Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg Amt - Wiborgfosfat - Viborg Stift - Viborg Sø - Vibranter - Vibrationer - Vibrationsvinkel - vibrato - Vibrator-Kabelrelais - vibrere - Vibrio - Vibrograf - Vibroskop - Viburnum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørlyng og Sønderlyng Herreder), Løversyssel
(Lysgaard og Hids Herreder) og Aabosyssel
(Hovlbjerg Herred). Fra 1660 bestod det for
største Delen af Skivehus Amt (Salling) og
Hald Amt (Middelsom, Nørlyng og Rinds),
medens Sønderlyng og Hovlbjerg Herreder hørte
til Dronningborg Amt og Lysgaard og Hids
Herreder til Silkeborg Amt; 1794 oprettedes
V. A. af Skivehus og Hald Amter samt
Sønderlyng og Hovlbjerg Herreder af Dronningborg
Amt, og 1811 forenedes Hids Herred med det.
(Litt: St. St. Blicher, »V. A. beskrevet
efter Opfordring af det kgl.
Landhusholdningsselskab« [Kbhvn 1839]; »V. A.’s Vejviser«
1904—06; Trap, »Danmark«, 4. Udgave, VI Bind).
(H. W.). M. S.
Wiborgfosfat, en Fosforsyregødning,
fremstillet af den fra Jernmalmene ved Gellivare
stammende, med Feldspat blandede Apatit ved
Glødning af denne med Natriumkarbonat,
hvorved dannes et komplekst Fosforsilikat, af hvis
Fosforsyre omtrent 95 % er citratopløselige.
K. M.
Viborg Stift bestaar af den midterste Del
af Nørrejylland og begrænses mod Vest og Nord
af Vesterhavet og Limfjorden, mod Øst af
Aalborg Stift og mod Syd af Aarhus og Ribe
Stifter. Det omfatter Viborg Amt med Undtagelse
af Lysgaard, Hids og Hovlbjerg Herreder (der
hører til Aarhus Stift); endvidere Aars, Gislum
og Slet Herreder af Aalborg Amt samt
Hammerum, Hjerm, Ginding, Skodborg og Vandfuld
Herreder af Ringkjøbing Amt. Hele Stiftet er
5674 km2 med 238799 Indbyggere (1925), og det
indeholder 10 Provstier, 124 Pastorater og 237
Sogne. Biskoppen og Stiftamtmanden har Sæde
i Viborg.
(H. W.). M. S.
Viborg Sø, beliggende i Nørlyng Herred,
umiddelbart Ø. f. Viborg, har et Areal af 274
ha, en Længde af 4,5 km, og dens Vandspejl
ligger 11 m over Havet. Den gennemstrømmes
af Bruunshaab Mølleaa, et Tilløb til Nørre Aa,
og ved en Dæmning med Bro, hvorover
Landevejen til Randers er ført (bygget 1854—55), er
Søen delt i to: Nørre Sø og Sønder Sø med
henholdsvis 123 og 151 ha.
M. S.
Vibranter, se Konsonanter.
Vibrationer (lat.), Svingninger (s. d.),
i almindelig Sprogbrug mest hurtige
Svingninger, som f. Eks. en tonende Strengs eller
en Klokkes.
(K. S. K.). A. W. M.
Vibrationsvinkel, ogsaa kaldet
Afvigningsvinkel, ved Geværer den lille i
lodret Retning gaaende, konstante Afvigelse, der
ved Skuddets Affyring finder Sted mellem
Kernelinien i dens Stilling umiddelbart før
Skuddets Afgang og Skarpets Udgangsretning. Den
fremkommer ved de Svingninger i Geværpibens
Materiale, der bevirkes ved Krudtgassens Tryk
og Skarpets Bevægelse gennem Løbet. Da V. er
konstant, kan den derved foraarsagede Fejl
rettes paa Viserhøjderne (s. d.). V. forandrer sig
i Reglen noget, naar der skydes med paasat
Bajonet, idet Geværets Tyngdepunkt derved
flyttes og Svingningsforholdene i Piben
paavirkes. V.’s Størrelse afhænger i øvrigt af hele
Geværets Bygning, Laasestolens Form og
Maaden, hvorpaa Geværet er skæftet og Ringene
er anbragte, og varierer derfor noget fra en
Geværmodel til en anden, men oftest beløber
den sig dog kun til et vist Antal Bueminutter i
op- eller nedadgaaende Retning.
(E. P.). C. Q.
vibrato er en musikalsk
Foredragsbetegnelse, der betyder sitrende, bævende, dirrende;
den er særlig beregnet paa Strygeinstrumenter
og paa Sangstemmen og frembringes ved de
førstnævnte ved, at den Finger, der sættes paa
Strengen for at angive Tonen, bringes i en
urolig svingende »vibrerende« Bevægelse. Anvendt
med Smag og Begrænsning er v. et
virkningsfuldt Middel til at give Tonen (Sangen) forøget
Kraft og Karakter, men overdreven Brug af
v. har uheldige (ukunstneriske) Følger. Paa
andre moderne Instrumenter forekommer v.
ikke, men var som den saakaldte »Bæven«
(»Bebung«) i Brug paa de gamle Klavikorder.
(Jfr. Tremolo).
W. B.
Vibrator-Kabelrelais [-rø’læ], se
Telegrafapparater, S. 196.
vibrere (lat.), dirre, svinge; Vibration,
Svingning.
Vibrio er en Slægt af Skruebakteriernes
Familie (Spirillaceæ) og omfatter de Bakterier,
hvis Legeme ikke danner en hel Skrueomgang,
saaledes at de under Mikroskopet præsenterer
sig som kommaformede Celler. Livligt
bevægelige ved Hjælp af 1—3 polare Cilier. Endosporer
dannes ikke. De til Slægten hørende Arter
forekommer navnlig i urent Vand, idet Vibrionerne
som alle Skruebakterier er udprægede
Vandbakterier. Artsadskillelsen er ofte meget
vanskelig. V. choleræ (Koch) Buchner er Aarsagen
til Kolera og kaldes ofte blot Kommabakterien.
V. albensis Lehm. et Neum. er en lysende ikke
patogen Form. Slægtsnavnet V. stammer fra
den danske Zoolog O. F. Müller (s. d.).
K. A. B.
Vibrograf, se Vibroskop.
Vibroskop kan man kalde ethvert
Redskab, der giver et synligt Billede af
Svingninger (Vibrationer). Kan et V. give en varig
Optegnelse, bliver det til en Vibrograf, og
tillader det en Udmaaling af Svingningerne, kan
det kaldes Vibrometer. Der gives en
Mængde Former, som ved mekaniske,
fotografiske, optiske eller elektriske Midler i større
eller mindre Grad opfylder de nævnte
Fordringer. Smlg. Fonautograf, Lyd,
Seismoskop, Vekselstrøm. Ogsaa et
Stroboskop (s. d.) kan tjene som V.
(K. S. K.). A. W. M.
Viburnum L., Slægt af Gedebladfamilien,
nær Hyld, smaa Træer eller oftere Buske med
stilkede og hele eller lappede Blade, der kan
have eller hyppigere mangler Akselblade.
Blomsterstanden er skærmformet og
sammensat af Kvaster. Blomsterne er med Undtagelse
af Randblomsterne hos enkelte Arter
regelmæssige og 5-tallige; i Støvvejen er Griffelen kun
kort og Frugtknuden har kun eet Rum med
eet Æg. Stenfrugten har kun een Sten.
Omtrent 100 Arter i Nordamerika og Østasien;
Kun 3 er europæiske, og af disse vokser een i
Norge og Danmark. V. Opulus L.
(Kvalkved, Ulvsrøn, norsk Beinved,
Korsved) er en stor, 2—4 m høj Busk med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
