Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vienne, Haute- - Viennet, Jean Pons Guillaume - Wien's Forskydningslov - Wieprecht, Wilhelm Friedrich - Wieprz - Wier, Johann - Vieregg - Vierge, Daniel (Urrabieta)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Granitplateau. I det sydlige naar Limousin-Bjergene 731
m og sænker sig mod N. og Vest. I det
nordlige hæver Ambazac-Bjergene sig i Puy de
Sauvagnac til 701 m. Departementet er rigt paa
Søer og Floder. Øvre Vienne er den store
Vandaare, og af dens Tilløb mærkes Maude, Taurion
og Briance og desuden Gartempe, der strømmer
ud til Creuse. Af Arealet er 44 % Agerland,
27 % Eng, 11 Heder og Græsgange, 8
Træplantninger og 8 dækkede med Skov. Der dyrkes
især Korn, Hvede, Havre, Rug og Boghvede i
omtrent samme Udstrækning, og i mindre Grad
Kartofler, Foderroer, Kløver og Markgræs,
desuden Hamp, Raps og Træfrugt. Kastanjer er
Næringsmiddel for en stor Del af Befolkningen,
og Æblehøsten danner Grundlaget for en ret
betydelig Fremstilling af Cider. Kvægavlen
begunstiges af det store Areal af naturlige Enge.
Der holdes især Faar, Hornkvæg og Svin. Af
nogen Betydning er Bi- og Fjerkræavl, Jagt og
Fiskeri. Mineralriget leverer adskillige
Stenarter (Serpentin, Kvarts, Granater) og Kaolin, og
i Omegnen af Limoges er Porcelænsindustrien
fremtrædende. I anden Række kommer Spinde-
og Væverierne (Uld og Bomuld), Fabrikation af
Metalvarer, Handsker, Sko, Træsko, Papir og
Brændevin. Departementet deles i 4
Arrondissementer: Bellac, Limoges, Rochechouart og St.
Yrieix. Hovedstaden er Limoges.
(M. Kr.). E. St.
Viennet [viæ’næ], Jean Pons Guillaume,
fransk Forfatter (1777—1868), blev 1796
Løjtnant i den republikanske Hær, men fjendtlig
stemt mod Bonaparte avancerede han først
1813 til Kaptajn og blev kort derpaa Krigsfange
i Tyskland. Hjemvendt ved Restaurationen var
han først Tilhænger af Louis XVIII, blev
Major, men skrev mod Bourbon’erne i Le
constitutionnel og hjalp som Deputeret med til
Julirevolutionen, blev Pair 1839, men gik ud af
Spillet 1848. I sine Épitres (1815—30) optraadte
han som Liberalismens Talsmand. Men den nye
opdukkende Romantik bekæmpede han hidsigt,
dels ved en Række Sørgespil efter
gammelklassisk Mønster, dels ved Fables (1842). Foruden
et Par historiske Romaner skrev han ogsaa
nogle Lystspil, der havde mere Held end hans
Tragedier, samt Promenade philosophique au
cimetière du Père-Lachaise (1824 og 1855).
S. Ms.
Wien’s Forskydningslov, se Wien, W.
Wieprecht [’vi.prækt], Wilhelm
Friedrich (1802—72), General-Musikdirektør for
den preussiske Stats Militærkorps, har gjort
forskellige Opfindelser eller Forbedringer paa
Blæseinstrumenternes Omraade, saasom
Bastubaen 1835 og Batyphonen (en Slags
Basklarinet) 1839 og Kontrafagotten. (Litt.: G.
Kalkbrenner, »W. W.« [1882]).
(S. L.). W. B.
Wieprz [’viæpr∫], Flod i Polen, Wojewodi
Lublin, strømmer først i nordlig og nordvestlig
og derefter i vestlig Retning og munder i højre
Bred af Weichsel lidt oven for Fæstningen
Deblin. W7. er 252 km lang og optager fra
højre Side Tysmienica.
(H. P. S.). N. H. J.
Wier [vi.r(?), væ^iər eller va^iər] (Weyer),
Johann, tysk Læge, f. 1516 i Grave i
Nordbrabant, d. 24. Febr 1588 i Tecklenburg,
nedsatte sig 1545 i Arnheim og var fra 1550 i
Düsseldorf som Livlæge hos Hertugen af
Jülich. Han er kendt som en ivrig Bekæmper af
Hekseforfølgelserne, vandt mange for sig ved
sit Skrift De præstigiis dæmonum et
incantationibus ac veneficiis (1563), men mødte den
ihærdigste Modstand hos Præsteskabet.
J. S. J.
Vieregg [’fi.ræk], uradelig mecklenburgsk
Slægt, der fører tre, hver til en skraa
Guld-Stang heftede, guldbeslaaede sorte Jagthorn
(2, 1) i Sølv-Felt og en springende sort Hund
med Guld-Halsbaand paa Hjelmen. I det 17.
Aarhundrede kom Repræsentanter for alle
Slægtens seks Linier til Danmark. Over fyrretyve
af dens Mænd stod efterhaanden i dansk
Statstjeneste. Mecklenburgsk Geheimeraad
Joachim Heinrich v. V. (1610—70), af Linien
Rossewitz, var 1666—69 dansk Generalmajor og
Kommandant i Glückstadt. Af hans Sønner skal
nævnes Geheimeraad og Hvid Ridder Claus
Henrik v. V. (1655—1713), der blev Amtmand
over forskellige sjællandske Amter, Direktør i
Generalpostamtet samt, Aaret før sin Død,
Vicestatholder i Norge, og Etatsraad og Hvid
Ridder Volrad Paris v. V. (1663—1736), som
var Kammerjunker og siden Hofmarskalk hos
Christian V’s Søn, Prins Christian. Til Linien
Gremmelien-Cobrow hørte Kommandant i
Fredericia, Generalmajor Julius Johan v. V.
(1689—1756) og Amtmand paa Femern,
Kammerherre Frederik Ludvig v. V.
(1740—1805), død ugift, den eneste af Slægten, der
naturaliseredes som dansk Adelsmand.
Geheimeraad Adam Otto v. V. (1634—1718), af
Linien Weitendorf-Wartmannshagen, var
1698—1706 preussisk Gesandt i Kbhvn. Hans Datter,
Elisabeth Helene v. V. (1679-1704), blev
1699 Hofdame hos Prinsesse Sophie Hedevig,
tildrog sig Kronprins Frederik’s (IV)
Opmærksomhed og traadte, senest efter hans
Tronbestigelse, i Forhold til ham. Ved Patent af 6.
Septbr 1703 blev hun ophøjet til Grevinde, fik
Antvorskov som Grevskab og skal være blevet
hemmelig viet til Kongens venstre Haand. Hun
døde i Barselseng efter at have skænket
Kongen en Søn, Frederik Gyldenløve, der allerede
døde 1705. Begge bisattes i Vor Frelsers Kirke.
Hendes Brodersøn, Kammerherre og Hvid
Ridder Cuno Hans v. V. (1728—95), udnævntes
1768 til Gesandt ved Rigsforsamlingen i
Regensburg. Til Linien Tatschow hørte Chef for
Landkadetkompagniet, Oberst Gottfried
Sigismund v. V. (død 1716), der blev Fader
til Staldmester hos Frederik IV, senere
Amtmand i Haderslev, Geheimeraad og Hvid Ridder
Carl Henrik v. V. (1686-1747) og til
Schoutbynacht Caspar Levin v. V.
(1687—1748). Hofkøkkenmester, Direktør for
Enkedronning Sophie Amalie’s Civilliste, Kammerherre
Frederik v. V. (1630—84), af Linien
Wokrent, var ved sin Død Amtmand over Sorø Amt.
P. B. G.
Vierge [rwiærfcæ], Daniel (Urrabieta),
spansk Maler og Illustrator, f. 5. Marts 1851 i
Madrid, d. 10. Maj 1904. Elev af Faderen og
af F. de Madrazo og videre uddannet ved en
Række Kopier, har malet efter Velasquez og
Goya m. fl.; særlig den sidste Kunstner, som
han har Aandstræk tilfælles med, har
paavirket ham stærkt. I Paris, hvortil han kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
