. Han var
Professor i Botanik ved Universitetet fra 1797
til 1801 og blev 1798 Meddirektør af den
botaniske Have. V.’s vigtigste Arbejdsfelt blev
dog Veterinærvæsenet. Efter en 3-aarig
Udenlandsrejse blev V. udnævnt til 2. Lærer ved
Veterinærskolen, og fra 1801 (efter Abildgaards
Død) og til sin Død var V. Skolens Forstander,
Førstelærer og Sekretær ved Direktionen for
Stutterivæsenet og Veterinærskolen. Han
docerede som Forstander efterhaanden alle de
forskellige Fag undtagen medicina forensis, men
hele Tiden var han Lærer i Husdyrbrug,
Ydrelære og Sygdomslære. V. interesserede sig
meget for Husdyrbrug og skrev adskillige større
og mindre Afhandlinger derover. Særlig om
Hesteavlen skrev V. flere Afhandlinger; men
hans Indflydelse paa Hesteavlen var ikke
heldbringende. Stutteriets Ødelæggelse skyldtes
saaledes for en væsentlig Del den af V. anbefalede
vilde Krydsning med en Mængde forskellige
Hesteracer. Det var navnlig den af den franske
Naturforsker Buffon grundlagte
»Forædlingslære«, der havde ledet V. paa Vildspor, da han
søgte efter Midler til at standse Tilbagegangen
i Stutteriet. Sin største Betydning har V. haft
som Dyrlæge, og han har præsteret fortrinlige
Arbejder, til Dels af blivende Værd, paa
Farmakologiens, Kirurgiens og den indre
Sygdomslæres Omraader. De findes samlede i
»Abhandlungen für Thierärzte und Oekonomen« (5 Bd,
1795—1807) samt i de 3 Bd af
Veterinærselskabets Skrifter 1808—18. Særlig berømte er hans
Undersøgelser og Afhandlinger over
Virkningen af Lægemidler, der indføres i Blodet, samt
hans Studier over Snive og Kværke. Som
Forstander for Veterinærskolen udrettede V. ogsaa
meget godt baade med Hensyn til Udvidelse og
Forbedring af Skolens Lokaliteter og
Hjælpemidler, og hvad angaar Uddannelsen af dygtige
praktiske Dyrlæger. Derimod var han ikke
heldig i Valget af Lærere. Ogsaa over andre end
de ovenfor nævnte Felter spændte V.’s
Interesser. Saaledes søgte han at bekæmpe det
stærkt udbredte Hundehold, og han bidrog til
Ophævelsen af den gamle Natmandsinstitution;
han søgte ligeledes at bekæmpe Datidens
Fordom mod Nydelsen af Hestekød. Fremdeles
arbejdede han for at forbedre Dyrlægernes
Stilling og virkede for deres faglige Fremskridt.
1807 stiftede han endog et videnskabeligt
Veterinærselskab, hvis Virksomhed skulde være (og
til Dels ogsaa var) international; i de 3 Bind,
han udgav som dette Selskabs Sekretær, findes
flere værdifulde danske og fremmede
Afhandlinger.
Ogsaa for det danske Sprog nærede V. stor
Interesse. I Videnskabernes Selskab, hvori han
blev indvalgt 1791, var han Medlem af dets
Ordbogskommission, for hvilken han blev
Formand 1807. 1793 udgav V. »Forsøg til
systematiske danske Navne af indenlandske
Planter« og 1800 (sammen med Neergaard) »Danske
Benævnelser til Hestens Anatomi, Bygning og
Behandling«. V. røgtede mange offentlige Hverv
foruden de allerede nævnte og spillede en ret
fremtrædende Rolle i det videnskabelige Liv.
1819 blev han valgt til Æresmedlem af det kgl.
medicinske Selskab; han var Medstifter af det
Classen’ske Litteraturselskab for Læger og
valgtes 1815 til Arkivar i Videnskabernes Selskab.
Desuden var han Medlem af mange
udenlandske Selskaber. 1792 sendte Kieler-Universitetet
ham Diplom som Dr. med.
V. var ikke meget afholdt og synes ogsaa at
have haft en »haard og hensynsløs Natur«,
ligesom han sikkert var meget forfængelig. Men
aldeles sikkert var han i mange Henseender
en ualmindelig dygtig Mand, der paa flere
Omraader har virket til stor Gavn for Samfundet.
(Litt.: »Dansk Biogr. Leks.«, XVII).
(H. G). F. N.
 |
| E. N. Viborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
