Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria - Victoria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1921 boede i Landet 4179 Kinesere, 161117
Briter, 11210 Newzealændere, 3693 Tyskere, 20171
andre Udlændinge. I Gennemsnit af Aarene
1920—24 fødtes for hver 1000 Indbyggere aarlig
23,6, medens Dødsfaldenes Antal var 10,7.
Dødeligheden er altsaa meget ringe, og den naturlige
Tilvækst normal. Det aarlige Overskud af
Indvandring er c. 16000 Individer. 40 % af
Indbyggerne tilhører den engelsk-episkopale Kirke,
37 % andre evangeliske Kirkesamfund, navnlig
den presbyterianske og den methodistiske
Kirke, 21 % er katolske, en halv Procent er Jøder.
Staten styres af en Guvernør ved Hjælp af
ansvarlige Ministre. Den lovgivende Forsamling
bestaar af et Overhus med 34 Medlemmer, valgt
for 6 Aar, og et Underhus med 65 Medlemmer,
valgt for 3 Aar. 1908 indførtes Kvindevalgret.
Disse Myndigheder gælder dog kun for Statens
Særanliggender, medens Fællesanliggender
hører under det australske Forbunds Regering og
Parlament. Den elementære Undervisning er
tvungen og gratis, 1923 fandtes 2400
Folkeskoler med 6919 Lærere og 253307 Elever. Den
højere Undervisning er for største Delen
privat og under Kontrol af Kirkesamfundene. Der
fandtes 1924 486 højere Skoler med 2154
Lærere og 63105 Elever. Desuden findes 26
tekniske Skoler og 23 tekniske Forberedelsesskoler,
31 Højskoler, hvoraf nogle er Agerbrugsskoler,
42 højere Elementærskoler, 5
Husholdningsskoler, en Bjergværksskole i Ballarat. Ved
Universitetet i Melbourne studerer 2423 Studenter. I
Forbindelse med Universitetet staar 4 Kollegier
for de 4 største Kirkesamfund.
Statens Indtægter beløb sig 1924 til 20075968
£ St., Udgifterne til 23050968 £ St. De største
Statsindtægter er Overskud af Jernbanerne,
Indkomstskat og Stempelafgift. Statsgælden var 1924
124,1 Mill. £ St. — Landbrug er det vigtigste
Erhverv. Den største Del af Landet egner sig
fortrinlig til Kornavl, og i den nordlige,
regnfattige Del af Staten viser det sig, at man kan
dyrke Korn uden Vanding ved Hjælp af de
amerikanske Dry-Farming-Metoder. De bedste
Resultater faar man dog i disse Egne, hvor der
kan skaffes Overrisling, og Regeringen har i de
senere Aar ladet store Overrislingsanlæg
foretage, navnlig ved Murray River. 1925 var
6975000 Acres under Plov, 12,3 % af Landets
Areal. Heraf benyttedes 2705000 Acres til Hvede,
1120000 Acres til Høavl. Desuden dyrkes Havre,
Byg og Kartofler. 44278 Acres anvendes til
Vinavl, 97403 Acres til Frugtavl, 1897 Acres til
Sukkerroer, 90531 Acres til Grønfoder. Af Frugt
dyrkes Oranger, Figen, Æbler og Pærer.
Kvægavlen er meget stor. 1925 fandtes i Staten 0,5
Mill. Heste, 12,6 Mill. Faar, 1,6 Mill. Okser, 0,3
Mill. Svin. 1923—24 produceredes 37,6 Mill.
kg Uld og 39,4 Mill. kg Smør. V. er en af
de gamle Guldgraverstater, men Produktionen
af Guld gaar stadig tilbage. 1924 havde den en
Værdi af 285316 £ St. De vigtigste Guldminer
findes ved Bendigo og Ballarat. Efter at de
øvre, mere tilgængelige Forekomster er udtømt,
er man gaaet over til stadig dybere Minedrift,
hvorved der flere Steder er naaet Dybder paa
mere end 1000 m. Kul findes SØ. f. Melbourne.
1924 brødes Stenkul for 569555 £ St., Brunkul
for 41116 £ St. Ved Guldgruberne beskæftigedes
2651 Arbejdere, ved Kulgruberne 2289.
Industrien arbejder endnu kun for det hjemlige
Forbrug. Alle Jernbaner ejes af Staten 1924 var
4490 Miles i Drift. 1924—25 havde den
oversøiske Udførsel en Værdi af 54,3 Mill. £ St.,
Indførselen 40,7 Mill. £ St. Der udføres navnlig
Guld, Uld, Kvæg, Korn, Smør, Huder, Talg,
frosset Kød og Kødkonserves.
Historie. Port Phillip opdagedes 1801 af
John Murray, og ved den anlagde man 1835—36
flere Nybygder, blandt hvilke den nuværende
Hovedstad Melbourne, der fik Navn efter den
daværende engelske Ministerpræsident William
Viscount Melbourne. Dog først 1851 udskiltes
Kolonien V. fra New South Wales og fik sine
nuværende Grænser. I Modsætning til New
South Wales, der nærmest har været
frihandelsvenligt, har V. lige siden 1860’erne været
afgjort protektionistisk. 1. Jan. 1901 blev i
Melbourne den australske Forbundsstat
proklameret. (Litt.: H. G. Turner, History of V.
[London 1904]; I. W. Gregory, Geography
of V. [Melbourne 1907]; British Association for
Advancement of Science, Handbook to V.
[Melbourne 1914]).
M. V.
Victoria [vi’tåria], Nossa Senhora da
V., Hovedstad i den brasilianske Stat Esperito
Santo med (1920) 22000 Indbyggere, ligger paa
en Ø i Esperito Santo Bugten, som danner en
beskyttet Ankerplads. Udførsel af Ris, Sukker
og Kaffe.
M. V.
Victoria [wik’tåria], forhen Matanzas, By i
Provinsen Entre Rios, Argentina, ved en sejlbar
Arm af Rio Paranás Delta, ved en Sidelinie af
Jernbanen mellem Byerne Paraná og
Concepción, 10000 Indbyggere, Handel med Kalk.
M. V.
Victoria [wik’tåria]. La V., Santa Maria
de la V., By ved Rio Tuy, Ø. f. Valencia Søen,
Venezuela, i en frugtbar Egn, hvor der dyrkes
Kakao, Sukker, Kaffe o. s. v.; 5000 Indbyggere.
M. V.
Victoria [wik’tåria], 1) Ciudad V.,
tidligere Nuevo Santander, By i Mexiko,
Hovedstad i Staten Tamaulipas, 480 km NNØ.
f. Mexiko ved en Gren af Rio de Santander.
(1921) 18000 Indbyggere. V. er beliggende i
smukke og til Dels frugtbare Omgivelser ved
Foden af Randbjergene. 2) Ciudad V. eller
Durango, By i Mexiko, Hovedstad i Staten
Durango med (1921) 17000 Indbyggere.
(H. P. S.). M. V.
Victoria [vik’tå.rja], den vigtigste By paa
Øen Vancouver og Hovedstad i Provinsen
British Columbia (Dominion of Canada),
ligger 1250 km NNV. f. San Francisco paa
Sydøstkysten af Vancouver og paa den
nordlige Bred af Juan-de-Fuca Strædet. (1921)
38727 Indbyggere, hvoriblandt et Par
Tusinde Kinesere. V. er Sæde for
Provinsguvernøren og har Parlamentsbygning, Museum,
anglikansk Katedral, Marinehospital, College og
Teater. Endnu ved Begyndelsen af 20.
Aarhundrede var V. en rolig lille By, men har siden
udviklet sig til at blive et travlt
Handelscentrum. Havnen er forbedret med store nye
Anlæg. Alle Dampskibslinier, der forbinder
Havnen ved Pugets Sund med Østasien og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
