Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wielun - Viemose - Wien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Warthe. (1921) 11000 Indbyggere, hvoraf
Halvdelen er Jøder. W. har Gymnasium og et
tidligere Piaristkollegium samt Tilvirkning af
Øl, Sæbe og Fajance og Handel med Tømmer,
Korn og Uld.
(H. P. S.). N. H. J.
Viemose, nær ved Landsbyen Allesø, c. 9
km NV. f. Odense, hører til Rækken af danske
Moser, der har ydet store og værdifulde Fund
fra Jernalderen. De første Genstande kom her
for Dagens Lys ved Midten af 19. Aarhundrede,
og siden fremdroges ved fortsat Tørveskæring
næsten aarlig Oldsager. Systematiske
Undersøgelser lod Nationalmuseet foretage i 1859 og
1865; senere er der fra Tid til anden fundet
en Del Oldsager. I alt omfatter Fundet nu c.
4000 Genstande. For største Delen hidrører de
fra en c. 900 m2 stor Plads et Stykke ude i
den over 600 m lange Mose. De laa væsentlig
sammendyngede i et 1/3-2/3 m tykt Lag, hvis
Plads var i en Dybde af 2/3-2 m under Mosens
Overflade. Oldsagerne er især Angrebs- og
Dækvaaben, samt Sager henhørende til
Mandens Udstyr; fremdeles Genstande til
Anvendelse i det daglige Liv, Værktøj, Husgeraad,
Agerbrugsredskaber o. l., foruden en Del mere
eller mindre tildannet Træ, Hesteknogler m. m.
Sandsynligvis hidrører Fundet fra Tiden
omkring Aar 400 e. Kr. og er et Minde om
krigerske Begivenheder foregaaede i Nærheden,
idet det maa opfattes som indeholdende Bytte
opsamlet af Sejrherrerne paa en Valplads og
derefter henlagt paa Mosen som et Takoffer til
Guderne. (Litt.: C. Engelhardt, »Vimose
Fundet« [Kbhvn 1869]).
C. Ngd.
Wien [vi.n] (hermed et Kort), Hovedstad og
»Land« i Republikken Østerrig, ligger paa 16°
23’ ø. L. og 48° 13’ n. Br. ved Donau, hvor
Floden efter Gennembrydningen af de
nordøstligste Udløbere fra Alperne træder ud paa
Sletten Marchfeld, og gennemstrømmes af den lille
Flod W. Fra højre Bred af Donau, der her har en
Bredde af c. 275 m og en Dybde af 4—6 m,
udgaar en Arm, Donau-Kanalen, som strækker
sig gennem Byen med en Længde af 17 km. Den
største og ældste Del af W. ligger Vest for
Donau-Kanalen, men ved de seneste
Kommuneudvidelser er ogsaa betydelige Omraader Ø. f.
selve Donau indlemmede i Byen. Donaus
nuværende Flodleje og Donau-Kanalen er
Produkter af mægtige, 1868—81 udførte
Reguleringsarbejder, hvorved der blev sat en Stopper for
de tidligere hyppige og ødelæggende
Oversvømmelser. Med et Areal af 27863 ha er W.
Europas næststørste By (overgaas kun af London),
medens den efter sit Folketal, (1923) 1863783
Indbyggere, følger efter London, Paris og Berlin.
I Sammenhæng med Byens store
Udstrækning staar de store Højdeforskelligheder, der
rummes inden for dens Grænser, idet det
laveste Punkt ligger 157 m, det højeste 543 m
over Havet. Imidlertid er langtfra det hele
Omraade bymæssigt bebygget, men der findes
inden for Kommunegrænsen 8785 ha Agerland,
2834 ha Eng, 3967 ha Skov og 439 ha
Vinmarker. Af Byarealet tilhører (1924) 13100 ha
Kommunen, som tillige uden for Byen ejer 8058
ha Grund, hovedsagelig omfattende de Eng- og
Skovarealer, hvorfra W. faar sit Drikkevand.
— W. har en Middeltemperatur for Aaret af
9,2°, for Jan. af -1,7° og for Juli af 19,6°
(Stationens Højde 200 m over Havet). Nedbøren
udgør 667 mm aarlig med Maksimum i
Maj—Juli. Frostdagenes Antal er gennemsnitlig 65,
Solskinstimernes 1810.
Sin Størrelse og Betydning skylder W. i
første Række den glimrende Beliggenhed i
Skæringspunktet mellem to ældgamle, vigtige
Samfærdselsveje, den ene den, som fører fra N. til
S., og ad hvilken allerede omkring vor
Tidsregnings Begyndelse Rav fra Østersøkysten
førtes til Adriaterhavet for at udveksles mod den
romerske Kulturs Frembringelser, den anden
gaaende fra Vest til Øst langs Donau,
Mellemeuropas største Flod, og forbindende Ungarn,
Balkanstaterne og Orienten med det vestlige
Europa. Til disse gunstige geografiske
Betingelser sluttede sig den historiske Udvikling, der
gjorde W. til Hovedstad i en af Europas
største og mægtigste Stater, en Stat, hvis brogede
Folkemosaik afspejler sig i den udprægede
Blandingsbefolkning, Wienerne udgør. Foruden
Habsburgerrigets mange Folkeslag har endda
adskillige andre Nationer leveret et betydeligt
Kontingent til W.’s Befolkning, især Italienere,
Franskmænd, Spaniere, katolske Irere og
Hollændere foruden naturligvis tyske Statsborgere
i stort Tal. Tysk Flid og Gemytlighed, slavisk
Blødhed, magyarisk Ridderlighed, fransk
Aandssmidighed og italiensk Lidenskabelighed har
forenet sig i Wienernes Karakter, selv om
ogsaa det lette Sind kan ytre sig som Mangel
paa Karakterstyrke, Godmodigheden som
Sentimentalitet, Letheden til at begejstres som
Vankelmod, det galliske Vid som Frivolitet og
Glæden ved alt, hvad der er skønt og godt,
som Overfladiskhed. Smag og Skønhedssans
stikker Wieneren fra Fyrsten til Sypigen dybt
i Blodet, og W. har ikke blot fostret en Række
af fremragende Musikere, Malere og andre
Kunstnere, men har ogsaa paa
Kunsthaandværkets og -industriens Omraade vundet et Ry,
der stiller den ved Siden af Paris. Efter
Verdenskrigen, der reducerede W. til det lille
Østerrigs uforholdsmæssigt store Hovedstad,
syntes Byen berøvet største Delen af sine
Eksistensbetingelser ved Tabet af de vigtigste
Afsætningsmarkeder for dens Industri, men med
forbløffende Energi og Held er den kommet
igennem de første Aars svære økonomiske
Vanskeligheder, og den vil vel ogsaa i Fremtiden
kunne hævde sig som det sydøstlige
Mellemeuropas vigtigste Handelsplads.
W. er delt i 21 Bydistrikter. Den indre,
oprindelige By, nu Distrikt I, ligger umiddelbart
Vest for Donau-Kanalen og var indtil 1857 paa
de andre Sider omsluttet af Volde og Grave.
Paa deres Plads strækker sig nu den 4 km
lange Ringstrasse. Uden for den ligger i en
Halvkreds de 1863 indlemmede Bydistrikter
III—IX. Udadtil begrænsedes de af den 1706 af
Prins Eugen af Savoyen anlagte Voldlinie, hvis
Forløb markeres af en Række Gader, der
tilsammen benævnes Gürtelstrasse
(Landstrasser-Gürtel, Wiedner-Gürtel o. s. v.). Mellem
Donau-Kanalen og Donau ligger Distrikt II,
ligeledes indlemmet 1863. Uden for Gürtelstrasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
