Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibæk, Johan Marinus Sørensen - Vic - Vicarello - Vice... - Viceadmiral - Vicekansler - Vicekonge - Vicekonsul - Vicelinus - Vicentino, Dom Nicola - Vicentino, Valerio - Vicenza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelshøjskole i Forbindelse med
Købmandsskolen.
Ch. V. N.
Vic [vik], Navn paa flere franske Smaabyer.
1) V. en Bigorre, Dept. Hautes-Pyrénées,
mellem Adour og dens Tilløb Echez og ved
Sydbanen, N. f. Tarbes, 3400 Indbyggere. V.
har Garveri og Fremstilling af Kødvarer. 2)
V.-Fezensac, Dept. Gers, ved Losse, NV.
f. Auch, 3100 Indbyggere. V. har en Kirke fra
11.—17. Aarhundrede. Vinavl, Fabrikation af
Vinsten, Landbrugsredskaber, Olie og
Brændevin. 3) V. le Comte, Dept. Puy-de-Dôme,
ved Lyon-Banen, SØ. f. Clermont, 2200
Indbyggere. V. har Rester af Auvergne-Grevernes
gamle Slot og et smukt Renaissancekapel fra
16. Aarhundrede; Mineralkilder. 4) V. sur
Aisne, Dept. Aisne, Vest for Soissons, 1000
Indbyggere. Næsten fuldstændig ødelagt under
Verdenskrigen. 5) V. sur Cère, Dept. Cantal,
ved Cère og Orléans-Banen, NØ. f. Aurillac,
1800 Indbyggere. V. har Mineralkilder. 6) V.
sur Seille, Dept. Moselle (Lorraine), ved
Seille, ØNØ. f. Nancy, 1760 Indbyggere.
Minedrift, Gips- og Kalkbrænderier, Garveri,
Fabrikation af Perlekranse. I Omegnen dyrkes Vin,
Køkkenurter og Humle.
(M. Kr.). E. St.
Vicarello [vika’ræl.o]. Landsby og Badested
i Mellemitalien, Provins Roma, ligger 40 km
NV. f. Rom ved Nordvestbredden af Lago di
Bracciano og Sydfoden af Monte Termini (590
m). V. har 45 varme Mineralkilder, som
allerede i Oldtiden var kendte under Navn af
Aquæ Apollinares. Ved Anlægget af den ny
Badeanstalt 1852 gjorde man paa Bunden af en
af Kilderne et stort Fund af antikke Mønter
og Sølvgenstande, liggende i Lag med
Kejsertidens Sølv- og Guldmønter øverst, derunder
Republikkens Kobbermønter, længere nede
uformelige Kobberstykker, der anvendtes til
Betalingsmiddel før de prægede Mønters Tid, og
allernederst Pilespidser, Knive o. a. fra den
forhistoriske Tid. Øjensynlig har Kilden
modtaget Ofringer fra de omboende Folk i
umindelige Tider. Desværre bemægtigede Arbejderne
sig den største Del af Genstandene, inden de
blev offentlig bekendte, og kun en lille Rest
opbevares i et Museum i Rom.
(H. P. S.). C. A.
Vice... [vi.sə] (af latinsk vicis), i Stedet for,
i en andens Sted, paa en andens Vegne
(Vicevært, Vicepastor, Vicepræsident etc.); ikke
sjælden har denne Forstavelse i en Række
Embedstitler mistet sin oprindelige Betydning og er
kun blevet Titel eller Grad: Viceadmiral o. l.
Af den middelalderlige Titel Vicecomes
(Vicegreve) fremkom Visconti, Vicomtes og
Viscounts.
Viceadmiral, mellemste Grad i
Admiralsklassen, der bestaar af Admiral, V. og
Kontreadmiral. I den danske Marine findes een V.,
der er Flaadeinspektør.
C. B-h.
Vicekansler, se Kansler, S. 513, 514, 517.
Vicekonge. Indtil Grundlovsforandringen af
5. Juni 1873 kunde den svensk-norske Konge
beskikke en Statholder, som førte Forsædet i
den norske Regering i Oslo og kunde være en
Nordmand eller Svensker. Naar der var
beskikket en V., hvortil alene et Medlem af
Kongehuset kunde udnævnes, oppebar han Apanage
af Statskassen og var omgivet af en Hofstat;
han skulde bo i Riget og maatte ikke være
fraværende fra dette mere end 3 Maaneder om
Aaret; hans Embede ophørte, saa længe Kongen
selv var til Stede i Landet. Inden for det
britiske Imperium nyder den britiske
Generalguvernør over Indien Titel af V. (Viceroy).
(C. V. N.). K. B.
Vicekonsul, se Konsul.
Vicelinus (Wizelin), Vagervendernes
Apostel, f. i Hameln i Slutningen af 11.
Aarhundrede, d. 12. Decbr 1154. Han virkede en Tid
med Neumünster som Udgangspunkt og kom
derfra til Segeberg, men de politiske Forhold
var saa urolige, at han kun fik lidet udrettet.
1149 blev han Vagriens Biskop.
A. Th. J.
Vicentino [vit∫en’tino], Dom Nicola.
italiensk Musikteoretiker (1511—72), har gjort sig
bemærket ved sine Forsøg paa i Praksis at
genoplive det antikke Tonesystem, særlig de
antikke »enharmoniske« og »kromatiske«
Tonekøn. Han udgav til dette Øjemed særligt
komponerede Madrigaler (1546 og 1572) og
konstruerede dertil særligt byggede Instrumenter,
Archiorgano og Archicembalo. I sin deraf
opstaaede Polemik med Portugiseren
Lusitano trak V. vel det korteste Straa, men som
Foregangsmand til det senere opstaaede stærke
antikke Røre i Musikken har hans Virken
historisk Interesse.
A. H.
Vicentino [vit∫en’tino], Valerio, egentlig
Valerio Belli, italiensk Stenskærer og
Medaillør fra Vicenza, f. 1468 i denne By, d. 1546
smst. V. har vundet Navn baade i Samtiden
(Vasari har saaledes skildret hans Levned) og
senere ved mesterlige Arbejder i ædle Stene
(den 1532 for Clemens VII udførte Kassette i
Bjergkrystal med 24 i fordybet Arbejde udførte
Scener fra Kristi Historie (i Gemmesamlingen
i Uffizi i Firenze), Fad af Bjergkrystal med
Skildringer af Jason’s Historie (Berlins
Kunstgewerbemuseum, Fremstillinger paa
Hostiefade og Kors etc.) samt Gemmer og Medailler
(mange i Berlins Møntsamling). V.’s
kunstneriske Styrke ligger mere i Retning af ypperlig
Teknik end i skabende Evne.
A. Hk.
Vicenza [vi’t∫æntsa], 1) Provins i det
nordøstlige Italien, grænser mod N. og NV. til
Provinsen Trento, mod Vest til Verona, mod
S. og SØ. til Padua, mod Ø. til Treviso og mod
NØ. til Belluno. Arealet er 2710 km2 med (1926)
547946 Indbyggere eller 202 paa 1 km2. Den
største Del af V. hører til Bakkelandskabet
langs Alpernes Sydfod. Længst mod S. og mod
Ø. gaar Terrainet over i den lave, flade
Po-Slette, og Nord- og Nordvestgrænsen dannes af
en Udløber fra Alperne, Monti Lessini, hvis
højeste Punkter er Cimadodici (2341 m) og
Monte Pasubio (2236 m). I den sydlige Del af
V. ligger de Berici’ske Høje (Monti Berici), et
isoleret Bjergmassiv af vulkansk Oprindelse, og
paa Sydøstgrænsen træffes Euganéerne, der er
af ganske lignende Beskaffenhed. V. afvandes
af flere Vandløb, af hvilke nævnes Brenta,
Astico, Bacchiglione med Timonchio og Agno. Den
nordøstlige Del af V., Asiago-Distriktet eller
Sette Comuni udgør et vel afsondret Plateau
med en Befolkning af tysk Oprindelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>