Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria - Victoria and Albert Museum - Victoria East - Victoria-Fald - Victoriahavn - Victoriahuse - Victoria Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske Interesser bevarede hun efter Albert’s
Død; de var i høj Grad knyttet til
Familieforbindelser, og hun har utvivlsomt under
Krigen 1864 væsentlig bidraget til at afholde
England fra væbnet Indgriben til Fordel for
Danmark (som hun oprindelig skal have næret
Uvillie imod paa Grund af den Behandling, det
havde givet hendes Grandtante, Karoline
Mathilde). — Af de to berømteste Mænd, som var
hendes Ministre i den senere Del af hendes
Regeringstid, frastødte Gladstone hende ikke
blot ved sin Radikalisme, men ogsaa ved
pedantisk Optræden, medens derimod den
behændige Verdensmand Disraeli til fulde forstod
at vinde hendes Bevaagenhed; hun støttede af
al Magt den imperialistiske Politik, men var
imod Home rule. Det maa fremhæves, at hun
aldrig opgav den Tanke, at der paahvilede
hende virkelige Regentpligter. Saa at sige fra
sin Regerings første til dens sidste Dag
studerede hun de Statspapirer, der blev hende
forelagt til Underskrift; hun adspurgte
Ministrene, bad dem om Betænkningstid, gav
frimodig sine Meninger til Kende, men lod saa
i øvrigt Ministrene om Sagernes Afgørelse, som
hun dog ikke var bange for at bebrejde dem,
hvis den gik hende imod eller viste sig mindre
heldig. Som Resultat af hendes Regering kan
fastslaas en yderligere Tilbagegang i reel
Indflydelse for det engelske Kongedømme, der til
Gengæld i hendes sidste Tid for den
almindelige Bevidsthed vandt ny Glans som
Enhedsmærket for det britiske Verdensrige, en
Stemning, der ytrede sig stærkt ved hendes
Regeringsjubilæer 1887 og 1897, af hvilke det sidste,
»Diamantjubilæet«, formede sig som en
storslaaet Demonstration for Rigets
Sammenholdskraft. Hun døde, inden Boerkrigen var sluttet,
og til Stede ved hendes Dødsleje var 2 Sønner
og 3 Døtre, og endvidere hendes ældste
Barnebarn, Kejser Vilhelm II. Hendes Død maatte
synes den vemodige Afslutning paa en hel
Tidsalder, men kom for hendes Ministre som lidt af
en Befrielse, da det f. Eks. ikke var saa let
i Forholdet til det tyske Rige, Englands nye
farlige Konkurrent, at skulle tage et vist
Hensyn til hendes bedstemoderlige Følelser. De
kvindelige Instinkter og ikke mindst
Familiefølelsen var altid meget fremtrædende hos V.;
i hendes faste, energiske og trofaste
Personlighed, der uvilkaarlig tiltvang sig hendes
Omgivelsers Agtelse, var der Rum for megen smuk
Humanitet, for megen engelsk og tysk
Borgerdyd, men derimod ikke i synderlig Grad,
bortset fra en usammensat Religiøsitet, for
aandelige Interesser, eller for Forstaaelse af, hvad
der var nyt i Samfundslivet; kuriøst nok var
denne regerende Dronning en bestemt
Modstander af Kvindernes Emancipation. — V.’s Børn
var 1) Victoria, f. 1840, d. 1901, gift 1857 med
den senere Kejser Frederik III af Tyskland,
Enke 1888; 2) Albert Edvard, Prins af Wales,
under Navn af Edvard VII sin Moders
Efterfølger paa den engelske Trone, f. 1841, d. 1910,
gift 1863 med Alexandra af Danmark; 3) Alice,
f. 1843, d. 1878, gift 1862 med den senere
Storhertug Ludvig af Hessen; 4) Alfred,
Hertug af Edinburgh, f. 1844, d. 1900, fra 1893
regerende Hertug af Sachsen-Koburg-Gotha,
gift 1874 med Maria af Rusland; 5) Helene, 1.
1846, d. 1923, gift 1866 med Prins Christian af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Enke
1917; 6) Louise, f. 1848, gift 1871 med den
senere Hertug af Argyll, Enke 1914; 7) Arthur,
Hertug af Connaught, f. 1850, gift 1879 med
Louise Margareta af Preussen, Enkemand 1917,
8) Leopold, Hertug af Albany, f. 1853, d. 1884,
gift 1882 med Helena af Waldeck; 9) Beatrice,
f. 1857, gift 1885 med Prins Henrik af
Battenberg, Enke 1896. V. havde ved sin Død 31
Børnebørn og 37 Børnebørnsbørn. — Det
største af de mangfoldige Mindesmærker over V.
rundt om i det britiske Rige er det 1911 rejste
Nationalmindesmærke foran Buckingham
Palace i London. (Litt.: De bedste Biografier
af V. skyldes den objektivt fortællende Sydney
Lee [dels i Dictionary of National Biography,
dels som særlig Bog 1902] og den aandfuldt
causerende G. Lytton Strachey [1921];
Bidrag til hendes Historie findes i mangfoldige
Værker om hendes Tid og dens enkelte
Personer; selv medvirkede hun ved de to Værker
om Prinsgemalen af Chr. Grey [1867] og Th.
Martin [1874—80] og udgav Dagbogsoptegnelser
fra sit Yndlingsslot Balmoral i Skotland [1862
og 1883; Bogen fra sidstnævnte Aar er oversat
til Svensk]).
H. J-n.
Victoria and Albert Museum
[vik’tå.rja-зnd-’å£bət-mju’zi.əm], se Kensington
Museum.
Victoria East [vik’tå.rja-’i.st], Division i
den østlige Del af Kaplandet langs med Keis
Kama River, er c. 885 km2 med c. 12000
Indbyggere, hvoraf c. 1500 Hvide. Hovedstaden er
Alice.
C. A.
Victoria-Fald, se Sambesi.
Victoriahavn, se Narvik.
Victoriahuse, se Victoria (bot.).
Victoria Island [vik’tå.rja-’a^i&ənd], stor Ø i
det arktiske Arkipel, hørende til Dominion of
Canada. Den skilles fra det nordamerikanske
Fastland ved Dolphin & Union Strædet.
Coronation Golf og Dease Strædet, fra King Williams
Land ved Victoria Strædet, fra Prince of Wales
Land ved Mc Clintock Channel, fra Banks Land
ved Prince of Wales Strædet. Forskellige Dele
af Øen kaldes med forskellige Navne. Den
sydvestlige Del blev opdaget 1826 af Richardson og
fik Navnet Wollaston Land. Den
sydøstlige Del opdagedes af Simpson 1838 og blev af
ham kaldt Victoria Land. Mc Clure saa
den nordlige Del af Øen 1850 og kaldte den
Prince Albert Land. Som Betegnelse for
hele Øen er forskellige Navne brugt, saaledes
Simpson Land og Prince Albert
Land. Dog synes Navnet V. I. nu at vinde
Hævd, efter at den kanadiske Regering har
fastslaaet det som Øens officielle Navn. En stor
Del af Østkysten blev i 1905 kortlagt af
Danskeren Godfred Hansen, som Medlem af
Amundsen’s Gjøa-Ekspedition. Canadian Arctic
Expedition, 1913—18, under Ledelse af V.
Stefansson, fuldførte omtrent Kortlægningen af V. I.’s
tidligere ukendte Nordøstkyst. Arealet af V. I.
anslaas til henved 200000 km2. — Undergrunden
synes overvejende at bestaa af silurisk Kalksten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
