Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 173 Biografteatre. Af Kirker og Kapeller
findes 318 katolske, 42 evangeliske, 3
gammelkatolske, 54 mosaiske og 16 andre, og der er
13 Kirkegaarde. Blandt de højere
Undervisningsanstalter er de vigtigste
Universitetet, som er grundlagt 1356 og har (1926) 837
Lærere og 8324 Studerende, den tekniske
Højskole med 314 Lærere og 3351 Elever,
Landbrugshøjskolen, Veterinærhøjskolen, Højskolen
for Verdenshandel med 48 Lærere og 1905
Elever, Konsularakademiet, Kunstakademiet og
Musikhøjskolen. Der findes 582 kommunale og
40 private Folke- og Borgerskoler og 95
Mellemskoler.
Forfatning. W. hørte indtil 1920 til
Landet Nedre-Østerrig, men ved Forfatningen af
10. Novbr 1920 blev W. et selvstændigt Land,
sideordnet de øvrige Forbundslande i Østerrig.
Byen er dog stadig Sæde for Nedre-Østerrigs
Landsøvrigheder. Efter Forfatningsrevisionen af
1923 bestaar Kommuneraadet af 120
Medlemmer, der vælges paa 5 Aar ad Gangen.
By-Senatet (der tillige er Landsregering, ligesom
Kommuneraadet fungerer som Landdag)
bestaar af en Borgmester, der vælges af
Kommuneraadet ved simpel Stemmeflerhed, og mindst
9 Medlemmer, der vælges ved Forholdstalsvalg;
W. er tillige Sæde for Østerrigs højeste
Statsmyndigheder: Regeringen,
Forbundsforsamlingen, Højesteret etc. Byens Vaaben er en gylden
Dobbeltørn i et sort Felt med et hvidt Kors
paa rød Bund. — Gas- og Elektricitetsværker,
Sporveje, Slagtehuse, Badeanstalter m. m.
drives af Kommunen. To vældige Akvædukter,
den ene 95,5 km, den anden over 200 km lang,
forsyner W. med Drikkevand fra Kilder i
Alperne; den sidstnævnte driver tillige et
Elektricitetsværk. Af W.’s 51 Hospitaler er de 5
kommunale, derunder Sindssygehospitalet »Am
Steinhof« med Plads til 3000 Patienter. Tillige
ejer Kommunen 10 Alderdomshjem med over
10000 Beboere, 6 Vajsenhuse og 4
Opdragelsesanstalter med henholdsvis 980 og 1407 Børn.
I de 4 kommunale Slagtehuse blev der i 1923
slagtet 174263 Okser, 29553 Kalve, 21237 Faar,
Geder og Heste, og samtidig slagtedes hos
Private 3739 Okser, 3950 Kalve og 4484 Faar,
Geder og Heste. Forbruget af Svin tog et
umaadeligt Opsving efter Aabningen af den polske
Grænse i 1924, saaledes at der i de første 11
Maaneder af dette Aar blev slagtet c. 180000
Svin i de kommunale Slagtehuse og over 230000
hos Private.
Historie W. var antagelig oprindelig en
keltisk Boplads. Under Kampene med
Markomannerne anlagde Romerne under Augustus,
Aar 14 e. Kr., en Fæstning Vindobona, som laa
omkring det nuværende Hohe Markt. Her døde
Marcus Aurelius (180 e. Kr.), hvis Legionærer
man tilskriver Plantningen af Vin paa de
solbeskinnede Skraaninger i Byens Omegn. Paa
Folkevandringens Tid var W. en Overgang
besat af Østgoterne, der blev fortrængt af
Hunnerne, men for øvrigt er Byens Historie i de
følgende Aarhundreder ganske ukendt.
Nibelungenkvadet henlægger Kong Etzel’s Bryllup
med Kriemhild til W., og efter Etzel’s Død
kom Longobarderne ind i Landet. 791 oprettede
Karl den Store Provinsen Marca Vinadorum
som den yderste Forpost mod de urolige
Avarer. 1030 nævnes Byen som Viennis og da de
handlekraftige Babenbergere blev Markgrever
og siden Hertuger af Østmarken, blomstrede W.
op. 1142 gjorde Hertug Henrik II Jasomirgott
Byen til sin Residensstad; Navnet »Am Hof«
betegner endnu Stedet, hvor hans Borg laa. Han
holdt et glimrende Hof, og Grundlæggelsen af
Stefanskirken og Schottenstift falder i hans Tid.
Leopold VI den Glorrige byggede 1200 en Borg
paa den nuværende Hofburgs Plads og gav
1221 Byen Stads- og Stabelrettigheder; hans
Hof var et Hjemsted for Minnesangen, blandt
hvis Dyrkere bl. a. Walter von der Vogelweide
befandt sig. Mod Hertug Frederik den
Stridbare gjorde Wienerne Oprør og fik Hjælp af
Kejser Frederik II, som 1237 gjorde Byen til
en fri Rigsstad. 1246 kom W. under Kong
Ottokar af Böhmen, og havde da omtrent den
senere indre Bys Omfang; han paabegyndte
Fæstningsanlæggene paa den nuværende
Ringstrasses Plads. 1282 erobrede Habsburgerne Staden.
Under Rudolf IV fik Stefanskirken sin
nuværende Skikkelse, og Universitetet blev oprettet
1365. Ved Middelalderens Slutning regnes W.
at have haft c. 60000 Indbyggere. Som Residens
for det tysk-romerske Riges Kejsere
udviklede W. sig til at blive den største tyske By
og dannede tillige Tysklands Bolværk mod Øst.
To Gange, 1529 og 1683, udholdt Byen
heltemodigt Tyrkernes Belejringer og slog til sidst
disse afgørende tilbage. Ogsaa under
Trediveaarskrigen blev Wr. to Gange belejret, nemlig
i 1619 af Grev Mattias af Thum og i 1645 af
Torstenson. Imidlertid var der opvokset ret
betydelige Forstæder uden for Fæstningslinien.
1683 maatte man stikke Ild paa dem for at
vanskeliggøre Tyrkerne Angrebet, men
Kuruzzerurolighederne i 1704 gav Stødet til Anlægget
af en ydre, simplere Vold 1706 paa de
nuværende »Gürtel«gaders Plads. Tyrkerkrigenes
Tid, der bl. a. medførte Orienthandelens
Ophør, var i alle Maader en Nedgangstid for W.
Derfor er ogsaa Renæssancen kun svagt
repræsenteret i Byens Arkitektur, medens Gotikken
har leveret en Række smukke kirkelige
Bygningsværker. Men med det 18. Aarhundrede
oprinder W.’s Glansperiode. Under Karl VI,
Maria Theresia og Josef II smykkedes Byen
med talrige offentlige Bygninger, samtidig med
at de adelige Barokpalæer, der den Dag i Dag
i saa høj Grad præger Byen, voksede op.
Ogsaa det selskabelige og kunstneriske Liv naaede
et Højdepunkt. Paa Musikkens Omraade har en
Række af straalende Navne, som ingen anden
By i Verden kan opvise Magen til, haft nær
Tilknytning til W.: Gluck, Haydn, Mozart,
Beethoven og Schubert blandt Klassikerne; blandt
de nyere Komponister Bruckner, Brahms, Hugo
Wolf, Mahler og Richard Strauss, i den lettere
Genre Valsedynastiet Strauss, Lanner, Franz
Lehar o. s. v. Men ogsaa Skuespilkunsten og
paa videnskabeligt Omraade navnlig
Lægekunsten staar fra gammel Tid højt i W. Efter
Slagene ved Austerlitz og Wagram faldt W.
1809 i Hænderne paa Napoleon, som valgte
Schönbrunn til sin Bolig, men uden for W.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
