- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wichmann, Karl Friedrich - Wichmann, Ludwig (Wilhelm) - Wichmann, Viktor Karl Emil - Vichy - Vicia - vicinal - Vicinalbaner - Wick - Wickenberg, Per (Petter) Gabriel - Vickers, Edward

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

∫i Berlin, Broder til nedennævnte L. W. W.,
uddannet bl. a. af Schadow og under Paris-
og Rom-Ophold, blev 1827 Professor i Berlin,
hvor han arbejdede sammen med Broderen.
Hans udførte især Buster (Dronning Louise med
sin Søster, Kejserinde Alexandra, Kejser
Nikolai etc.).
A. Hk.

Wichmann [’veRmanl Ludwig (Wilhelm),
tysk Billedhugger, f. 1788 (1786) i Potsdam, d.
1859 i Berlin, Elev af Schadow, i Paris af
Bosio, i Italien 1819—21, under Indflydelse af
Thorvaldsen (saaledes i det smukke Arbejde
»Pige, som ordner sit Haar« i Petrograd), fra
1821 bosat i Berlin (1832 Professor), har
udført talrige vellykkede Monumentalværker:
Kristus (Nicolai-Kirke, Potsdam), Nike
(Schlossbrücke, Berlin), Statuer af Winckelmann (1843,
Bronze, Stendal; 1851 Marmor, Berlins
Altes-Museum), talrige Portrætbuster (den store
Kurfyrst for Walhalla, Regenburg, Hegel, Körner
m. v.; i Berlins Nationalgalleri: Feilner).
A. Hk.

Wichmann [’vikman], Viktor Karl Emil,
finsk-svensk Forfatter, f. 1856. blev Student 1877,
fil. kand. 1882. Han var fra 1883 Lektor ved
Nykarleby Seminarium og Forstander samme
Sted 1912—16. W. har udgivet Lære- og
Folkebøger, samt under Pseudonymet Gånge Rolf
adskillige Digtsamlinger: »På fria banor« (1880),
»Dikt och drapa« (1882), »Bilder och ballader«
(1886), »Maning och minne« (1910).
Eva. M.

Vichy [vi’∫i], fransk Badested i Dept. Allier
i en af beskyttende Bjerge omgivet Dal med
mildt Klima, 260 m over Havet,
Jernbanestation. Byen har (1913) 16500 Indbyggere, men
Antallet af Kurgæster er over 80000 aarlig. Der
findes 11 Kilder, 3 varme, 1 lunken, de øvrige
kolde, alle rige paa tvekulsurt Natron; de
mest kendte er Grande Grille (44°),
Hôpital (31°) og Celestins (12°); alle tre
indeholder i 1000 Dele c. 5 g tvekulsurt Natron
og c. 0,5 Klornatrium, samt henholdsvis 460, 541
og 532 cm3 fri Kulsyre. Badestedet søges dels for
forskellige Stofskiftesygdomme som Gigt
(urinsur Diatese), Reumatisme, Fedme, Sukkersyge,
dels for Mavesygdomme og Leverlidelser
(Galdesten), dels for Blære- og Nyrebækkenkatarr
og for Nyregrus og -sten (urinsure). Kilderne
bruges baade til Drikkekur (især de nævnte
og det nærliggende Hauterive) og til Bade;
endvidere Massage-Doucher, Dampbade o. s. v.
Sæsonen er 1. Maj til 30. Septbr. Vandet og det
deraf indvundne Salt forsendes efter en meget
stor Maalestok.
(Lp. M.). E. F.

Vicia, se Vikke.

vicinal (lat.), grænsende til.

Vicinalbaner er en i flere Lande brugt
Betegnelse for Jernbaner af ren lokal
Betydning (Smaabaner, Lokalbaner,
Tertiærbaner) inden for et snævrere
Landomraade; men Anvendelsen af Ordet V. er ikke
bestemt afgrænset, idet det undertiden (f. Eks.
i Bayern og Ungarn) ogsaa omfatter Sidebaner
(Sekundærbaner) (se ogsaa
Tertiærbaner og Jernbaner, Side 927).
G. K.

Wick [wik], Havneby i det nordlige
Skotland, Hovedstad i Caithnessshire ved en lille
Bugt, W. Bay, fra Nordsøen og ved
Mundingen af Floden W. Watten, som danner
Afløbet fra Loch Watten og flere Smaasøer. W.
er Station paa Højlandsjernbanen og en af
Skotlands vigtigste Havne for Sildefiskeriet. Ved
Bugten er der talrige Landingsbroer; men ved
Sydøstvind er den en usikker Ankerplads, og
Fartøjerne maa da søge Dokkerne ved
Forstaden Pulteneytown paa Sydsiden af
Bugten. Med Forstæder har W. (1921) 8115
Indbyggere. I Sildesæsonen stiger Befolkningen til
det dobbelte. Fabrikation af Tovværk, Sejldug
og Fiskenet. Eksport af Fisk og
Landbrugsprodukter, Import af Kul, Tømmer og Fødevarer.
(M. Kr.). M. H-n.

Wickenberg [’vikənbærj], Per (Petter)
Gabriel
, svensk Maler, f. 1812 i Malmö, d.
18. Decbr 1846 i Pau. W. kom 1831 fra fattige
Kaar til Stockholm, fandt her i Familien
Anckarsvärd gode Mæcener, gjorde Fremgang paa
Akademiet og fandt Afsætning for sine smaa
Billeder af vidt forskellig Emnekreds; han
malede fra Mytologi (»Oidipos og Antigone«) og
Bibel (»Adam og Eva« [1835, Sthlm’s
Nationalgalleri]), Genrestykker og Landskaber
(Prospekt af Kjøbenhavn fra Øresund), Arbejder,
der hurtig viste hans store Evner som Kolorist.
Paa Grund af en Øjenlidelse (der blev ham en
Hemsko i hans korte Kunstnerliv) rejste han
til Tyskland og derfra Efteraaret 1837 til Paris,
hvor Portrætmaler O. J. Södermark tog sig af
ham. Her slog han straks igennem. Hans
Vinterstykker (Effet d’hiver, »Vinterstemning« kom
til Luxembourg-Museet, etc.) — et Emne, han
dyrkede indtil Ensformighed med den fineste
maleriske Virtuositet — gengav Naturen
adskillige Grader mer naturtro, end man hidtil var
vant til, og føltes paa Salonen som et Brud
med det stiliserede Landskab, om end hans
Naturalisme dog var tilrettelagt af et Øje, hvis
billeddannende Evne var bestemt af
gammelhollandsk Kunst; han fik den store Medaille
paa Salonen for »Vinterfiske« (1839); »Fransk
Interiør« (1842), som regnes for hans ypperste
Figurbillede, kom til Nationalmuseet i
Stockholm; han malede ogsaa Portrætter, saaledes
af Vennen og Forfatteren K. A. Adlersparre
(Sthlm’s Nationalmuseum). W. blev Ridder af
Æreslegionen, blev almindelig søgt, solgte det
skønne og storladne »Maaneskin efter Regn«
(1841) til den svenske Konge; men svækket
Helbred brød hans Arbejdskraft, han rejste til
Pau og døde der; en ualmindelig lovende
Kunstnerbane — »faa Kunstnere har overhovedet
ført en mere klar og aandrig og intelligent
Pensel end denne Maler« (Jul. Lange) — var
dermed brudt. Værker af W. i Sthlm’s
Nationalmuseum (»Vinterstykke« [1840], »Dalkarle«
og ovennævnte Maaneskinsbillede m. v.),
Göteborgs Museum (»Hvile«), Fodor-Museet i
Amsterdam, Museet i Leipzig (»Fiskerfamilie«, 1840,
m. v.). (Litt.: J. Kruse, »P. W.« [Sv. Allm.
Konstförenings Album, IX, 1901, 1905]).
A. Hk.

Vickers [’vikəz], Edward, f. 1804 i England,
d. 1897, blev 1829 Kompagnon med sin
Svigerfader George Naylor, der havde grundlagt
Jernværkerne i Millsands og Wadsley i Yorkshire,
og dermed startet det Firma, der senere under
Navnet V. limited skulde blive
verdenskendt som Leverandør af Krigsmateriel. Skønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free